Projekt: Undervisningsmateriale til landbrugsuddannelsen

Landbrugets rolle i den grønne omstilling er højaktuel, og der investeres i forskning i klimatilpasning, reduce ret udledning af drivhusgasser, og beskyttelse af biodiversitet og vandressourcer. Økologien har særlige mu ligheder for at bidrage til disse bæredygtighedsaspekter, da økologiske praksisser og regler i høj grad under støtter biodiversitet og økosystemer. Disse muligheder spiller godt sammen med Aftalen om Grøn Trepart, som bekræfter målet om en fordobling af det økologiske areal i 2030 og behovet for at understøtte efter spørgslen efter økologiske varer, forbrug og eksport.

De nationale og europæiske ambitioner om at omstille landbrugssektoren samt generationsskifter de kom mende år, gør det essentielt at løfte fremtidens økologiske landbrugeres viden og kompetencer. Den bedste måde at klæde fremtidens økologiske landbrugere på - og sikre økologiens fortsatte udvikling, troværdighed og konkurrenceevne - er ved at løfte landbrugsskoleelevernes kompetence- og vidensniveau. Fra 2023 forpligtede landbrugsskolerne sig til at styrke undervisningen i klima og bæredygtighed. Det faglige udvalg for landbrugsuddannelsen besluttede, at uddannelsen skal styrke fokus på økologi, bæredygtighed og klima, ligesom det er blevet muligt at tage speciale i økologi.

Formål med projektet “Nyeste forskningsbaserede viden om økologi til fremtidens landbrugere”

Projektet skal skabe et koncept for, hvordan nyeste forskningsfaglige viden inden for økologisk jord brug kan formidles i undervisningen på landbrugsskolerne. Konceptet udvikles, afprøves og evalueres i un dervisning i projektperioden. Målet er at højne fremtidens økologiske landbrugeres videns- og kompetenceni veau for at sikre tidssvarende, forskningsbaseret udvikling af den økologiske jordbrugssektor og styrke økologisk jordbrugs bidrag til den grønne omstilling af landbruget.

Projektet udvikler tre-fem didaktiske skabeloner tilpasset forskellige læringsstile i et samarbejde mellem forskere, landbrugsskolelærere og med projektpartnerne som redaktionsteam. Med udgangspunkt i skabelonerne udvikles seks undervisningsmaterialer, som afprøves i undervisningen på Kalø Økologisk Landbrugs skole og Asmildkloster Landbrugsskole. Det giver mulighed for at evaluere på de udarbejdede didaktiske skabeloner, som efterfølgende kan justeres. 

I forbindelse med projektafslutning offentliggøres såvel de udarbejdede undervisningsmaterialer såvel som de didaktiske skabeloner og dertilhørende vejledninger på ØKO-Portalen til fremtidig brug.

 


Projektperiode: Januar-december 2026

Projektleder

Forskningsformidler, Helene Uller-Kristensen
Mail: helene.kristensen@icrofs.org
Tlf.: 31 50 58 78

Projektpartnere:

  • Helene Uller-Kristensen og Anna Vaarst, ICROFS
  • Hanne Børsch, Landbrug & Fødevarer Økologi
  • Lene Overgaard Bruun og Pia Schmidt Knudsen, Videncenter for Jord- og Landbrug

Samarbejdsskoler: 

Kalø Økologisk Landbrugsskole og Asmildkloster Landbrugsskole

Forskningsfaglige bidragsydere: 

Udvalgte forskere inden for økologisk jordbrug på forskellige forskningsinstitutioner, som bidrager med forskningsfagligt indhold til undervisningsmaterialer

Følgegruppe: 

Alle landbrugsskoler og institutioner (via netværket under Videncenter for Jord- og Landbrug) er inviteret til at deltage

Projektet er finansieret af Fonden for Økologisk Landbrug