Status og aktiviteter

Status og aktiviteter i 2013:

Projektet har på nuværende tidspunkt gennemført langt de fleste forskningsaktiviteter og er i gang med at afrunde de sidste undersøgelser samt sammenfatte resultaterne i videnskabelige og populær videnskabelige artikler. De forskellige delprojekter har bidraget med nye vigtige observationer omkring parasitters smittemønstre i økologiske besætninger. Denne viden har været essentiel for at efterprøve og kæde tidligere fragmenteret viden sammen og anskueliggjort, at det er rengøringen i stalden, der i første omgang bør optimeres for at mindske smittepresset.  


Status og aktiviteter i 2012:

Fem økologiske svinebesætninger er blevet fulgt igennem et år for at belyse, hvor og hvordan grisene smittes med parasitter. De fleste af markarealerne viste sig at være smittede med spolorm og pattegrisene blev derfor formodentlig inficerede helt tidligt i livet. Inficerede grise tager derfor infektionen med ind på stald, hvor de fleste af de mange millioner udskilte parasitæg heldigvis ikke ser ud til at udvikles særligt godt. Æggene skal gennemløbe en udvikling for at blive smittefarlige/infektive. Der er dog stadig nok æg, som kan nå at blive infektive, hvorfor grisene løbende gensmittes i stalden, inden de når slagtevægt. Skønt æggene ikke udvikles i strøelsen, er mange stadig levende og kan udvikles, hvis gødningen spredes på markerne. Projektet undersøger samtidig hvilke faktorer (så som temperatur, ammoniak og pH), som kan inaktivere/dræbe æggene, så de ikke kan smitte grisene.

Der er stor forskel på smitteniveauerne i besætningerne og en af udfordringerne er nu at afgøre, hvorfor der er denne forskel og hvordan infektionerne kan begrænses, så sundhed og dyrevelfærd ikke kompromitteres.


Status og aktiviteter i 2011:

Projektet startede 1. januar 2011 og er stadig i gang med at indsamle de første basis informationer om forekomsten af parasitter i grisene og deres miljø. Dette gøres bl.a. ved at følge overlevelsen af spolorme- og piskeormeæg på smittede marker. Indtil videre er det vist, at selvom mange æg dør hen over tid, så er der
efter 9 år stadig æg på markerne af begge parasitter. 
Som noget nyt tester projektet derfor, om mikro-svampe kan bruges til at reducere marksmitten.
Svampene kan nedbryde stoffet kitin, som indgår i parasitternes æggeskal. De første resultater indikerer, at svampene kan være meget effektive i at ødelægge kitinet, men at visse ægtyper kan have andre komponenter i skallen, som evt. kan beskytte mod visse svampe. Det undersøges derfor, om der kan
være andre mere effektive svampe.

Derudover undersøger projektet, om og hvordan parasitæg kan overleve og blive infektive i strøelse og gødning i staldafsnittene og møddingen. Grundet årstidsvariationer og tidskrævende prøveanalyser, er det er endnu for tidligt at konkludere noget fra de første data. Målet er dog at beskrive hvilke faktorer (så som temperatur, ammoniak og pH), som kan inaktivere/dræbe æggene, så de ikke kan smitte grisene. Denne viden er essentiel for at kunne rådgive landmænd omkring gødningshåndtering i stalden og på markerne.

Endelig vil projektet øge forståelsen af, hvordan parasitterne smitter indenfor besætningerne og hvordan infektionerne kan begrænses, så sundhed og dyrevelfærd ikke kompromitteres. Overordnet forventes det, at projektet vil kunne øge stabiliteten og vækstpotentialet af den økologiske svineproduktion gennem integreret
parasitkontol og øget produktivitet. Dette vil i sidste ende styrke integriteten og
dermed forbrugernes tillid til hele sektoren.