Organic RDD forskningsmidler

Organic RDD står for "Økologisk Forsknings-, Udviklings- og Demonstrationsprogram", og er et dansk forskningsprogram målrettet økologiske fødevaresystemer, som koordineres af ICROFS i samarbejde med GUDP (Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram), der finansierer programmet.

GUDP  (Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram) indkalder i særskilte ansøgningsrunder ansøgninger til Økologisk Forsknings-, Udviklings- og Demonstrationsprogram, kaldet Organic RDD. Indkaldelsen sker i samarbejde med os (Internationalt Center for Forskning i Økologisk Landbrug og Fødevaresystmer, ICROFS). 

GUDP-bestyrelsen indhenter i henhold til GUDP-loven indstilling fra ICROFS bestyrelse om fokusområder mv. i forbindelse med konkrete økologiske forskningsindsatser.

Projekterne skal understøtte forretningsorienteret nytænkning i det danske økologiske fødevareerhverv gennem grøn omstilling. De skal både understøtte grøn og økonomisk bæredygtighed.  


Organic RDD 9

Økologisk jordbrug og økologiske fødevarer, herunder plantebaserede fødevarer, skal udvikles i forhold til de specifikke produktionsbetingelser på området, hvis dansk økologi skal bevare sin internationale førerposition og imødekomme fremtidens forbrugerkrav. Derfor blev aftaleparterne i folketinget enige om at afsætte 50 mio. kr. til økologiforskning via Organic RDD-programmet, som koordineres af ICROFS og udmøntes af GUDP under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

ICROFS’ forsknings og udviklings strategi 2023, som vil ligge til grund for opslaget, afventer fortsat godkendelse af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. 

> Den ikke endelig godkendte forsknings- og udviklingsstrategi kan læses her

Følg med i ICROFS’ nyhedsbrev og på denne side, hvor der snarest vil blive lagt materialer op for det kommende udbud i Organic RDD.

Der kan fortsat søges midler både til projekter med forretningsplan (type 1-projekter) og projekter uden forretningsplan, som udelukkende har fokus på samfundsgoder og grønne bæredygtighedseffekter (type 2-projekter).

Læs om projekttyper under FAQ'en længere nede på siden.

Ansøgningsfrist til Organic RDD9 er d. 22. maj 2023 kl. 12:00

Alle ansøgninger er færdigbehandlet inden den 31. december 2023.

Infomøder om Organic RDD9

I forbindelse med den nye ansøgningsrunde afholder ICROFS to informationsmøder, hvor du kan blive klogere på ansøgningsprocessen og høre mere om de kriterier, som ligger bag vurderingen af projekterne.

Informationsmøderne vil foregå:

Få sparring på din projektidé før du sender din ansøgning

Når Organic RDD ansøgningsrunderne kører, kan du få sparring på din projektidé ved at indsende en kort projektbeskrivelse ICROFS-sekretariatet. Den skal skrives i en skabelon, som findes her

Projektbeskrivelsen skal sendes via e-mail til icrofs@icrofs.org 
Sekretariatet tilstræber en maksimal behandlingstid på en uge. Du vil modtage et opkald på telefon.

Ansøgningsmaterialer og vejledning

Ansøgningsskemaerne og vejledning til, hvordan de skal udfyldes, finder du nedenfor, såvel som på GUDP’s tilskudsportal 


 

Video-guides til Organic RDD


Visninger
Har du en idé til et økologiprojekt? Overvejer du at søge ansøge ICROFS om midler til forskning og udvikling inden for økologisk jordbrug og fødevaresystemer? Så har ICROFS lavet en videorække, der kan være en hjælp. Få en kort introduktion til Organic RDD i denne video.

Visninger
Er dit projekt i tråd med økologiens principper og regelsæt? I denne video kan du få et overblik over, hvor du kan finde materiale og information om de økologiske principper og regler. Videoen kan gøre dig klogere på, om dit projekt er i tråd med økologiens værdigrundlag og måde at tænke landbrug og fødevaresystemer på - og helt konkret kan du bruge materialet, når du skal formulere din ansøgning til Organic RDD.

Visninger
De to projekttyper Under forsknings-, udviklings- og demonstrationsprogrammet Organic RDD kan man søge om midler til enten et 'type 1' eller 'type 2' projekt. Fælles for både type 1- og type 2-projekter er, at der er forsknings- samt udvikling og/eller demonstration. I denne video kan du få et overblik over, hvilke kriterier dit Organic RDD-projekt skal leve op til, og hvilken type af projekt, der er relevant for dig og dine projektpartnere.

FAQ - Organic RDD 8

Herunder finder du svar på nogle af de oftest stillede spørgsmål i forbindelse med vores Organic RDD 8-program.


  • Hvornår og hvordan får man feedback på den 2-sides projektbeskrivelse?
    • Du kan få sparring på din projektidé ved at indsende en kort projektbeskrivelse til  ICROFS-sekretariatet. Den skal skrives i en skabelon, som findes her. Projektbeskrivelsen skal sendes via e-mail til icrofs@icrofs.org, med cc til gudp@lbst.dk og sekretariatet tilstræber en maksimal behandlingstid på en uge. Du vil modtage et opkald på telefon.
  • Skal den 2-sides projekt-idebeskrivelse være på dansk eller engelsk?
    • Begge dele er OK.
  • Hvor mange ansøgninger kommer der normalt til Org RDD – hvor stor er konkurrencen?
    • Succesraten er ca. 30 % ligesom succesraten hos GUDP.

Økonomi

  • Hvor meget er egenbetalingen til projekterne?
    • På s. 19 i opslaget angives maximal støtteprocent til forskellige typer projektdeltagere og aktiviteter, afhængig af, om det drejer sig om samarbejdsprojekter eller individuelle projekter. Det er yderligere uddybet i vejledningen på s. 30-31.
  • Kan finansieringen bruges på fx bygninger, maskiner og jord?
    • I vejledningen på s. 27-28 er specificeret, hvad der kan og ikke kan gives tilskud til. Ansøger forventes som udgangspunkt selv at finansiere og stille nødvendigt udstyr til rådighed.
  • Hvis man fx skal demonstrere energibesparende teknologi, kan pengene så bruges på investering i solceller - eller kun til udvikling af dem? (Fx demonstration af el-traktorer)
    • I vejledningen på s. 27-28 er specificeret, hvad der kan og ikke kan gives tilskud til. Ansøger forventes som udgangspunkt selv at finansiere og stille nødvendigt udstyr til rådighed.  Investering i solceller vil næppe kunne finansieres, men forskning i og udvikling af forbindelse mellem solceller og eltraktorer kan sandsynligivis godt.
  • Hvis finansieringen skal bruges på fx ”agroforestry”, er det så fx træer og løn?
    • I vejledningen på s. 27-28 er specificeret, hvad der kan og ikke kan gives tilskud til. Ansøger forventes som udgangspunkt selv at finansiere og stille nødvendigt udstyr til rådighed. Løn kan finansieres i den udstrækning det er en del af projektet. Se takster for løn p s. 32-33 i vejledningen.
  • Hvad er det forventede budget ca. på et type 2 projekt?
    • Der er i princippet ikke forskel på budgetrammerne mellem type 1 og type 2 projekter. Der er ingen specielle forventninger til budgetniveauet for et type 2 projekt.
  • Har du et eksempel på økonomisk effekt?
  • Hvordan er finansieringen af Ph.d.er?
    • Udgifter til Ph.d. løn, er som udgangspunkt maksimalt 28 måneder.
  • Må universiteter søge om (maks.) 70% af det ansøgte beløb?
    • En part kan godt have mere end 70 % af budgettet. Bemærk dog, at hvis der skal ydes tilskudssats som et samarbejdsprojekt, må ingen virksomhed afholde mere end 70 % af de støtteberettigede omkostninger, og mindst én virksomhed skal være en SMV. Ellers får man kun tilskud som var det et enkeltvirksomhedsprojekt uagtet at der er flere deltagere. Se vejledningen s. 31
    • Dette gælder dog ikke universiteter, så et universitet kan godt have > 70% af budgettet, og de øvrige deltagere i projektet kan stadig få tilskud som et samarbejdsprojekt.
    • Dog vil det også være et samarbejdsprojekt, selvom der kun er én virksomhed (uanset størrelse), hvis der også deltager en forsknings- og vidensformidlingsorganisation (universitet), hvis universitet har mindst 10% af budgettet.
  • Virksomheder må have 70% af budget,- hvad med institutioner/almennyttige fonde ?
    • Fonde og institutioner regnes som virksomheder – men de 70% gælder kun i samarbejdsprojekter, se svar ovenfor.
  • Er de 50.000 kr til kommunikation også muligt at afsætte til publicering af peer-rewieved artikler?
    • Ja, hvis man ønsker at betale for Open Access ved publicering i et videnskabeligt tidsskrift, er det muligt at anvende en del af de 50.000 kr til det. Se s. 22 i vejledningen.

Forretningsplan

  • Udgør ”Business Model Canvas skemaet” forretningsplanen?
    • Nej, Business Model Canvas skemaet (skema G) er en del af grundlaget for og beskrivelse/udvikling af forretningsplanen, som i øvrigt udgøres af felt A29-A35 i ansøgningen, se også  vejledningen på s. 24-25. Vær opmærksom på at Business Model Canvas skemaet (skema G) ikke er obligatorisk.
  • Hvor specifik skal forretningsplanen være?
    • Der skal udarbejdes en forretningsplan for hvert output/­indtjenings­mulighed/­virk­som­hed i projektet. Se også i vejledningen på s. 23-24.

Projektkonsortiet

  • Giver det mening som virksomhed og uden tilknytning til en forskningsinstitution at sende en ansøgning?
    • Hvis en virksomhed har en forskningsafdeling, hvor forskningsdelen ville kunne leve op til kravene til at være forskningsfagligt støtteværdig, ville det i princippet være muligt, se dog svaret nedenfor vedr. antal partnere.
  • Er der krav til antal partnere for hhv. projekttype 1 og projekttype 2?
    • Nej, kravene er de samme til begge projekttyper: Hvis der kun er én partner, skal denne udføre såvel forsknings og udviklings- og/eller demonstrationsaktiviteter, men da vi lægger vægt på inddragelse af slutbruger og hele værdikæden, vil et projekt med kun én partner have svært ved at leve op til kriterie 6 (se s. 17 i opslaget og i vejledningen på s. 22-23).
  • Hvis flere af projekterne overlapper hinanden, hvordan er der så mulighed for netværk/samarbejde?
    • Hvis vi i ICROFS via f.eks. 2-siders projektbeskrivelser eller personlig henvendelse bliver opmærksom på overlap, vil vi gerne bidrage til at formidle et samarbejde forud for ansøgning. Hvis overlap opdages efter ansøgningsfristen, og begge projekter indstilles til bevilling, vil der formentlig skæres ned på budgettet hos et eller begge projekter og opfordres til samarbejde efterfølgende.
  • Kan udenlandske virksomheder/universiteter være partnere?
    • Nej, udenlandske virksomheder/universiteter kan ikke være partnere, men kan indgå med ekstern bistand, se også s. 7 i opslaget.
  • Er det en fordel at inkludere Ph.d.er?
    • Hvis projektet har gavn af en Ph.d., vil det være en fordel at inkludere en Ph.d. Man skal dog være opmærksom på, at projektets resultater ikke må være afhængige af, om f.eks. man ikke kan få ansat en Ph.d. eller vedkommende holder op undervejs – projektet er stadig forpligtet til at gennemføre de planlagte resultater.
  • Er det atypisk, at en ikke-forskningsinstitution er hovedansøger?
    • Det er atypisk, men det er muligt. Man skal være opmærksom på, om hovedansøgeren besidder erfaring og ekspertise, som gør at man kan have tillid til at projektet, inklusiv forskningsdelen, gennemføres som planlagt.

Projektets indhold

  • Hvordan er fordelingen af midler mellem type 1 projekter (med forretningsplan) og type 2 projekter (samfundsgoder). I sidste runde var fordelingen 80 % til type 1 og 20 % til type 2 projekter.
    • Det er det samme i denne runde.
  • Hvordan kan det være der kun er 20% type 2 projekter?  -Er bidrag til samfundsgoder ikke et af økologiens vigtigste begrundelser?
    • Alle, også type 1-projekter, har mulighed for at have effekter på kriterie 2 (Økologiens bidrag til samfundsgoder), men der er kun afsat op til 20% af midlerne til projekter uden forretningsplan (type 2-projekter).
  • Støtter Organic RDD-programmet projekter, der kan fremme salget af økologiske fødevarer? (Fx udvikling af økologiske funktionelle ingredienser til økologiske produkter)
    • På s. 10-11 i opslaget angives de fokusområder, som Organic RDD ønsker ansøgninger indenfor, se også forsknings- og udviklingsstrategien. Fremme af salg af økologiske fødevarer i sig selv kan ikke støttes, men forskning i forarbejdning af fødevarer, der vil bidrage til at fremme salget, kan godt.
  • Kan man lave et projekt på tværs af temaerne i opslaget?
    • Ja, det er meget velkomment.
  • Kan et projekt der udvikler og demonstrerer et samlet nyt jordbrugssystem finde støtte?
    • Hvis projektet udelukkende indeholder udvikling og demonstration, kan det ikke få støtte, da forskning skal udgøre en del af projekterne. Hvis det indeholder forskning, vil det passe fint inden for fokusområdet ”Økologien som levevej”.

Projektets grønne effekter

  • Skal man adressere alle 3 grønne kriterier?
    • For type 1 projekter skal man adressere mindst ét grønt og mindst ét økonomisk kriterie samt kriteriet om formidling og brugerinddragelse.
    • For type 2 projekter skal man adressere mindst ét af kriterierne 1 (Troværdighed) eller 2 (Økologiens bidrag til samfundsgoder) samt kriteriet om formidling og brugerinddragelse.
  • Er det en fordel hvis effekter også kan overføres til konventionelle (ikke-økologiske) dyrkningsformer?
    • Det er fint at omtale at projektets effekter evt. også kan overføres til konventionelle dyrkningsformer, men hvis projektet lige så godt kunne søges under en anden tilskudsordning og altså ikke specifikt bidrager til udviklingen af økologien, vil det næppe opnå tilskud.

Krav til projektet

  • Kan det tillades, at der bruges kunstgødning og sprøjtemidler? Hvis nej, hvad er konsekvensen, hvis man gør det?
    • Som det fremgår på s. 7-8 i opslaget, kan der kun gives tilskud, såfremt der udelukkende anvendes metoder, som er forenelige med økologiske principper og regler. Hvis der af hensyn til projektets resultater er behov for at anvende metoder, forsøgsmarker, planter, dyr o.a., som ikke er af økologisk oprindelse eller ikke er forenelige med økologiske principper og regler, skal dette tydeligt angives og begrundes i ansøgningen. Hvis det er angivet i ansøgningen, men ikke findes tilstrækkeligt velbegrundet, vil projektet sandsynligvis ikke opnå støtte. Hvis det ikke er angivet i ansøgningen, og det på et senere tidspunkt bliver opdaget at projektet gennemfører aktiviteter, der ikke er forenelige med de økologiske principper og regler, lever projektet ikke op til tilsagnsvilkårene og i princippet vil projektet kunne blive stoppet og tilskud forlangt tilbagebetalt.
  • Skal forskningsdelen varetages af akademikere? 
    • Projektdeltagernes forskningsfaglige kompetencer indgår som en del af den forskningsfaglige evaluering af ansøgningen. Desuden skal forskningen føre til forskningsleveringer, herunder videnskabelige publikationer. Forskningen behøver ikke foregå på et universitet, men de forskningsansvarlige ansøgere skal have en dokumenteret forskningserfaring, herunder udgivet videnskabelige publikationer. Derudover indgår der teknikere og andet personale i at udføre arbejde som en del af forskningen, men de har ikke det overordnede ansvar og deres kompetencer indgår ikke som en del af den forskningsfaglige evaluering af ansøgningen.
  • Hvor bundet er man til både milepæle og tidsplanlægning, og hvad sker der, hvis man ikke kan opfylde en af delene?
    • Projektet skal tilstræbe at overholde den tidsplan og nå milepæle og levere leveringer som beskrevet i ansøgningen. Hvis det ikke kan lade sig gøre, skal man tage kontakt til ICROFS-sekretariatet og diskutere, hvordan problemet kan løses. Mindre forsinkelser kan som regel klares ved at blive beskrevet i statusrapporten, mens større forsinkelser eller ændringer, hvis f.eks. en levering ikke kan leveres eller ønskes ændret til en anden type levering, kræver godkendelse af GUDP.
Visninger
Webinar om Organic RDD 9 programmet Få en grundig introduktion til Organic RDD 9 programmet og ansøgningsmaterialet.

Forsknings- og udviklingsstrategi 2023 inden for økologisk jordbrug og fødevaresystemer

Strategien afventer endelig godkendelse af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Se foreløbig version her