WaspAlliance

Kan man blive venner med en hveps? Ja, hvis den kan skaffe pesticidfri mad til lave priser, redde klimaet og reducere vores plastikaffald. Men hvordan gør en hveps det?

Alle med køkkenhave kender til fænomenet, hvor grønkålene nærmest ”fordamper” sidst på sommeren. Når sagen undersøges nærmere, vil man opdage, at kålen er forsvundet ned i maven på kålsommerfuglens larver. Kålavlerne har selvfølgelig samme problem, og for at imødegå det udlægger de op til et ton plastiknet per hektar, som et fysisk værn imod de sultne larver. Det efterlader plastikrester i naturen og udledning af klimagasser, når plastikken skal produceres. Den gode nyhed er, at gedehamse (i folkemunde kaldet hvepse) har larverne som livret, og at de spiser rigtig mange af dem. Hvert hvepsebo spiser op til 1,2 kilo larver per sæson. I forskningsprojektet WaspAlliance stilles derfor spørgsmålet, om det kan lade sig gøre at styre hvepses færden, så de kan erstatte den forurenende plastik? Hvis dette er muligt, kan vi få en mere bæredygtig produktion af kål og andre afgrøder, der også plages af sommerfuglelarver.

Formålet med WaspAlliance

Projektet vil teste, hvor effektive hvepse er til at fjerne sommerfuglelarver fra grønkål. Kan de fjerne larverne hurtigt nok til at beskytte kålene lige så godt som et plastiknet, så kålavlerne kan få deres vante udbytter - men uden brug af plastik?

Dette undersøges ved at lokke hvepse ud på kålmarker med sukkerautomater som WaspAlliance, fra tidligere forskningsprojekter ved, at hvepsene er glade for. I tilfælde af at sukkerautometerne ikke lokker tilstrækkeligt med hvepse ud på markerne, vil projektet sideløbende udvikle metoder til at producere hvepseboer, der bosættes i kunstige hvepsekasser, som kan åbnes og lukkes efter behov. Dermed vil disse kunne flyttes ud til marker, der har behov for beskyttelse. Det vil også betyde, at avlerne kan lukke ned for hvepsenes aktivitet på dage, hvor der er brug for arbejdsro på marken. 

Det er arten "almindelig og tysk gedehams", som testes i dette projekt.

Målet med aktiviteterne er at skabe en ny biologisk løsning til bæredygtig plantebeskyttelse. Forskerne bag dette projekt er tidligere lykkes med at bruge myrer til biologisk bekæmpelse af skadevoldere i æbleplantager, men har i andre afgrøder brug for organismer med en længere rækkevidde end myrer, så de kan nå ind på midten af store marker. Og det kan netop hvepsene, fordi de i modsætning til myrerne er flyvende. Lykkedes det at bruge hvepse til at bekæmpe larverne, vil det give de økologiske avlere endnu et værktøj til at opnå en bæredygtig plantebeskyttelse og spare vores miljø for store mængder plastik.

Hvepse er ikke kun velegnede til at beskytte kål. Det forventes, at de kan beskytte mange andre afgrøder imod mange forskellige skadedyr. Projektet er derfor et skridt hen imod at gøre biologisk bekæmpelse succesfuld i åbne systemer, som den allerede er det i drivhuse. I de indendørs lukkede systemer har biologiske løsninger udkonkurreret kemisk bekæmpelse. Selv et lille skridt i den retning i udendørs-systemer vil få stor effekt på grund af vores store arealer med åbne marker (i forhold til drivhuse). Det kan være et skridt, der skubber den konventionelle udendørsavl i retning af de økologiske metoder med alle de grønne effekter, der følger med.