Open Field Biocontrol

Myrer skal sikre bæredygtig økologisk frugtproduktion

Den danske produktion af økologiske bær og frugter må ikke bruge kemiske sprøjtemidler. Derfor mangler sektoren effektive midler til at bekæmpe skadedyr og plantesygdomme. Hvis der kan findes et biologisk alternativ til de kemiske stoffer, kan økologerne stabilisere og øge deres udbytter. Dermed kan de forbedre deres økonomiske forudsætninger. Resultatet kan blive en højere produktion af økologiske frugter og bær uden sprøjtemiddelrester, hvilket er en mangelvare hos forbrugerne. Samtidig kan det gøre den økologiske sektor mere attraktiv, så avlere omlægger fra konventionel til økologisk produktion. Det vil betyde færre sprøjtemidler i den danske natur, højere biodiversitet og et mindre klimaaftryk.

Formålet med projektet

Skovmyrer kan fungere som et biologisk alternativ til sprøjtemidler, fordi de kan beskytte frugter og bær imod skadedyr og plantesygdomme. Dette skyldes, at myrerne æder andre insekter og sygdomsvæv, samt at de udskiller antibiotiske stoffer, der hæmmer plantesygdomme.

Dog har myrerne også en negativ effekt, fordi de passer bladlus, som kan være skadelige for produktionen. Myrerne passer lus for at høste og æde den sukkerholdige honningdug lusene udskiller. Man kan imidlertid standse lusepasningen ved at udvikle og tilbyde sukkerblandinger, der er mere attraktive end lusenes honningdug. Således vil myrerne stoppe bladlusepasningen, fordi de ikke længere har brug for honningdug. Lykkes dette kan plantageavlere nøjes med myrernes positive effekter og dermed få adgang til et biologisk bekæmpelsesmiddel, som kan gøre sektoren økonomisk attraktiv. I dette projekt arbejdes der med æbletræer, men metoden forventes at kunne fungere i de fleste typer flerårige plantesystemer.

Projektet trin for trin
Etablering af en eksperimentel plantage med æbletræer, skovmyrer og bladlus
Udvikling af sukkeropløsningsblandinger, der er attraktive for skovmyrer
Tests, der skal belyse, om fodring med de kunstige sukkerblandinger kan stoppe pasningen af lus
Tests, der skal belyse, om myrerne beskytter æblerne imod skadedyr og sygdomme

Projektperiode: 2020-2022

Skovmyrer spiser sukker fra en sukkerautomat i en æbleplantage. Foto: Jesper Sten Nielsen

Skovmyretuer flyttes fra skoven til en plantage. Tuerne graves op i skoven og transporteres i plasticbaljer til en plantage hvor de hældes ud på jorden hvorefter myrerne reetablerer tuen i deres nye omgivelser. Foto: Jens Petersen

Skovmyrer angriber plantagernes skadedyr og kan på den måde beskytte planteproduktionen biologisk. Foto: Jens Petersen

Skovmyrerne passer bladlus på æbletræer for at ”høste” deres sukkerholdige honningdug. Fodring med kunstige sukkeropløsninger skal erstatte honningduggen så myrerne stopper med at passe bladlus. Foto: Jens Petersen

Resultater og anbefalinger

Overordnede projektmål opfyldt

Dansk økologisk frugtavl har kun få og ineffektive metoder, når der skal bekæmpes skadevoldere som insekter og plantesygdomme. Det betyder et lavt og ustabilt udbytte i forhold til konventionel avl, som bruger kemiske sprøjtemidler. Resultatet er en beskeden økologisk produktion, som ikke kan følge med efterspørgslen på dansk økologisk frugt.

Målet for projektet Open Field Biocontrol var derfor at udvikle et nyt og bæredygtigt middel til at bekæmpe insekter og sygdomme i dansk frugtavl uden brug af kemikalier. Midlet, der blev testet i projektet, var skovmyrer, som æder insekter og sygdomskim og udskiller antibiotika, der hæmmer plantesygdomme.

Skovmyrer vil naturligt indsamle og holde bladlus på planterne, da den honningdug, som bladlusene producerer, er føde for myrerne. Anvendelse af metoden kræver derfor, at man forhindrer skovmyrerne i at holde bladlus, så et andet mål i projektet var at udvikle en sukkerblanding, der i højere grad tiltrækker myrerne end honningduggen fra bladlusene.

Projektets overordnede mål blev opfyldt – se nedenfor.

Skovmyrerne reducerede æbleskurv

Skovmyrer udskiller antibiotika, og projektet bekræftede resultater fra et tidligere projekt, MothStop, der viste, at myrernes hæmmende effekt på skurvsymptomer på både blade og æbler var overbevisende og førte til en kraftig forøgelse af antallet af skurvfrie æbler. På træer med myrer blev andelen af skurvinficerede skud reduceret med cirka en tredjedel, og antallet af skurvpletter på æbler blev reduceret med cirka 60 procent i forhold til træer uden myrer.

Reduktionen af skurvfrie æbler har potentielt en stor økonomisk effekt, da skurvfrie æbler kan sælges som spiseæbler i stedet for at blive brugt til most.

I projektet blev der fundet en ny art af bakterien Pseudomas, som hæmmer alle de fem planteangribende svampesygdomme, som den blev testet imod. I en gennemgang af faglitteraturen på området, blev der fundet 22 kemiske stoffer og 30 arter af bakterier fra forskellige myrer, som hæmmer 30 forskellige plantesygdomme.

Antallet af myrepassede lus blev reduceret

Ved at sukkerfodre skovmyrerne blev antallet af myrepassede bladlus drastisk reduceret og i en grad, så de var helt elimineret i slutningen af projektperioden.

Projektet afsøgte også, hvilke sammensætninger af sukkeropløsninger, der mest effektivt kunne tiltrække myrerne. Laboratorieforsøg viste, at myrerne foretrak sukker tilsat et alkaloid (morfin-hydroclorid). Det var ikke muligt inden for projektets tidsramme at teste det i felten, men det viste sig også unødvendigt, da de simple sukkerblandinger af vand og sukrose havde den ønskede effekt uden tilsatte attraktanter.

Resultaternes betydning - implementering i praksis

Projektet viste, at metoden med brug af skovmyrer til frugtavlsbeskyttelse – både mod skadedyrsinsekter og plantesygdomme – er klar til implementering, da den negative sideeffekt med opdyrkning af bladlus kan elimineres.

Den sygdomshæmmende nye Pseudomonas-bakterie kan potentielt masseproduceres og bruges som et biopesticid imod plantesygdomme og kan dermed også blive et nyt værktøj for økologiske avlere.

Udvikling af opformering af myrer til kommercielt salg er et naturligt næste skridt.

Udeståender før fuld implementering er:

Udvikling af metoder til effektiv avl af skovmyrer og udvikling at automatiserede sukkerfordringssystemer, der kan gøre sukkerfordringen rentabel.
Forskning i brug af den nye Pseudomonas-bakterie.