Økologisk produktion er et jordbrugs- og fødevaresystem, der bygger på lokalt tilgængelige ressourcer, recirkulering af næringsstoffer og anvendelse af mangfoldighed og agroøkologiske metoder for at forbedre produktionen på bedriften og jordens frugtbarhed.
EU´s økologiforordning definerer økologisk produktion som et samlet system for landbrugsdrift og fødevareproduktion, der kombinerer bedste praksis på miljø- og klimaområdet, en høj grad af biodiversitet, bevarelse af naturressourcer og anvendelse af høje dyrevelfærdsstandarder og høje produktionsstandarder i overensstemmelse med stadig flere forbrugeres efterspørgsel efter produkter, der produceres ved anvendelse af naturlige stoffer og processer.
Økologisk jordbrug er baseret på fire etiske principper (IFOAM), der udtrykker, hvad økologisk jordbrug kan bidrage med til verden og giver en vision for at forbedre alt jordbrug i en global sammenhæng.
Disse principper er i overført betydning de rødder, som økologisk jordbrug vokser og udvikler sig fra. Læs mere nedenfor:
Økologi er en videnskabelig disciplin, hvor man studerer samspillet mellem levende organismer, indbyrdes og med deres omgivelser. Begrebet blev skabt i 1800-tallet og er en del af biologien. Agro-økologi som videnskabelig disciplin er således studiet af samspillet mellem planter, jord, dyr, miljø og mennesker inden for landbrugssystemer – og et begreb der dukkede op i slutningen af 1970'erne. Begrebet agro-økologi anvendes dog i stigende grad også om et produktionssystem eller praksis baseret på agroøkologiske metoder.
Agroøkologi er globalt set således et begreb med mange definitioner og forståelsesrammer til forskel fra Økologisk Jordbrug som er et veldefineret og -etableret produktionssystem med lovgivning, regler og et certificeringssystem, der gør det muligt at skabe markedsrelationer mellem forbrugere og økologiske producenter og medvirker til at sikre en forsyning af økologiske fødevarer fra land til by.
FN’s landbrugs- og fødevareorganisation, FAO, definerer agro-økologi som:
The science and practice of applying ecological concepts and principles to the study, design and management of the ecological interactions within agricultural systems (e.g. relations between and among biotic and abiotic elements). The whole-systems approach to agriculture and food systems development is based on a wide variety of technologies, practices and innovations including local and traditional knowledge as well as modern science. (FAO, 2009)
FAO knytter desuden 10 elementer til de agro-økologiske metoder: diversity, co-creation and sharing of knowledge, synergies, efficiency, recycling, resilience, human and social values, culture and food tradition, responsible governance, circular and solidarity economy. (FAO, 2019). Læs FAO rapporten her.
Med udgangspunkt i blandt andet FAO’s 10 agroøkologiske elementer udarbejdede det såkaldte High Level Panel of Experts on Food Security and Nutrition (HLPE) nedsat af Committee on World Food Security under FN desuden 13 mere konkrete principper for agroøkologisk praksis: Diversity, Co-creation and sharing of knowledge, Synergies, Efficiency, Recycling, Resilience, Human and social values, Culture and food traditions, Responsible governance, Circular and solidarity economy. Læs HLPE rapporten her.
I EU er der et stigende fokus på agroøkologien som en vigtig del af fremtidige strategier for at opnå en bæredygtig fødevareproduktion. I EU lægger man sig tæt op af FAO’s definition og principper. I ’European R&I partnership on agroecology living labs and research infrastructure’ står der f.eks., at agroøkologien grundlæggende betyder at forstå økosystemer bedre og at bruge denne viden til at designe mere bæredygtige landbrugsformer og systemer' og at ‘Agroecology can be the basis of farming systems which are more resilient and more closely connected to society, and which would deliver sufficient, safe, nutritious and affordable food, while respecting planetary boundaries and rewarding farmers better’.
Agroøkologiske metoder er altså baseret på viden om samspillet mellem planter, jord, dyr, miljø og mennesker med inddragelse af principper om diversitet, samskabelse og deling af viden, synergier, robusthed, menneskelige og sociale værdier, kultur og fødevaretraditioner, ansvarlig ledelse, cirkulær og solidarisk økonomi – principper, der er i harmoni med de fire økologiske principper om økologi, sundhed, retfærdighed og forsigtighed (omsorg).
Økologisk jordbrug som produktionssystem er således det mest veletablerede eksempel på et fødevaresystem baseret på agroøkologiske metoder, med et regelsæt, certificering og et veletableret marked.
ICROFS arbejder med forskning og udvikling inden for økologisk jordbrug og fødevaresystemer, og således også med forskning i agroøkologiske metoder.
For at understøtte udviklingen af et marked for økologiske produkter og en troværdig markedsføring over for forbrugerne er man i EU blevet enige om et regelsæt for den økologiske produktion, som danner basis for en certificering af økologiske produkter.
Når en fødevare er mærket med EU's økologilogo, viser det, at varen er økologisk og er produceret samt kontrolleret efter retningslinjerne i EU's økologiforordning. Siden 1. juli 2010 har det været obligatorisk at anvende EU's økologilogo på økologiske fødevarer, der færdigpakkes inden for EU.
Det røde Ø-mærke
I Danmark anvendes Ø-mærket som en garanti for, at et økologisk produkt er kontrolleret af de danske myndigheder, som jævnligt fører kontrol med de jordbrug og virksomheder der producerer, forarbejder, pakker eller mærker de økologiske varer i Danmark. Ø-mærket kan anvendes i mærkningen af fødevarer, når disse markedsføres som økologiske i varebetegnelsen. Det er en betingelse, at mærkningen med Ø-mærket foretages af en virksomhed, der er omfattet af de danske myndigheders økologikontrol.
Ingen kender endnu svaret på, hvordan vi på en bæredygtig måde kan brødføde ni mia. mennesker og samtidig vedligeholde naturens servicefunktioner, som landbruget er helt afhængig af. Økologisk jordbrug er et forsøg på at finde en vej, som balancerer forskellige hensyn og samtidig producerer mad nok til alle.
De sidste 50 års landbrugsudvikling viser, at det for millioner af bønder ikke er så let og risikofrit at intensivere ved at bruge kunstgødning og pesticider, som mange har troet. Der er i stedet behov for at intensivere ved at bruge lokale ressourcer, økologiske metoder og en mangfoldighed af afgrøder til at forbedre jordens frugtbarhed og fremme fødevaresikkerhed og god ernæring.
Mange projekter har vist, at man kan intensivere produktionen ved økologiske metoder, hvilket både øger fattige bønders fødevaresikkerhed og giver indtægt via forbedret markedsadgang og reduceret gældsætning pga. det lave behov for at købe hjælpestoffer.
Samtidig har økologiske metoder forbedret naturgrundlaget i udpinte områder, så der kan produceres mere mad til eksport til byerne. Hvis bønder vælger de økologiske muligheder for at intensivere produktionen, står det dem jo frit for senere at investere i f.eks. kunstgødning, hvis de finder det relevant. Men mange vælger at fortsætte med at udvikle deres økologiske produktionsform og sælger overskuddet på lokale markeder og til byernes befolkning.
Skal vi tænke i fremtidens landbrug, skal vi også overveje fremtidens kost. Under forudsætning af en afbalanceret kost – som også ville være mere miljø- og klimavenlig – er det ikke urealistisk at forestille sig en stor omlægning til økologiske jordbrugsformer over de næste generationer. Også selvom de økologiske kornudbytter er lavere end konventionelle.
Hvad enten den økologiske produktion er certificeret eller ej, så kræver den, at landmanden får et godt videngrundlag gennem uddannelse, rådgivning og forskning. ICROFS har som mål at fremme udviklingen af økologisk jordbrug og fødevaresystemer gennem forskning af høj kvalitet, baseret på principperne for økologisk jordbrug.