AntFarm

Opformering af skovmyrer til beskyttelse af frugttræer

Økologiske frugtavlere har kun få midler til at bekæmpe plantesygdomme og skadedyr, hvilket ofte resulterer i lavere udbytter sammenlignet med konventionelle frugtavlere. De seneste år har myrer dog vist lovende effekter mod både plantesygdomme og skadedyr - og da de ovenikøbet er nemme at passe og flytte ind i frugtplantagerne, kan de blive et vigtigt værktøj for de økologiske frugtavlere. 

Vi ved, at skovmyrer kan bekæmpe skadevoldere i æbleplantager. Myrerne jagter andre insekter som bruges som foder til myrernes larver. Fx fjerner de frostmålere fra æbletræerne om foråret, som dermed forhindres i at afløve træerne. Myrerne har yderligere den positive effekt, at de mindsker forekomsten af æbleråd og skurv på æblerne. Denne effekt skyldes formentlig, at myrerne udskiller antibiotiske stoffer, som de bruger i deres kamp imod myresygdomme. Men stofferne har vist sig at være bredspektrede, så de  hæmmer også plantesygdomme. 

Da skovmyrer kan bruges imod både insektskadedyr og plantesygdomme, kan de indgå som biologiske plantebeskyttere i danske frugtplantager og dermed blive et kærkomment værktøj for økologiske avlere. For at implementere teknologien skal skovmyrerne kunne opformeres. I AntFarm projektet testes derfor, om skovmyrer kan dyrkes - og i så fald - hvad omkostningerne vil være.

Formålet med AntFarm

AntFarm vil undersøge skalerbarheden og omkostningerne forbundet med at opdyrke danske skovmyrer til kommercielt brug. Forskerne vil undersøge, hvordan tilskudsfodring påvirker myrernes vækstrate, om myretuer kan flyttes til og ”dyrkes” i nye og ubeboede skovområder, og hvad disse tiltag koster. Med de tiltag vil projektet vurdere økonomien i at bruge myrer til biologisk bekæmpelse. Derudover vil forskerne interviewe frugtavlere for at blive klogere på deres fordomme, bekymringer, og lyst til at bruge myrer i deres plantage for at få en forståelse af fremtidsperspektiverne i at bruge myrer kommercielt.

Forventningen er, at frugtavlere kan få højere og mere stabile udbytter såvel som mindre forurening, da brugen af myrer er både bæredygtig og klimavenlig, og kan øge biodiversiteten i plantagen.

Myrernes effekt som biologiske bekæmpere er hidtil testet i æbleplantager, men de forventes også at kunne bruges i andre typer frugtavl. I laboratorieforsøg har antibiotiske stoffer fra myrerne vist sig at hæmme andre plantesygdomme end æbleråd og skurv, fx gråskimmel.

AntFarm step by step
  • Lokalisere skovmyrekolonier, der kan ”høstes” tuemateriale fra og opmåle deres størrelse.
  • Flytte tuemateriale fra donorkolonier til lokaliteter uden skovmyrer
  • Måle på genvæksten af fjernet tuemateriale med og uden fodring af myrekolonien. Dvs., iagttage hvor hurtigt myrekolonien genopbygger sine tuer, hvis dele af dem fjernes.
  • Opmåle hvor godt myrerne etablerer sig i nye områder, når de flyttes
  • Beregne omkostningerne ved at opformere myrerne
  • Interviewe avlere om deres holdning til brugen af skovmyrer

Projektleder

Joachim Offenberg
seniorforsker
Institut for Ecoscience - Terrestrisk Økologi, Aarhus Universitet
joaf@ecos.au.dk

Projektpartnere

Joachim Offenberg, Christian Damgaard, Ida Cecilie Jensen og Ingelise Lauridsen, 
Institut for Ecoscience, Aarhus Unversitet