Slutrapport

Resultater

 

 

Multifunktionalitet med positive effekter på natur og samfund er et centralt element i økologisk jordbrug, og høj biodiversitet er afgørende herfor. Græsmarker har det største potentiale for at yde denne service, men økologiske græsmarker er store og biodiversiteten på dyrkningsfladen er lav.

Formålet med dette projekt har været at øge plantebiodiversiteten i græsmarken og forbedre økosystemfunktioner og services i kæden natur-landmand-forbruger og for samfundet, og herigennem også øge markedsværdien af økologiske produkter.

Vi har i projektet haft syv delmål, at: 

  1. designe og demonstrere produktive og biodiverse græsmarker med felter af blomstrende planter

    På Aarhus Universitet er fire hovedemner undersøgt i parcelforsøg. Det første med 17 arter i renbestand og i en blanding af alle. Ved at høste fire gange pr sæson viste arterne stor forskel både i produktion og kvalitet. Der er således opnået et godt kendskab til helt nye arter. De mest lovende arter er blåhat og røllike. I det andet er muligheden for at have kontinuert blomstring undersøgt ved at variere høstdatoerne. Det har givet lovende resultater, men da dette forsøg er første trin på vejen, kræver det mere viden for at kunne optimere et sådant system både til fodring af køer og bestøvere, bl.a. har forsøget vist stor årsvariation, som bør granskes nærmere. For det tredje er det undersøgt, hvordan svagere urter kan fremmes, når de dyrkes sammen med en bælgplante. Lucerne var den bedste bælgplante, men rødkløver var for stærk og kællingetand for svag. Endelig er tre konkurrencestærke arter (cikorie, vejbred og kommen) etableret sammen med kløvergræs. De viste stor konkurrenceevne i starten med for cikorie og vejbred havde en lav persistens.

    Resultaterne viser helt nye muligheder for at udvikle nye dyrkningskoncepter, hvor foderproduktionen til både produktionsdyr og bestøver tilgodeses. Ud fra resultaterne er der givet indledende forslag til markarkitektur med slætstrategi og artsblandinger til forskellige dele af marken. Konceptet er dog langt fra udviklet med dette forsøg, da det er den første af sin art. Desuden er der på to Naturmælk-gårde etableret parceller med 23 udvalgte arter og blandinger fra ovennævnte til fremvisning ved offentlig markvandring.

  2. forbedre bier og andre bestøveres vilkår vha. blomstrende marker til hø eller ensilage

    I græsmarker af varierende alder (3-150 år) blev fundet, at høj bestøverdiversitet hænger sammen med høj diversitet af insektbestøvede planter, hvilket især var knyttet til ældre græsmarker med ekstensiv drift. I produktionsgræsmarker var diversiteten af bi-planter begrænset.

    Iblanding af urter i græsmarksblandinger er en anden mulighed for at skabe et bedre fødegrundlag for bestøvende insekter i landbrugslandskabet. Gode bi-planter, som fx honningurt og cikorie, blomstrede ikke efter, at de var blevet slået. En del arter som fx rødkløver, kællingetand og cikorie klarede sig overraskende godt i konkurrence og blomstrede flittigt i mange-artsblandinger, hvor de ikke blev slættet. Striber eller ’øer’ i marken med sådanne blandinger vil kunne bidrage med føde gennem det meste af sæsonen. I et intensivt opdyrket landbrugslandskab med få småbiotoper vil selv en enkelt uslået stribe bidrage med relativt mange blomsterressourcer til de blomsterbesøgende insekter. En alternativ løsning, som vil skabe kontinuerlig blomstring på slætsgræsmarkerne er at kombinere flere forskellige slætstrategier lokalt.

  3. øge kulstoflagring vha. øget plantebiodiversitet og græs af længere varighed

    Et studie omkring betydning af græsmarkernes alder for kulstoflagringen er gennemført.
    Undersøgelsen viste, at en øgning af græsmarkernes varighed i et sædskifte øger kulstofindlejringen, og at alderen er af større vigtighed end management i græsmarken. Der er gennemført registreringer af biomasse i overjordiske plantedele og rødder i et forsøg med tre blandinger med stigende urteindhold fra 5 til 100%. Den overjordiske biomasse blev betydeligt forøget med 50 og 100% urte-indhold og med gødningstilførsel ved en 4-slæt-strategi. I urteblandingen bestod rodbiomassen generelt af flere store og færre mindre rødder end under kløvergræs, hvilket kan give en langsommere og reduceret omsætning af rodbiomassen efter ompløjning og dermed øget C-lagring. Især kommen og lucerne havde mange store rødder også under pløjelaget.

  4. producere oste af høj kvalitet baseret på hø med mange arter

    På tre landbrug blev etableret to mangeartsblandinger i foråret 2011. Den første blanding bestod af almindelig rajgræs, hvidkløver, rødkløver, cikorie og vejbred. Den anden blev yderligere tilsat lucerne, stenkløver, kællingetand, kommen, bibernelle, hjulkrone og alm. røllike.

    I 2012 er der lavet hø på disse blandinger, og i november og december er fodringsforsøg gennemført med tre blandinger; de to forsøgsblandinger og den ’almindelige’ blanding. Efter 10 dages fodring af hver blanding blev mælken transporteret til Naturmælk til ostefremstilling. Ni portioner mælk (3 gårde x 3 græsblandinger) er på Naturmælk brugt til produktion af en hård og en blød ost af hver. Ostefremstillingen var fremragende og ostene af meget høj kvalitet. Den bedste smag fik ostene lavet af hø-mælk. Der var dog ikke effekt af de forskellige urter på aromakomponenterne (alkoholer, aldehyder, ketoner, syrer og estere) i de hårde oste.

  5. undersøge sammenhænge mellem biodiversitet og ostekvalitet samt formidle indtrykket og historien til den gastronomiske verden og forbrugeren

    Meyers Madhus satte fokus på ’Biodiversitet og Mad’ ved et meget vellykket symposium for kokke og madskribenter. Formålet var at skabe en diskussion i kokkekredse om biodiversitetens mulige rolle i restauranter. Inden blev der gennemført en interviewrunde af nøglemedarbejdere i projektet for at konkretisere de vigtigste aspekter og resultater fra projektet. Der var ca. 80 deltagere til symposiet, som indeholdt en præsentation af projektet via mundtlige oplæg og stande, der viste projektets økosystemydelser mht. biodiversitet, bestøvere, urtehø og ost produceret på stor biodiversitet. Derudover blev de færdigproducerede høoste på de forskellige urteblandinger præsenteret og smagt.

  6. udvikle markedsføringskoncepter for økologiske produkter med multifunktionalitet

    Der er gennemført interviews med de deltagende forskere for udlede værdien af multifunktionaliteten i alle led fra jord til bord. Resultatet er koncentreret i 8 mindre, forbrugernære fortællinger, som blev testet i en fokusgruppe af forbrugere. Konklusionerne var b.la. flg.:

    Trods stor interesse for både mad og økologi havde deltagerne en meget lav forhåndsviden om natur, landbrug, foder, mælkekvalitet mv. Det vanskeliggør formidlingen af de relativt komplicerede pointer omkring multifunktionalitet. Natur, klima, bestøvere m.m. er interessante mérværdier, men smagen er altid det vigtigste, kommunikationen skal være meget enkel og konkret og deltagerne vil gerne have ”storytelling”, men den skal bygge på fakta. Herudfra blev der udviklet en tegnefilm, som i et meget enkelt og symbolsk sprog forklarede værdierne af multifunktionalitet. Filmens forløb og fortælling blev bygget over mælkens vej fra jord til bord. Filmkonceptet blev med positiv respons testet på ca. 25 forbrugere i fht. forståelse af budskaberne samt sympati.

  7. beskrive økonomiske og miljømæssige perspektiver for multifunktionalitet i græsmarker vha. systemanalyse, økonomisk modellering og livscyklusanalyse

    Der blev gennemført registreringer på tre bedrifter af tidsforbrug i kæden fra slåning af græsset, opsamling af den fortørrede afgrøde til afgrøden i form af hø er klar på lager til udfodring. Herudover er der indsamlet oplysninger om forbrug af diesel og el til tørring af høet. Udledningen af klimagasser (metan, lattergas og fossil energi) er estimeret per kg mælk og kg ost. Bidraget fra produktionen af mælk ab gård udgør 90-92% af den samlede udledning i kæden indtil, osten er i butikken.

    Metan fra dyrenes fordøjelse er den markant største kilde til udledning af klimagasser, men også bidraget fra energi forbrugt til høtørring er markant. Forbruget af energi betyder en forøgelse på 8 til 10 % af den samlede udledning fra mælk produceret på hø sammenlignet med mælk produceret på ensilage.

    En øget andel urter reducerede kun den samlede udledningen af drivhusgasser med 1% via den øgede kulstofindlejring i jorden, sammenlignet med græs uden urter.
    De økonomiske resultater blev i projektet beregnet som den merpris, det koster at lave økologisk mælk baseret på hø frem for ensilage. Mælk baseret på fodring med hø koster i intervallet 53-62 øre mere pr kg at producere for landmanden end ved høst og konservering af en tilsvarende kløvergræsmark til ensilage, heraf udgør afdrag og forrentning af investeringen i lade til opbevaring og tørring af hø 23 øre.