Udvikling af økologiske rug- og lupinsorter med højt udbytte og høj kvalitet til fødevarer
Landbrugets grønne omstilling handler bl.a. om at omlægge fra en høj andel af animalsk produktion til flere plantebaserede produkter. I denne omstilling - fra produktion af foder til produktion af råvarer til fødevarer - skal det sikres, at planteavlerne kan levere afgrøder af høj og stabil kvalitet, som lever op til fødevareindustriens krav.
Afgrøderne rug og lupin er velegnede til økologisk dyrkning og findes i Danmark især på de mere sandede og næringsfattige jorde. De er desuden velegnede til fødevareindustrien, hvor de har potentiale som sunde og nærende funktionelle ingredienser til bagning og i plantebaserede fødevarer. Kvaliteten i afgrøderne er dog meget afhængig af miljø og vejrforhold, og udviklingen af nye bæredygtige sorter vil være en milepæl, der kan bidrage til at sikre en stabil forsyning af lokale økologiske råvarer til fremtidens fødevarer.
Dette samarbejdsprojekt mellem Nordic Seed, Aarrhus Universitet, Københavns Universitet og Teknologisk Institut har til formål at udvikle nye højtydende, kvalitetsstabile sorter af rug og lupin, som er nødvendige for, at økologiske landmænd kan producere afgrøder af høj kvalitet til fødevareindustrien og samtidig sikre pålidelig og sikker forsyning til aftagerne. Projektet vil udforske og analysere et bredere udvalg af kvalitetsegenskaber i rug og udvikle genomiske modeller til brug i selektionen af nye hybrid- og populationssorter. Derudover vil projektet udvikle en ny og forbedret metode til bestemmelse af alkaloidindhold i lupin for at muliggøre effektiv og målrettet forædling af nye lav-alkaloid lupinsorter, som kan bruges til fødevarer.
Med udviklingen af de nye sorter styrkes og fremmes mulighederne for at økologiske landmænd kan bidrage til den grønne omstilling af landbruget ved at dyrke flere afgrøder af høj kvalitet til humant konsum og øge produktionen af sunde og lokale fødevarer fra ellers lav-kvalitetsjorde.
RUPIN vil:
2025-2028
Ahmed Jahoor, Nordic Seed
Leder af forædling og udvikling
ahja@nordicseed.com
+45 2913 4757
Nordic Seed
Ida Marie Garder
Marius Mohlfeld
Andrea Schiemann
Jihad Orabi
Teknologisk Institut
Karin Loft Eybye
Københavns Universitet
Fernando Geu-Flores
Aarhus Universitet
Peter Skov Kristensen
Bjarne Nielsen