2013: Status og aktiviteter for projektets syv delmål:
1) designe og demonstrere produktive og biodiverse græsmarker med felter af blomstrende planter. På Aarhus Universitet, Foulumgård er etableret tre parcelforsøg. I det første forsøg findes 17 forskellige arter i renbestand og i en blanding af alle. De fleste arter er valgt ud fra deres forventede egenskaber i forhold til bestøvere. Der er undersøgt vækstpotentiale og foderværdi mulighed for at have kontinuert blomstring ved at variere høstdatoerne. Desuden er undersøgt konkurrenceevnen af de konkurrencestærke urter og endelig er undersøgt hvordan svagere urter kan fremmes. I det andet forsøg er tre konkurrencestærke arter (cikorie, vejbred og kommen) etableret sammen med kløvergræs og i et tredje forsøg er udlagt parceller med to arter, en urt og en bælgplante. Bibernelle, hjulkrone og mælkebøtte er blandet med enten rødkløver, lucerne eller kællingetand. Der er i 2012 og 2013 lavet omfattende registreringer og materialet er under opgørelse.
Desuden er der på to Naturmælk-gårde etableret parceller med 23 udvalgte arter og blandinger fra ovennævnte. I efteråret 2011 blev afviklet en offentlig markvandring på en af gårdene.
2) forbedre bier og andre bestøveres vilkår vha. blomstrende marker til hø eller ensilage.
Der er lavet registreringer i en række allerede etablere græsmarker til høslæt. I 6 geografisk veladskilte områder er udvalgt 2-3 græsmarker af varierende alder siden omlægning (3->100 år), hvor græsset høstes til hø. På disse græsmarker er diversiteten af blomstrende bi-planter registreret, dvs. planter der besøges af bestøvende insekter, planternes blomstring og diversitet og antal bestøvende insekter.
Databehandlingen har vist en tydelig positiv sammenhæng mellem diversiteten af de blomstrende bi-planter, dvs. blomstrende planter som bier (humlebier, solitære bier og honningbier), sommerfugle og svirrefluer besøger, og diversiteten af bestøvende insekter dvs. antallet af arter af bestøvere.
I Foulumgård-forsøget er undersøgt urternes blomstring når de vokser alene og i blanding. I forsøget har vi også undersøgt betydningen af forskellige slætstrategier for blomstringen og hvilke bestøvere, der besøger de enkelte urter, og antal besøg. Endelig er gennemført en undersøgelse af nektarmængde og sukkerindhold i alle arterne med henblik på at kunne beregne føderessourcerne i forskellige græsmarker. Det fremgår af data at sæsonen er dækket relativt godt bortset fra det tidligere forår, hvor kun mælkebøtte blomstrer. Der er meget stor forskel mellem urterne i forhold til hvordan konkurrence fra andre arter og slåning påvirker blomstringen og dermed de ressourcer, der vil være til rådighed for de bestøvende insekter. Der er også meget forskel på hvilke bestøvende insekter, der besøger blomsterne hos de enkelte arter, og i hvor stort antal. Et forbedret fødegrundlag for bestøverne gennem hele sæsonen vil medvirke til at sikre bestøvningen af bestøvningskrævende afgrøder på nabomarker, sikre bestøvning af vilde planter og dermed bevare eller fremme biodiversiteten i agerlandet.
3) øge kulstoflagring vha. øget plantebiodiversitet og græs af længere varighed
Et studie omkring betydning af græsmarkernes alder for kulstoflagringen er gennemført og publiseret. Undersøgelsen viste, at en øgning af græsmarkernes varighed i et sædskifte øger kulstofindlejringen og at alderen er af større vigtighed end management i græsmarken. Der er gennemført registreringer af biomasse i overjordiske plantedele og rødder i et forsøg med tre blandinger med stigende urteindhold. Den overjordiske biomasse blev betydeligt forøget med øget urte-indhold og med gødningstilførsel ved en 4-slæt-strategi.
I urteblandingen var rodbiomassen påvirket af blandingen med generelt flere store og færre mindre rødder end under kløvergræs, hvilket kan give en langsommere og reduceret omsætning af rodbiomassen efter ompløjning. Især kommen og lucerne havde mange store rødder også under pløjelaget. I laboratorieforsøg er undersøgt omsætningen efter simuleret ompløjning ved bestemmelse af CO2-udvikling fra jorde med de forskellige blandinger i langtidsinkubationsstudier.
4) producere oste af høj kvalitet baseret på hø med mange arter.
På tre landbrug blev etableret to mangeartsblandinger i foråret 2011. Den første blanding bestod af
almindelig rajgræs, hvidkløver, rødkløver, cikorie og vejbred. Den anden blev yderligere tilsat lucerne, stenkløver, kællingetand, kommen, bibernelle, hjulkrone og alm. røllike. I 2012 er der lavet hø på disse blandinger, og i november og december er fordringsforsøget gennemført med tre blandinger; de to
forsøgsblandinger og den ’almindelige’ blanding. Efter 10 dages fodring af hver blanding blev mælken transporteret til Naturmælk til ostefremstilling. Forsøgsperioden har kørt meget tilfredsstillende især pga. landmændenes og Naturmælks store interesse og engagement. Ni portioner mælk (3 gårde x 3
græsblandinger) er på Naturmælk brugt til produktion af en hård og en blød ost af hver. Den mikrobielle udvikling i ostene i løbet af modningen bliver fulgt og efter modning analyseres pt. aromakomponenter.
5) undersøge sammenhænge mellem biodiversitet og ostekvalitet samt formidle indtrykket og historien til den gastronomiske verden og forbrugeren Formålet med denne del er at sætte fokus på oste med baggrund i de producerede oste i forsøget. Der gennemføres et symposium på Meyers Madhus 3. marts 2014. Der er gennemført en interviewrunde af nøglemedarbejdere i projektet for at konkretisere de vigtigste aspekter og resultater. Dette danner baggrund for en diskussion med stjernekokke om biodiversitet, og hvordan biodiversitet kan indgå i deres restauranter, og om hvordan merværdi, som ikke kan måles og smages, har en plads i den gastronomiske verden. De færdigproducerede høoste på de forskellige urteblandinger skal også præsenteres og smages.
6) udvikle markedsføringskoncepter for økologiske produkter med multifunktionalitet
Der er indledt interviewrunde hos de deltagende forskere men stadig sidste led i værdikæden, kvaliteten af de modnede oste mangler. De indsamlede resultater er analyseret og koncentreret i 8 mindre, forbrugernære fortællinger, som formidler de forskellige steps i værdikæden fra jord til bord. De 8 formidlingshistorier vil blive testet både kvalitativt (fokusgruppeinterviews) og kvantitativt
(webtest) blandt relevante forbrugergrupper – både hvad angår værdi, interesse og forståelse. I fortsat samarbejde mellem forbrugere og Naturmælk vil fortællingerne blive endeligt formuleret både tekstmæssigt og visuelt. Og herefter versioneret og målrettet, så de kan anvendes i forskellige medier, fx på mælkekartoner, web, sociale medier og til dyrskuer/forbruger- og markedsevents.
7) beskrive økonomiske og miljømæssige perspektiver for multifunktionalitet i græsmarker på bedrift og regionalt niveau vha. systemanalyse, økonomisk modellering og livscyklusanalyse
Der gennemført registreringer på tre bedrifter af tidsforbrug i kæden fra slåning af græsset, opsamling af den fortørrede afgrøde til afgrøden i form af hø er klar på lager til udfodring. Herudover er der indsamlet oplysninger om forbrug af diesel og el til tørring af høet. Resultater viser således, at mælk baseret på fodring med hø koster i intervallet 57-66 øre mere pr kg EKM at producere for landmanden.
2012: Status og aktiviteter for projektets syv delmål:
1) designe og demonstrere produktive og biodiverse græsmarker med felter af blomstrende planter
Der er i 2012 lavet omfattende registreringer og materialet er under opgørelse.
2) forbedre bier og andre bestøveres vilkår vha. blomstrende marker til hø eller ensilage.
I Foulumgård-forsøget er undersøgt urternes blomstring når de vokser alene og i blanding. I forsøget har vi også undersøgt betydningen af forskellige slætstrategier for blomstringen og hvilke bestøvere, der besøger de enkelte urter, og antal besøg. Endelig er gennemført en undersøgelse af nektarmængde og sukkerindhold i alle arterne med henblik på at kunne beregne føderessourcerne i forskellige græsmarker. Det fremgår af data at sæsonen er dækket relativt godt bortset fra det tidligere forår, hvor kun mælkebøtte blomstrer.
Der er meget stor forskel mellem urterne i forhold til hvordan konkurrence fra andre arter og slåning påvirker blomstringen og dermed de ressourcer, der vil være til rådighed for de bestøvende insekter. Der er også meget forskel på hvilke bestøvende insekter, der besøger blomsterne hos de enkelte arter, og i hvor stort antal. Et forbedret fødegrundlag for bestøverne gennem hele sæsonen vil medvirke til at sikre bestøvningen af bestøvningskrævende afgrøder på nabomarker, sikre bestøvning af vilde planter og dermed bevare eller fremme biodiversiteten i agerlandet.
3) øge kulstoflagring vha. øget plantebiodiversitet og græs af længere varighed.
Et studie omkring betydning af græsmarkernes alder for kulstoflagringen er gennemført og publiseret. Undersøgelsen viste, at en øgning af græsmarkernes varighed i et sædskifte øger kulstofindlejringen og at alderen er af større vigtighed end management i græsmarken.
Der er gennemført registreringer af biomasse i overjordiske plantedele og rødder i et forsøg med tre blandinger med stigende urteindhold. Den overjordiske biomasse blev betydeligt forøget med øget urte-indhold og med gødningstilførsel ved en 4-slæt-strategi. I laboratorieforsøg er undersøgt omsætningen efter simuleret ompløjning ved bestemmelse af CO2-udvikling fra jorde med de forskellige blandinger i langtidsinkubationsstudier og data er under opgørelse.
4) producere oste af høj kvalitet baseret på hø med mange arter.
På tre landbrug blev etableret to mangeartsblandinger i foråret 2011. Den første blanding bestod af almindelig rajgræs, hvidkløver, rødkløver, cikorie og vejbred. Den anden blev yderligere tilsat lucerne, stenkløver, kællingetand, kommen, bibernelle, hjulkrone og alm. røllike. I 2012 er der lavet hø på disse blandinger, og i november og december er fordringsforsøget gennemført med tre blandinger; de to forsøgsblandinger og den ’almindelige’ blanding. Efter 10 dages fodring af hver blanding blev mælken transporteret til Naturmælk til ostefremstilling. Forsøgsperioden har kørt meget tilfredsstillende især pga. landmændenes og Naturmælks store interesse og engagement. Ni portioner mælk (3 gårde x 3 græsblandinger) er nu på Naturmælk, hvor der laves en hård og en blød ost af hver. Den mikrobielle udvikling i ostene i løbet af modningen bliver fulgt og efter modning analyseres aromakomponenter.
5) undersøge sammenhænge mellem biodiversitet og ostekvalitet samt formidle indtrykket og historien til den gastronomiske verden og forbrugeren.
Formålet med denne del er at sætte fokus på oste med baggrund i de producerede oste i forsøget, når disse er færdigudviklede.
6) udvikle markedsføringskoncepter for økologiske produkter med multifunktionalitet.
Aktiviteten er ikke startet men der er konkret planlagt: 1) fokusgrupper med forbrugere om forståelse og prioritering af værdier i fht. urterne, fx biodiversitet, dyrevelfærd, mælke- og ostekvalitet, 2) Webtest af budskaber, og 3) udvikling af koncept for markedsføring af Naturmælks arbejde med urter i græsmarken.
7) beskrive økonomiske og miljømæssige perspektiver for multifunktionalitet i græsmarker på bedrift og regionalt niveau vha. systemanalyse, økonomisk modellering og livscyklusanalyse.
Der gennemført registreringer på tre bedrifter af tidsforbrug i kæden fra slåning af græsset, opsamling af den fortørrede afgrøde til afgrøden i form af hø er klar på lager til udfodring. Herudover er der indsamlet oplysninger om forbrug af diesel og el til tørring af høet. Data er under bearbejdning og vil være et betydende input i den økonomiske analyse samt beregningerne af de miljømæssige konsekvenser (LCA). Der er desuden iværksat registreringer af foderoptag og køernes ædelyst i forbindelse med fodringen af de forskellige partier af hø. Samlet giver disse data det agronomiske grundlag for de planlagte systemanalyser.
2011: Status og aktiviteter:
Projektet har syv delmål, hvoraf der i 2011 er arbejdet med de første fire:
1) designe og demonstrere produktive og biodiverse græsmarker med felter af blomstrende planter.
I 2011 er der etableret forskellige forsøg. På Aarhus Universitet, Foulumgård er etableret tre parcel forsøg. I det første forsøg findes 17 forskellige arter i renbestand, alle arter sammen og kløvergræs etableret i tre gentagelser. De fleste arter er valgt ud fra deres forventede egenskaber i forhold til bestøvere. I det andet forsøg er tre konkurrencestærke arter (cikorie, vejbred og kommen) etableret sammen med kløvergræs i ni gentagelser. I dette forsøg undersøges arternes konkurrence- dygtighed ved forskellige slætbetingelser. I det tredje forsøg er udlagt parceller med to arter, en urt og en bælgplante, i ni gentagelser. Bibernelle, hjulkrone og mælkebøtte er blandet med enten rødkløver, lucerne eller kællingetand. I dette forsøg undersøges arternes konkurrence i forhold til niche betingel- ser. Desuden er der på to Naturmælk-gårde er etableret parceller med 23 udvalgte arter og blandinger fra ovennævnte. I efteråret 2011 blev afviklet en offentlig markvandring på en af gårdene. I alt er der etableret 240 plots og langt den overvejende del er veletableret.
2) forbedre bier og andre bestøveres vilkår vha. blomstrende marker til hø eller ensilage.
Til dette formål er der i 2011 er lavet registreringer i en række allerede etablere græsmarker til høslæt. Der er gennemført en indsamling mindre pr. lokalitet end planlagt, da bestøversæsonen på grund af det meget fugtige vejr i august stoppede tidligere end forventet. I 6 geografisk veladskilte områder er udvalgt 2-3 græsmarker af varierende alder siden omlægning (3->100 år), hvor græsset høstes til hø. På disse græsmarker er diversiteten af blomstrende bi-planter registreret, dvs. planter der besøges af bestøvende insekter, planternes blomstring og diversitet og antal bestøvende insekter. Vi er nu i gang med artsbestemmelsen af de indsamlede insekter og indtastningen af vegetationsdata. Det er derfor for tidligt at sige noget om data. Vores umiddelbare indtryk er dog, at den floristiske diversitet, som an taget i hypotesen, er af betydning for bestøver-diversiteten og at plantediversiteten var lav i de unge græsmarker. Hvad alderen af markerne i øvrigt samt gødskningsniveau og slættidspunkt betyder, er det dog for tidligt at sige noget om. Dog var det selvfølgelig tydeligt, at når marken slås, reduceres blomstringen og dermed også diversiteten af blomstersøgende insekter signifikant. Det er også vores umiddelbare fornemmelse, at det omgivende landskab er af betydning for bestøver-diversiteten.
3) øge kulstoflagring vha. øget plantebiodiversitet og græs af længere varighed.
Der er gennemført registreringer af biomasse i overjordiske plantedele og rødder i et forsøg med tre blandinger: 1) en urteblanding med 9 arter (bibernelle, bukkehorn, cikorie, kommen, kællingetand, kør- vel, vejbred, lucerne, og stenkløver), 2) en blanding bestående af 50 % af urteblandingen og 50 % af hvidkløver/rajgræs og 3) en blanding bestående af 5 % urter og 95 % hvidkløvergræs. Den overjordiske biomasse blev betydeligt forøget med øget urte-indhold og med gødningstilførsel ved en 4-slæt- strategi. I urteblandingen var rodbiomassen påvirket af blandingen med generelt flere store og færre mindre rødder end under kløvergræs, hvilket kan have stor betydning for omsætning af rodbiomassen efter ompløjning. Især kommen og lucerne havde mange store rødder også under pløjelaget. I øjeblikket undersøges i laboratorieforsøg omsætningen efter simuleret ompløjning ved bestemmelse af CO2- udvikling fra jorde med de forskellige blandinger i langtidsinkubationsstudier.
4) producere oste af høj kvalitet baseret på hø med mange arter.
Det var planlagt at etablere mangeartsblandinger på to økologiske kvægbrug i 2011, men pga. af stor interesse blandt landmænd, er der i stedet etableret blandinger på tre gårde, som skal bruges til mæl- keproduktion i efteråret 2012. Den første består af almindelig rajgræs, hvidkløver, rødkløver, cikorie og vejbred. Den anden er yderligere tilsat lucerne, stenkløver, kællingetand, kommen, bibernelle, hjulkrone og alm. røllike. Alle marker er veletablerede