En af de vigtigste årsager til at den danske økologis succes er, at den økologiske sektor er så innovativ. I Danmark har vi en praksisorienteret forskning på et meget højt niveau og et unikt samspil mellem de forskere med teoretisk viden ved danske universiteter og de landmænd og rådgivere, som skal bruge forskningsresultaterne i hverdagen.
Én af forudsætningerne for, at forbrugerne bliver ved med at købe økologiske varer, er, at de fortsat kan have tillid til, at danske økologiske produkter bidrager til samfundsmæssige goder og tager hensyn til dyrevelfærd, miljø og klima - hele vejen fra jord til bord.
Under temaområderne nedenfor kan du få mere viden om cirkulær bioøkonomi, forbrugerpræferencer og sundhed for mennesker, dyr, planter og natur.