En forudsætning for en fortsat udvikling af økologisk jordbrug er mere viden om mulighederne for at styrke de økologiske fødevarers sundhed, kvalitet, sikkerhed og konkurrenceevne. En anden forudsætning er mere viden om mulighederne for at udvikle produktionen i henhold til de økologiske principper, og under hensyntagen til natur, klima, miljø, husdyrsundhed og sociale forhold.

”Igen i år har vi oplevet en stor interesse for forskning og udvikling af nye metoder inden for økologien, og vi har set et stærkt felt af ansøgninger. Vi glæder os til at følge projekternes resultater og anbefalinger i de kommende år - og ser frem til samarbejdet med landmænd, rådgivere, forbrugere, virksomheder, forskere og myndigheder, som alle er integrerede partnere i projekterne.”, udtaler ICROFS’ Centerleder Jakob Sehested.

ICROFS forventer, at der også i 2023 bliver afsat nye midler til en ny runde af det økologiske forsknings- og udviklingsprogram Organic RDD. Opslaget forventes at blive slået op i januar og med ansøgningsfrist primo maj.

Overblik over de udvalgte Organic RDD8-projekter:

AntFarm  

Projektleder:
Joachim Offenberg, seniorforsker, Institut for Ecoscience - Terrestrisk Økologi, Aarhus Universitet

Økologiske frugtavlere har kun få midler til at bekæmpe plantesygdomme og skadedyr, hvilket ofte resulterer i lavere udbytter sammenlignet med konventionelle frugtavlere. De seneste år har myrer dog vist lovende effekter mod både plantesygdomme og skadedyr, og da de ovenikøbet er nemme at passe og flytte ind i frugtplantagerne, kan de blive et vigtigt værktøj for de økologiske frugtavlere.

AntFarm vil undersøge skalerbarheden og omkostningerne forbundet med at opdyrke danske skovmyrer til kommercielt brug. Forskerne vil undersøge, hvordan tilskudsfodring påvirker myrernes vækstrate, om myretuer kan flyttes til og ”dyrkes” i nye og ubeboede skovområder, og hvad disse tiltag koster. Med de tiltag vil vi vurdere økonomien i at bruge myrer til biologisk bekæmpelse. Derudover vil vi interviewe frugtavlere for at blive klogere på deres fordomme, bekymringer, og lyst til at bruge myrer i deres plantage for at få en forståelse af fremtidsperspektiverne i at bruge myrer kommercielt.

Forventningen er, at frugtavlere kan få højere og mere stabile udbytter såvel som mindre forurening, da brugen af myrer er både bæredygtig og klimavenlig, og kan øge biodiversiteten i plantagen.

ORACLE-FISH

Projektleder:
Per Meyer Jepsen, studielektor, Roskilde Universitet

ORACLE-FISH -projektet er baseret på en nyligt opdaget vandloppe (Apocyclops royi), som har muligheden for at dominere levendefodermarkedet for økologisk akvakultur. Vandlopper som levendefoder bliver betragtet som det mest optimale foder, der findes. Desværre er levende vandlopper dyre og kan ikke klassificeres som økologiske, da vandlopper som oftest spiser mikroalger, der ikke dyrkes økologisk, da det kræver kemiske gødningsmidler. Vandloppen AR (Apocyclops royi) er helt unik, da den kan syntetisere de vigtigste fedtsyrer (Omega 3-6-9) fra en bred vifte af fødeemner.

Dette betyder, at:

1. AR-vandlopper kan fodres med økologiske fødeemner, så økologisk status kan sikres
2. Det er derfor muligt for akvakulturanlæg at blive selvforsynende med økologiske vandlopper til marine fiskelarver

I ORACLE-FISH -projektet tester forskerne AR-vandloppens biokemiske egenskaber, såvel som overlevelse og fitness af marine fiskelarver, der fodres med AR-vandlopper. Dertil udføres forsøg for at belyse hvilke økologiske fodertyper, der bedst understøtter vækst og optimal biokemisk profil. Forsøgene udføres i forskerkælderen under den Blå Planet, Danmarks nationale akvarium. Forskning og resultater forventes at bane vejen for, at Starterfeed kan producere og eksportere AR-Vandloppesystemer til de økologiske akvakulturfarme, der baserer sig på økologisk opdræt fra fiskelarve til forbrugerens slutprodukt.

WelBredPOrg

Projektleder:
Roos Marina Zaalberg, Post Doc, Center for Kvantitativ Genetik og Genomforskning, Aarhus Universitet

Danske forbrugere prioriterer dyrevelfærd høj som begrundelse for at købe økologisk grisekød. I den økologiske produktion skal grises velfærd fremmes og den naturlige adfærd tilgodeses. Netop derfor skal alle grise have adgang til udearealer samt til rodematerialer og grovfoder. Grovfoder stimulerer grisene til at rode, fremmer positive oplevelser og forbedrer mave-tarmsundheden. Der er dog stor variation mellem grisene i deres motivation for at udføre den naturlige rode- og ædeadfærd ved tildeling af grovfoder. Kan man sikre, at alle grise er motiverede for at rode i og æde grovfoder, kan en større del af foderet hentes direkte fra marken til gavn for klima og miljø. Imidlertid er de grise, der i dag anvendes i økologien, primært avlet for høj fodereffektivitet og vækst på fint-formalet koncentreret foder, ligesom i den konventionelle produktion. Denne intensive avl har medført mindre aktive grise med en lavere motivation for undersøgende adfærd. I WelBredPOrg vil man undersøge muligheden for at avle for at egenskaber koblet til grises motivation for at rode i og indtage grovfoder.

Projektet vil tage nødvendige skridt ved at:

1. udvikle og validere en metode, der kan måle og dokumentere grises interesse for grovfoder
2. undersøge hvordan denne egenskab er koblet til andre kendte velfærdsindikatorer og
3. afdække selektionspotentialet ved at monitorere egenskaben i stor skala på 4800 grise med kendt genetisk afstamning.

Ø-KO-AVL

Projektleder:
Morten Kargo, seniorforsker, Center for Kvantitativ Genetik og Genomforskning, Aarhus Universitet

Andelen af økologiske produkter er stigende i Danmark. Imidlertid er genetikken bag køerne i den økologiske produktion stadig konventionel. Køer til økologisk produktion er derfor ikke genetisk tilpasset det økologiske miljø, og samfundsgoder såsom klimapåvirkning og dyrevelfærd. Det overordnede formål med Ø-KO-AVL er derfor at udvikle et økologisk avlsprogram bedre tilpasset til økologiske produktionssystemer og forbrugernes præferencer. For at opnå dette vil  projektet definere et avlsmål baseret på økonomiske modeller og præferencer hos forbrugere, mejerivirksomheder og landmænd. Ø-KO-AVL vil også optimere forskellige dele af avlsprogrammet og kvantificere fordelene ved at etablere en separat økologisk avlslinje for Nordisk Rødt (RDC). Avlsstrategien for RDC er allerede delvist målrettet økologisk produktion, og derved er der stor sandsynlighed for at implementere et økologisk avlsprogram.

Ved at bruge dette avlsmål i fremtidig avl forventes det, at en økologisk ko har en lavere klimapåvirkning og bedre dyrevelfærd. Det vil også blive muligt at differentiere mellem økologiske og konventionelle mejeriproduktioner baseret på avl. Ydermere vil det blive muligt for VikingGenetics at markedsføre avlslinjen som økologisk, hvilket giver dem chancen for at være verdensledende på genetisk materiale, der passer til det økologiske marked. Mejerierne vil for mulighed for at markedsføre produktioner med en styrket økologisk profil.

GrassRotate

Projektleder:
Carsten Malisch, adjunkt, Institut for Agroøkologi - Jordbrugssystemer og Bæredygtighed, Aarhus Universitet

Græsmarksblandinger med et afbalanceret niveau af græs, bælgplanter og urter kan bidrage væsentligt til en mere bæredygtig afgrødeproduktion i forhold til traditionelle kløvergræsblandinger, herunder øget lagring af kulstof i jord, øget udbytte og udbyttestabilitet samt mindske mængden af ukrudt. Inddragelse af urter forventes at reducere kvælstoffiksering og øge kvælstofeffektiviteten, hvilket resulterer i en reduktion i udvaskningen og dermed i en reduktion af drivhusgasemissionerne. Disse fordele vil gøre den eksisterende økologiske landbrugsproduktion mindre afhængig af gylle og reducere ukrudtstrykket i afgrøderne, hvilket kan øge incitamentet til at omlægge fra konventionelt til økologisk landbrug.

GrassRotate vil anvende et eksisterende langvarigt økologisk kvægsædskifteforsøg til at bestemme optimale dyrkningstiltag. Fokus vil være på at øge udbyttet og foderkvaliteten samt bestemme eftervirkning af kløvergræs og græsmarksblandinger med urter. Desuden vil projektet gennemføre detaljerede undersøgelser af ændringer i jordens kulstoflager i både over- og underjord, herunder undersøge potentialet for at modvirke klimaforandringerne ved at benytte mere artsrige græsmarksblandinger og øge græsandelen i sædskiftet. Som supplement hertil vil urterige blandinger blive implementeret på udvalgte kvægbrug, og der vil blive foretaget en vurdering af de alternative græsmarksblaningers økonomiske og miljømæssige potentiale i et sædskifte og bedriftsperspektiv.

ORIGIN

Projektleder:
Lene Stødkilde-Jørgensen, adjunkt, Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab - ANIS Ernæring af enmavede dyr (MONU), Aarhus Universitet

Lav fodereffektivitet kombineret med brugen af lokale proteinkilder øger udskillelsen af næringsstoffer fra økologiske slagtegrise og kompromitterer foder-økonomien. ORIGIN adresserer disse udfordringer ved at udvikle lysin-normer specifikt til økologiske grise, der indtil nu er fodret efter konventionelle proteinnormer, selvom de to produktionssystemer adskiller sig fra hinanden på en række afgørende punkter.
ORIGIN vil bestemme de fysiologiske behov for fordøjeligt lysin og indregner bidraget af protein fra grovfoder og det øgede energibehov fra termoregulering og fysisk aktivitet hos økologiske i forhold til konventionelle grise. Projektet bestemmer økologiske grises fysiologiske behov for lysin i tre vægtintervaller ud fra det bedst mulige kompromis mellem produktivitet og hensyn til miljøet. Derudover udvikles et digitalt styringsværktøj til brug på bedriften baseret på de nye normer og aktuelle dagspriser på proteinfodermidler.

ORIGIN bidrager med ny viden om:

• Det fysiologiske behov for lysin til økologiske slagtegrise i tre intervaller; 30-50 kg, 50-85 kg og 85-110 kg
• Effekten af lysin-niveau på N-udnyttelse og udledning af drivhusgasser fra økologiske slagtegrise
• Anvendelse af nye normer under kommercielle forhold, hvor fysiologiske krav kombineres med  agsaktuelle priser på økologiske proteinkilder.

De nye lysin-normer i kombination med det digitale værktøj forventes at reducere N-udvaskningen med 377 g/produceret gris og forbedre bedriftsøkonomien med 20-30 kr./gris.

BIOACT

Projektleder:
Anders Permin, DVM, PhD, MBA, Corporate Scientific Officer

Projektet har til formål at karakterisere og teste 5 forskellige planteekstrakter til behandling af parasitter i økologisk fjerkræ. Planteekstrakterne giver mulighed for en alternativ, bæredygtig, ikke-medicinsk behandlingstilgang til infektioner med parasitter. Ydermere er målet at markedsføre ekstrakterne som et fodertilsætningsstof, der skal øge både produktion og dyrenes generelle sundhed og velfærd. Som et første skridt er vores strategi at målrette projektet mod økologiske æglæggere. På grund af nye EU-regler om øget tilbageholdelsestid efter antiparasitisk behandling, er der et presserende behov for nye strategier til kontrol af parasitinfektioner hos økologiske æglæggende høner.

Planteekstrakterne indeholder enten enzymer (proteaser), der nedbryder parasittens hud (kutikula) og deres æg, eller andre stoffer, der paralyserer tarmparasitterne og fører til deres udskillelse. Nogle af planteekstrakterne har vist effekter både in vitro og in vivo og har vist, at de dræber ikke kun indvoldsormen Ascaridia galli, men også andre vigtige orm som Heterakis gallinarum og Capillaria spp; andre ekstrakter er endnu ikke blevet testet i levende høns, men viste lovende resultater in vitro.

Projektet har til formål at udvikle fodertilsætningsstoffer, der effektivt kan behandle parasitinfektioner med et eller flere planteekstrakter, og dermed undgå tilbageholdelse af æg til konsum samt brug af konventionel medicin, øge ægproduktionen og dermed øge indtjening til økologiske producenter, forbedre foderudnyttelsen, samtidig med at dyrevelfærden forbedres hos økologiske æglæggere.

SROPP

Projektleder:
Jens Grønbech Hansen, seniorrådgiver, Institut for Agroøkologi - Klima og Vand, Aarhus Universitet

Arealet med økologiske kartofler er ca. 1.939 ha mod 5.275 ha konventionel produktion. Samtidig er der stort set ingen produktion af økologisk kartoffelstivelse. Udfordringerne er, at udbytterne er for lave og ustabile primært på grund af kartoffelskimmel, samt at lagersygdomme på knoldene forringer kvalitet, udseende samt niveau og kvaliteten af stivelse i stivelseskartofler. Det overordnede mål er at øge arealet af økologiske spisekartofler fra 2000 til 3000 ha, udbytterne fra gns. 200 hkg/ha til 300 hkg/ha. Derudover at skabe grundlaget for en mere stabil produktion af økologisk stivelse med højere indhold og kvalitet af stivelsen. Foreløbige resultater har vist lovende effekter af biologiske midler mod nævnte sygdomme, men der mangler mere viden og dokumentation for at kunne implementere midler og strategier i praksis. SROPP vil derfor skabe videnskabelig dokumentation for effekten og praktisk anvendelse af nye biologiske midler mod sygdomme i marken (kartoffelskimmel) og lagersygdomme (sølvskurv og black dot).

Projektet vil teste nye biologiske midler, bl.a. fra Christian Hansen, i laboratoriet, i drivhus og under markforhold. De nye biologiske midlers effekt i kombination med nye og mere resistente sorter vil blive analyseret og kvantificeret. Projektet vil teste sorternes resistens mod relevante sygdomme, og man vil monitere, karakterisere og genotype de relevante sygdomme, som truer udbytte og kvalitet.

OnePlate

Projektleder:
Anne Dahl Lassen, seniorforsker, DTU Fødevareinsituttet

Vores nuværende fødevareforbrug er ikke bæredygtigt – hverken set i forhold til klodens eller vores egen sundhed. En oplagt løsning er at integrere en økologisk, bæredygtig, planterig og sund kost, her defineret som OnePlate-konceptet. Denne kost omsættes i projektet til opskrifter og menuer målrettet børnefamiliernes hverdag og bliver testet i et tværfagligt samarbejde mellem Aarhus Universitet, Meyers Madhus og DTU Fødevareinstituttet. Derudover indgår Økologisk Landsforening som underleverandør.

OnePlate har til formål at:

• Give viden om familiers barrierer, muligheder og motivationsfaktorer for at ændre deres kost mod en mere økologisk, bæredygtig og sund kost
• Frembringe evidens for effekten af denne kost både for vores egen sundhed (herunder pesticideksponering og sygdomsforebyggelse) samt for klodens sundhed (påvirkning af klima, arealanvendelse og biodiversitet)
• Udvikle informationsmaterialer og værktøjer, der formidler OnePlate-projektets resultater til brug for forbrugere og økologiske interessenter.

Projektet vil gennem en forbruger- og interessentundersøgelse bidrage til udviklingen af One-Plate konceptet, der samtidig optimeres i forhold til mindskning af klimaaftryk og miljøbelastning. Konceptet testes i et randomiseret kontrolleret interventionsstudie blandt danske familier sammenlignet med deres sædvanlig kost. Effekten af konceptet måles ift. acceptabilitet samt formodede sundheds- og miljømæssige gavnlige effekter. Projektet forventes at bidrage til at motivere flere forbrugere til at købe sunde økologiske fødevarer i fremtiden.

Læs mere om Organic RDD-programmet her

Organic RDD står for "Økologisk Forsknings-, Udviklings- og Demonstrationsprogram", og er et dansk forskningsprogram målrettet økologiske fødevaresystemer, som koordineres af ICROFS og GUDP.