Herunder finder du svar på nogle af de oftest stillede spørgsmål i forbindelse med vores Organic RDD 8-program.

• Hvornår og hvordan får man feedback på den 2-sides projektbeskrivelse?
  • Du kan få sparring på din projektidé ved at indsende en kort projektbeskrivelse til  ICROFS-sekretariatet. Den skal skrives i en skabelon, som findes her. Projektbeskrivelsen skal sendes via e-mail til icrofs@icrofs.org, med cc til gudp@lbst.dk og sekretariatet tilstræber en maksimal behandlingstid på en uge. Du vil modtage et opkald på telefon.
• Skal den 2-sides projekt-idebeskrivelse være på dansk eller engelsk?
  • Begge dele er OK.
• Hvor mange ansøgninger kommer der normalt til Org RDD – hvor stor er konkurrencen?
  • Succesraten er ca. 30 % ligesom succesraten hos GUDP.

Økonomi

• Hvor meget er egenbetalingen til projekterne?
  • På s. 19 i opslaget angives maximal støtteprocent til forskellige typer projektdeltagere og aktiviteter, afhængig af, om det drejer sig om samarbejdsprojekter eller individuelle projekter. Det er yderligere uddybet i vejledningen på s. 30-31.
• Kan finansieringen bruges på fx bygninger, maskiner og jord?
  • I vejledningen på s. 27-28 er specificeret, hvad der kan og ikke kan gives tilskud til. Ansøger forventes som udgangspunkt selv at finansiere og stille nødvendigt udstyr til rådighed.
• Hvis man fx skal demonstrere energibesparende teknologi, kan pengene så bruges på investering i solceller - eller kun til udvikling af dem? (Fx demonstration af el-traktorer)
  • I vejledningen på s. 27-28 er specificeret, hvad der kan og ikke kan gives tilskud til. Ansøger forventes som udgangspunkt selv at finansiere og stille nødvendigt udstyr til rådighed.  Investering i solceller vil næppe kunne finansieres, men forskning i og udvikling af forbindelse mellem solceller og eltraktorer kan sandsynligivis godt.
• Hvis finansieringen skal bruges på fx ”agroforestry”, er det så fx træer og løn?
  • I vejledningen på s. 27-28 er specificeret, hvad der kan og ikke kan gives tilskud til. Ansøger forventes som udgangspunkt selv at finansiere og stille nødvendigt udstyr til rådighed. Løn kan finansieres i den udstrækning det er en del af projektet. Se takster for løn p s. 32-33 i vejledningen.
• Hvad er det forventede budget ca. på et type 2 projekt?
  • Der er i princippet ikke forskel på budgetrammerne mellem type 1 og type 2 projekter. Der er ingen specielle forventninger til budgetniveauet for et type 2 projekt.
• Har du et eksempel på økonomisk effekt?
  • Dette er beskrevet i vejledningen på s. 18-20.
• Hvordan er finansieringen af Ph.d.er?
  • Udgifter til Ph.d. løn, er som udgangspunkt maksimalt 28 måneder.
• Må universiteter søge om (maks.) 70% af det ansøgte beløb?
  • En part kan godt have mere end 70 % af budgettet. Bemærk dog, at hvis der skal ydes tilskudssats som et samarbejdsprojekt, må ingen virksomhed afholde mere end 70 % af de støtteberettigede omkostninger, og mindst én virksomhed skal være en SMV. Ellers får man kun tilskud som var det et enkeltvirksomhedsprojekt uagtet at der er flere deltagere. Se vejledningen s. 31
  • Dette gælder dog ikke universiteter, så et universitet kan godt have > 70% af budgettet, og de øvrige deltagere i projektet kan stadig få tilskud som et samarbejdsprojekt.
  • Dog vil det også være et samarbejdsprojekt, selvom der kun er én virksomhed (uanset størrelse), hvis der også deltager en forsknings- og vidensformidlingsorganisation (universitet), hvis universitet har mindst 10% af budgettet.
• Virksomheder må have 70% af budget,- hvad med institutioner/almennyttige fonde ?
  • Fonde og institutioner regnes som virksomheder – men de 70% gælder kun i samarbejdsprojekter, se svar ovenfor.
• Er de 50.000 kr til kommunikation også muligt at afsætte til publicering af peer-rewieved artikler?
  • Ja, hvis man ønsker at betale for Open Access ved publicering i et videnskabeligt tidsskrift, er det muligt at anvende en del af de 50.000 kr til det. Se s. 22 i vejledningen.

Forretningsplan

• Udgør ”Business Model Canvas skemaet” forretningsplanen?
  • Nej, Business Model Canvas skemaet (skema G) er en del af grundlaget for og beskrivelse/udvikling af forretningsplanen, som i øvrigt udgøres af felt A29-A35 i ansøgningen, se også  vejledningen på s. 24-25. Vær opmærksom på at Business Model Canvas skemaet (skema G) ikke er obligatorisk.
• Hvor specifik skal forretningsplanen være?
  • Der skal udarbejdes en forretningsplan for hvert output/­indtjenings­mulighed/­virk­som­hed i projektet. Se også i vejledningen på s. 23-24.

Projektkonsortiet

• Giver det mening som virksomhed og uden tilknytning til en forskningsinstitution at sende en ansøgning?
  • Hvis en virksomhed har en forskningsafdeling, hvor forskningsdelen ville kunne leve op til kravene til at være forskningsfagligt støtteværdig, ville det i princippet være muligt, se dog svaret nedenfor vedr. antal partnere.
• Er der krav til antal partnere for hhv. projekttype 1 og projekttype 2?
  • Nej, kravene er de samme til begge projekttyper: Hvis der kun er én partner, skal denne udføre såvel forsknings og udviklings- og/eller demonstrationsaktiviteter, men da vi lægger vægt på inddragelse af slutbruger og hele værdikæden, vil et projekt med kun én partner have svært ved at leve op til kriterie 6 (se s. 17 i opslaget og i vejledningen på s. 22-23).
• Hvis flere af projekterne overlapper hinanden, hvordan er der så mulighed for netværk/samarbejde?
  • Hvis vi i ICROFS via f.eks. 2-siders projektbeskrivelser eller personlig henvendelse bliver opmærksom på overlap, vil vi gerne bidrage til at formidle et samarbejde forud for ansøgning. Hvis overlap opdages efter ansøgningsfristen, og begge projekter indstilles til bevilling, vil der formentlig skæres ned på budgettet hos et eller begge projekter og opfordres til samarbejde efterfølgende.
• Kan udenlandske virksomheder/universiteter være partnere?
  • Nej, udenlandske virksomheder/universiteter kan ikke være partnere, men kan indgå med ekstern bistand, se også s. 7 i opslaget.
• Er det en fordel at inkludere Ph.d.er?
  • Hvis projektet har gavn af en Ph.d., vil det være en fordel at inkludere en Ph.d. Man skal dog være opmærksom på, at projektets resultater ikke må være afhængige af, om f.eks. man ikke kan få ansat en Ph.d. eller vedkommende holder op undervejs – projektet er stadig forpligtet til at gennemføre de planlagte resultater.
• Er det atypisk, at en ikke-forskningsinstitution er hovedansøger?
  • Det er atypisk, men det er muligt. Man skal være opmærksom på, om hovedansøgeren besidder erfaring og ekspertise, som gør at man kan have tillid til at projektet, inklusiv forskningsdelen, gennemføres som planlagt.

Projektets indhold

• Hvordan er fordelingen af midler mellem type 1 projekter (med forretningsplan) og type 2 projekter (samfundsgoder). I sidste runde var fordelingen 80 % til type 1 og 20 % til type 2 projekter.
  • Det er det samme i denne runde.
• Hvordan kan det være der kun er 20% type 2 projekter?  -Er bidrag til samfundsgoder ikke et af økologiens vigtigste begrundelser?
  • Alle, også type 1-projekter, har mulighed for at have effekter på kriterie 2 (Økologiens bidrag til samfundsgoder), men der er kun afsat op til 20% af midlerne til projekter uden forretningsplan (type 2-projekter).
• Støtter Organic RDD-programmet projekter, der kan fremme salget af økologiske fødevarer? (Fx udvikling af økologiske funktionelle ingredienser til økologiske produkter)
  • På s. 10-11 i opslaget angives de fokusområder, som Organic RDD ønsker ansøgninger indenfor, se også forsknings- og udviklingsstrategien. Fremme af salg af økologiske fødevarer i sig selv kan ikke støttes, men forskning i forarbejdning af fødevarer, der vil bidrage til at fremme salget, kan godt.
• Kan man lave et projekt på tværs af temaerne i opslaget?
  • Ja, det er meget velkomment.
• Kan et projekt der udvikler og demonstrerer et samlet nyt jordbrugssystem finde støtte?
  • Hvis projektet udelukkende indeholder udvikling og demonstration, kan det ikke få støtte, da forskning skal udgøre en del af projekterne. Hvis det indeholder forskning, vil det passe fint inden for fokusområdet ”Økologien som levevej”.

Projektets grønne effekter

• Skal man adressere alle 3 grønne kriterier?
  • For type 1 projekter skal man adressere mindst ét grønt og mindst ét økonomisk kriterie samt kriteriet om formidling og brugerinddragelse.
  • For type 2 projekter skal man adressere mindst ét af kriterierne 1 (Troværdighed) eller 2 (Økologiens bidrag til samfundsgoder) samt kriteriet om formidling og brugerinddragelse.
• Er det en fordel hvis effekter også kan overføres til konventionelle (ikke-økologiske) dyrkningsformer?
  • Det er fint at omtale at projektets effekter evt. også kan overføres til konventionelle dyrkningsformer, men hvis projektet lige så godt kunne søges under en anden tilskudsordning og altså ikke specifikt bidrager til udviklingen af økologien, vil det næppe opnå tilskud.

Krav til projektet

• Kan det tillades, at der bruges kunstgødning og sprøjtemidler? Hvis nej, hvad er konsekvensen, hvis man gør det?
  • Som det fremgår på s. 7-8 i opslaget, kan der kun gives tilskud, såfremt der udelukkende anvendes metoder, som er forenelige med økologiske principper og regler. Hvis der af hensyn til projektets resultater er behov for at anvende metoder, forsøgsmarker, planter, dyr o.a., som ikke er af økologisk oprindelse eller ikke er forenelige med økologiske principper og regler, skal dette tydeligt angives og begrundes i ansøgningen. Hvis det er angivet i ansøgningen, men ikke findes tilstrækkeligt velbegrundet, vil projektet sandsynligvis ikke opnå støtte. Hvis det ikke er angivet i ansøgningen, og det på et senere tidspunkt bliver opdaget at projektet gennemfører aktiviteter, der ikke er forenelige med de økologiske principper og regler, lever projektet ikke op til tilsagnsvilkårene og i princippet vil projektet kunne blive stoppet og tilskud forlangt tilbagebetalt.
• Skal forskningsdelen varetages af akademikere? 
  • Projektdeltagernes forskningsfaglige kompetencer indgår som en del af den forskningsfaglige evaluering af ansøgningen. Desuden skal forskningen føre til forskningsleveringer, herunder videnskabelige publikationer. Forskningen behøver ikke foregå på et universitet, men de forskningsansvarlige ansøgere skal have en dokumenteret forskningserfaring, herunder udgivet videnskabelige publikationer. Derudover indgår der teknikere og andet personale i at udføre arbejde som en del af forskningen, men de har ikke det overordnede ansvar og deres kompetencer indgår ikke som en del af den forskningsfaglige evaluering af ansøgningen.
• Hvor bundet er man til både milepæle og tidsplanlægning, og hvad sker der, hvis man ikke kan opfylde en af delene?
  • Projektet skal tilstræbe at overholde den tidsplan og nå milepæle og levere leveringer som beskrevet i ansøgningen. Hvis det ikke kan lade sig gøre, skal man tage kontakt til ICROFS-sekretariatet og diskutere, hvordan problemet kan løses. Mindre forsinkelser kan som regel klares ved at blive beskrevet i statusrapporten, mens større forsinkelser eller ændringer, hvis f.eks. en levering ikke kan leveres eller ønskes ændret til en anden type levering, kræver godkendelse af GUDP.