Resultater
Parasitter findes i alle produktionsdyr men er specielt hyppigt forekommende i den økologisk produktion, hvor management faktorer favoriserer smitteoverførslen (ophold på marker, udendørs-stier, rigelig strøelse, begrænset brug af parasitmidler). Parasitter forårsager nedsat dyrevelfærd, produktionstab, sygdom og uensartede produkter.
Hos svin er indvoldsorm, som smitter via tykskallede æg (spolorm og piskeorm) særligt vanskelige at kontrollere, da æggene er yderst resistente og kan overleve i årevis i miljøet. Projekt har derfor fokuseret på at reducere smitten med tykskallede æg til smågrise og slagtesvin ved at undersøge:
1) langtidsoverlevelsen af æg på mark (for at optimere effekt af markrotation),
2) inaktivering af æg i strøelse (smittereduktion) og
3) en ny metode til biologisk inaktivering af æg (kitinnedbrydende mikrosvampe).
Projektet er udført i samarbejde mellem forskere, rådgivere og landmænd for at sikre en høj grad af relevans. Aktiviteterne har derfor også i høj grad været gennemført i private besætninger, suppleret med få laboratorie- og markstudier.
I alt har fem danske økologiske besætninger deltaget i projektet og skønt, der er stor variation i parasitforekomsten imellem besætningerne, har der vist sig nogle fælles mønstre. Samlet viser resultaterne, at økologiske pattegrise smittes med spolorm allerede kort efter faring, fordi farefoldene er kontaminerede med spolormens æg. Mange af disse kan være deponerede flere år tilbage. For selvom soen kan udskille spolormæg, smitter hun som regel ikke sit nuværende kuld grise. Det tager nemlig som regel flere måneder for æggene at udvikle sig til smittefarlighed i grisenes omgivelser.
Æggene kan kun fjernes fra markerne ved, at de naturligt dør hen over tid. Projektet har været med til at vise, at æggene kan overleve mindst 13 år på marken under danske forhold. Pløjning og omlægning af markerne ser således ikke ud til at kunne reducere marksmitten væsentligt. Æggene blandes godt nok op i jorden, men grisene "graver dem op igen". Toårig anvendelse kan komme på tale, fordi smitten ikke bygges hurtigt op. Femårig markrotation integreret med afgrødeproduktion vil kunne reducere marksmitten væsentligt. Hvis pattegrisene fravænnes til fravænningsfolde og belægningsgraden stiger, er der dernæst en stor risiko for, at disse folde ophober store mængder af æg, når grisenes egne orm modnes og begynder at udskille nye parasitæg. Disse folde bør klart indgå i 5-årig markrotation. Samme situation kan opstå, hvis kraftigt inficerede slagtesvin holdes på mark.
De fravænnede grise bringer i langt de fleste tilfælde smitten med ind på stald, hvor man kan finde meget høje koncentrationer af æg i gødning og strøelse (op til knap 3000 æg/g tør strøelse). Stierne muges som regel kun ud men gøres ikke ordentligt rene, hvorfor smitten også kan overføres mellem forskellige hold af grise. Det samme gør sig gældende i slagtesvinestalden, hvis dyrene skifter sti undervejs. Uanset besætning og overordnede smitteniveau, var alle slagtesvin således udsatte for smitte helt op til slagtetidspunktet.
Svin udvikler generelt immunitet mod spolorm, men unge dyr når formodentlig ikke at få det fulde udbytte af immuniteten, før de slagtes. Dette betyder, at larvestadier i stort antal passerer leveren og giver anledning til ormepletter, som er et velkendt fænomen i økologiske besætninger. Det er primært de ældre dyr (gylte, søer og orner), som reelt har glæde af immuniteten og påvirkes mindst af spolorm.
Med den nuværende viden skønnes det, at hvis inficerede økologiske grise behandles med ormemiddel mod spolorm, er det mest fornuftigt at gøre det, når grisen er ca. 10 uger, hvor de er ved at være immunokompetente i modsætning til 7 ugers alderen. Selvom et længere ophold på en fravænningsmark kan øge risikoen for parasitter, kan et kortere ophold kombineret med behandling måske på sigt give den største effekt i forhold til at reducere mængden af æg, som udskilles til miljøet. Grundet æggenes lange overlevelse vil en behandling af søerne reelt ikke påvirke marksmitten væsentlig før efter ca. 5 år, mens staldene bedre kan saneres for æg. Behandling bør dog altid ske på baggrund af en konkret diagnose baseret på gødningsprøver.
Mange af de æg, som udskilles i stalden, når heldigvis ikke at udvikles og smitte grisene, men æggene kan overleve og videreudvikles, hvis de senere spredes på marken. Æggene kan dernæst spredes til resten af besætningen via maskiner og redskaber. Kompostering (med kraftig varmeudvikling) af fast gødning og langtidsopbevaring af gylle er derfor nødvendig for at reducere mængden af levedygtige æg i miljøet. Markforsøg har således dokumenteret, at kompostering af gødning ved >50oC (gerne så man næsten brænder fingrene) effektivt slår æggene ihjel indenfor 1 uge. Tilsvarende er vist for gylle ved laboratorieforsøg. Er temperaturen i gyllen kun ca. 20-25oC dør de sidste æg dog først efter knap 1 år. Strøelse i stierne kan fremme udvikling og overlevelse af æggene, da det kan være med til at danne et beskyttede (lunt og fugtigt) miljø. Særligt hvis der er sprinklere tæt på strøelsen. Som hidtil antaget, ser det til gengæld ikke ud til at dybstrøelse øger risikoen for, at æggene overlever og smitter grisene i forhold til mindre mængder strøelse.
I en laboratoriemodel blev det også undersøgt, om mikrosvampe kan udnyttes til at nedbryde skallen af rundormens æg. Denne form for biologisk kontrol bruges allerede kommercielt til at kontrollere planteparasitter. Desværre viste det sig, at æg af grisens spolorm er meget resistente overfor svampene, og det skønnes ikke, at metoden har det store potentiale til bekæmpelse af svineparasitter. Til gengæld var en af de testede svampe meget effektiv til at ødelægge æg af fjerkræets spolorm (Ascaridia galli). Et nyt projekt er derfor ved at undersøge, om en eller flere svampe kan bruges til bekæmpelse af denne parasit, som er meget udbredt i fjerkræbesætninger.
Projektet har gennem dialog med svineproducenter, on-farm beskrivelse og innovativ forskning overordnet set leveret den nødvendige baggrundsviden for at kunne rådgive landmænd omkring praktisk parasit-overvågning og -kontrol i økologiske svineproduktionssystemer. Endnu er der ingen, som har forsøgt gennem matematisk eller statistisk modellering at definere, hvad der kan accepteres som et acceptabelt smitteniveau i en given besætning.
Vi ser dog, at der er meget store besætnings-forskelle, og hvis smitten kan nedbringes i de mest påvirkede besætninger, vil det være med til at sikre højere dyrevelfærd, øget sundhed og dermed bedre produktivitet og mindre afhængighed af medicin. Det er dog vigtigt at bemærke, at smitten bedst nedbringes i en besætning ved en indsats på flere områder. Projektets kerneresultater og konklusioner er samlet i et fakta-ark omkring spolorm, som bliver gjort tilgængeligt for producenter og rådgivere m.m. gennem VFL og Københavns Universitets hjemmeside. Dette har været lanceret i forskellige og ved kurser.