Status og aktiviteter i 2013:
Formålet med OPTIFISH er at sikre optimale betingelser og høj overlevelse for regnbueørreder i økologisk akvakultur. Regnbueørreden er den dominerende opdrætsfisk i dansk akvakultur, hvoraf en mindre del produceres økologisk. Indtil 2013 har der ikke været produktion af økologisk yngel, men derimod har man haft økologisk produktion af regnbueørred fra 25 g størrelsen. Det skyldes, at der er maximum grænse for, hvor mange gange en økologisk fisk igennem livsforløbet må behandles med antibiotika, hvilket kan være svært at overholde pga. gentagne sygdomsudbrud på yngelstadiet forårsaget af specielt bakterien Flavobacterium psychrophilum. Endvidere vides det fra lakseopdræt, at vegetabilske proteinkilder (f.eks. sojamel) i foderet påvirker tarmslimhinden, hvor der ses betændelse med en efterfølgende svækkelse af immunstatus.
OPTIFISH fokuserer på, hvordan økologiske fodertyper med indhold af forskellige mængder af marine og vegetabilske foderemner samt med og uden probiotika (mælkesyrebakterier) påvirker regnbueørredens tarm, den bakterielle tarmflora samt overlevelsen hos fisk i forbindelse med infektioner. OPTIFISH er siden projektopstart blevet endnu mere relevant for akvakulturerhvervet, da der rent lovgivningsmæssigt via EU-forordning 710/2009 er indført krav om, at der gradvist gås over til, at økologiske fisk skal være startet ud som økologisk regnbueørredyngel (100 % per 1. januar 2016) og ikke som det hidtil har været, hvor fisken først har fået økologisk foder senest fra 25 g størrelsen for at kunne sælges som økologisk produceret.
Projektet har været centreret omkring fodereksperimenter med regnbueørredyngel. Alle undersøgel-ser er bundet op på prøvetagninger i forbindelse med fodereksperimenterne.
I det første fodereksperiment blev fire fodertyper afprøvet, hhv. et konventionelt yngelfoder med og uden probiotika og et specielt fremstillet økologisk yngelfoder også med og uden probiotika. Det tilsatte probiotika er kommercielt tilgængeligt under navnet Bactocell® og godkendt som tilsætning til fiskefoder. I den økologiske fodertype var fiskeolien udskiftet med rapsolie, og der var tilsat ærteprotein, hvilket ikke var tilfældet for den konventionelle fodertype. Under forsøgsforløbet blev regelmæssigt udtaget prøver (herunder en nulprøve inden foderstart) til molekylære og immunologiske undersøgelser samt traditionel bakteriologisk undersøgelse, for alle prøvers vedkommende med fokus på tarmkanalen. Endvidere blev der udtaget prøver af indre organer til hhv. traditionel bakteriologisk undersøgelse og evt. immunologiske undersøgelser. Ved yngelstørrelse på hhv. 1 g og 4 g (hhv. dag 50 og 92 efter startfodring) blev delgrupper af yngel, fodret med de forskellige fodertyper, eksperimentelt inficeret med hhv. Flavobacterium psychrophilum og Yersinia ruckeri (begge sygdomsfremkaldende bakterier hos regnbueørred-yngel). Dødeligheden blev opgjort, og der blev fortsat udtaget prøver.
Resultater fra forsøget viste, at tarmen var koloniseret af bakterier allerede inden startfodring, men mængden af bakterier steg signifikant i forbindelse med startfodring. Der skete endvidere en ændring i bakteriesammensætningen i forbindelse med fodring. Umiddelbart virkede det ikke som om der var forskelle i grupperne mht. bakteriesammensætning afhængigt af om fiskene havde fået eller ikke fået probiotika, men i stedet så forskelle i bakteriesammensætning ud til at være afhængigt af, om fiskene var blevet fodret med de konventio-nelle fodertyper eller de økologiske fodertyper. Samme resultater kunne udledes i forbindelse med de immunologiske undersøgelser – forskelle sås mellem de økologiske og konventionelle grupper, uaf-hængig af om der var tilsat probiotika til foderet. De eksperimentelle infektionsforsøg viste, at der ikke var forskel i dødeligheden imellem fodergrupperne. Dog blev der ved molekylærbiologiske undersøgelser (qPCR) (foretaget på prøver taget ud til immunologiske undersøgelser) fundet, at der var færre af de sygdomsfremkaldende bakterier i tarmen hos de fisk, der var blevet fodret med de økologiske fodertyper.
Overordnet kunne forsøgsresultaterne tyde på, at der kunne være nogle fordele forbundet med det økologiske foder, men da der var ændret på flere foderbestanddele (både olie og protein) mellem de økologiske og konventionelle fodertyper, kunne man ikke umiddelbart forklare årsagen.
Af den grund blev det valgt at koncentrere det andet foderforsøg omkring afprøvning af i alt 5 fodertyper (4 økologiske typer hvor der var én ændring i ingredienslisten mellem fodertyperne, holdt op mod en konventionel fodertype (samme fodertype som i det første foderforsøg)). Den ene økologiske fodertype modsvarede det konventionelle yngelfoder, som også blev brugt i foderforsøg I, mens de andre tre økologiske fodertyper havde hhv. rapsolie i stedet for fiskeolie, tilsat ærteprotein samt både tilsat rapsolie og ærteprotein (sidstnævnte fodertype var den samme økologiske fodertype, som blev afprøvet i foderforsøg I).
Som ved første foderforsøg blev der løbende udtaget prøver både før startfodring og ved flere tids-punkter derefter. Mindre grupper af fisk fodret med de forskellige diæter blev ligeledes igen smittet med hhv. Flavobacterium psychrophilum (dag 110 efter startfodring ved ca. 1 g størrelsen) og Yersinia ruckeri (dag 160 efter startfodring ved ca. 4 g størrelsen). Overordnet var der ikke nævneværdig forskel i overlevelse mellem de enkelte grupper af fisk efter smitte med enten F. psychrophilum eller Y. ruckeri. Fra forsøgene blev der udtaget prøver af hhv. fisketarme, vand og foder til sekventeringsundersøgelser, prøver af fisketarme til gen-ekspressions- og histologiske undersøgelser samt prøver til traditionel bakteriologiske undersøgelser. Prøverne fra forsøgene er under oparbejdning, men på nuværende tidspunkt foreligger de fleste resultater for bakteriefloraen bestemt ved sekventering.
Resultaterne af disse undersøgelser tyder overordnet på, at diættypen har en stor betydning for bakteriefloraen i tarmen på fiskene, og det var i særlig høj grad ærteproteinet, der så ud til at være årsag til disse forskelle i bakteriesammensætningen i tarmen.
Når alle undersøgelser er opgjort, forventes det, at vi får klarlagt, om der er forskel på overlevelsen blandt yngel efter fodring med hhv. økologisk foder og konventionelt foder, også efter infektion, og der vil kunne konkluderes, om nogle af de undersøgte økologiske fodertyper resulterer i en sundere regnbueørredyngel.
Resultaterne vil også belyse, om OPTIFISH projektresultaterne vil være med til at skabe en mere bæredygtig produktion ved en bedre udnyttelse af de tilgængelige økologiske naturressourcer og ikke mindst muligheden for, at erhvervet ved brug af den mest optimale fodring opnår en robust og sund fisk. Dette vil ikke bare kunne bruges ved opdræt af økologisk fisk, men også i det traditionelle opdræt. En mere robust og sygdomsfri yngel vil være nødvendig for en højere produktion, især i forbindelse med økologisk opdræt.
Status og aktiviteter i 2012:
Projektet er mere end halvvejs henne i forløbet og er centreret omkring fodereksperimenter med regnbueørredyngel. Alle undersøgelser i de forskellige arbejdspakker er bundet op på prøvetagninger i forbindelse med fodereksperimenterne. Det første fodereksperiment er afsluttet, hvor
fire foderkoder blev afprøvet, hhv. et konventionelt yngelfoder med og uden probiotika og et specielt fremstillet økologisk yngelfoder også med og uden probiotika.
Det tilsatte probiotika er kommercielt tilgængeligt og godkendt som tilsætning til fiskefoder. Under forsøgsforløbet blev der regelmæssigt udtaget prøver (herunder en nulprøve inden foderstart) til molekylære og immunologiske undersøgelser samt traditionel bakteriologisk undersøgelse, hvor fokus var på mave-tarmkanalen. Endvidere blev der udtaget prøver af indre organer til hhv. traditionel bakteriologisk undersøgelse og mulige immunologiske undersøgelser. Ved yngelstørrelse på hhv. 1 g og 4 g blev delgrupper af yngel fodret med de forskellige foderkoder eksperimentelt inficeret med hhv. Flavobacterium psychrophilum og Yersinia ruckeri (begge sygdomsfremkaldende bakterier hos regnbueørredyngel).
Dødeligheden blev opgjort, og der blev fortsat udtaget prøver. Selve forsøget blev afsluttet primo 2012. Siden er de udtagne prøver blevet forarbejdet. Resultater fra forsøget viste, at tarmen er koloniseret af bakterier allerede inden startfodring, men mængden af bakterier stiger signifikant i forbindelse med startfodring.
Der skete en ændring i bakteriesammen-sætningen i forbindelse med
fodring. Umiddelbart virker det ikke som om, der er forskelle i grupperne afhængigt af, om fiskene har fået probiotika eller ej, men i stedet er det afhængigt af, om fiskene er blevet fodret med de konventionelle koder eller de økologiske koder. Samme resultater kan udledes i forbindelse med de immunologiske
undersøgelser- forskelle ses mellem de økologiske og konventionelle grupper,
uafhængigt af, om der er tilsat probiotika til foderet.
De eksperimentelle infektionsforsøg viste, at der ikke var forskel i dødelighed imellem fodergrupperne. Dog blev der ved de immunologiske undersøgelser fundet, at der var færre af de sygdomsfremkaldende bakterier i tarmen hos de fisk, der var blevet fodret med de økologiske foderkoder. Overordnet kunne forsøgsresultaterne tyde på, at der kunne være nogle fordele forbundet med det økologiske oder, men da der var ændret på flere foderbestanddele (både olie og protein) mellem de økologiske og konventionelle koder, kunne man ikke umiddelbart forklare årsagen. Af den grund er det valgt at koncentrere det andet foderforsøg (opstartet i november 2012) omkring afprøvning af i alt 5 foderkoder (4 økologiske koder, hvor der er en ændring i ingredienslisten mellem koderne, holdt op mod en konventionel kode (samme kode som i det første foderforsøg)). Som ved første foderforsøg udtages der løbende prøver.
Når alle undersøgelser opsummeres, forventes det, at vi får klarlagt, om der er forskel på overlevelsen blandt yngel efter fodring med hhv. økologisk foder og konventionelt foder, også efter infektion, og der vil kunne gives et bud på, om nogle af de undersøgte økologiske foderkoder resulterer i en sundere regnbueørredyngel.
Resultaterne vil også give et fingerpeg om, hvorvidt OPTIFISH projektresultaterne vil være med til at skabe en mere bæredygtig produktion ved en bedre udnyttelse af de tilgængelige økologiske naturressourcer og ikke mindst muligheden for, at erhvervet ved brug af den mest optimale fodring opnår en robust og sund fisk. Dette vil ikke bare kunne bruges ved opdræt af økologisk fisk, men også i det traditionelle opdræt. En mere robust og sygdomsfri yngel vil være nødvendig for en højere produktion, især i forbindelse med økologisk opdræt.
Status og aktiviteter i 2011:
Projektet har været igang i næsten et år, hvoraf de første måneder primært har bestået af et opstartsmøde med alle projektdeltagere samt ansættelse af en post.doc. Alle arbejdspakker i projektet er baseret pa prøvetagninger i forbindelse med fodereksperimenter på regnbueørredyngel. Et stort fodereksperiment er
pt. under udførelse.
Fire foderkoder afprøves, hhv. et konventionelt yngelfoder med og uden probiotika og et specielt fremstillet økologisk yngelfoder, også med og og uden probiotika. Det tilsatte probiotika er kommercielt tilgængeligt og godkendt som tilsætning til fiskefoder. Der er under forsøgsforløbet regelmæssigt udtaget prøver (herunder en nulprøve inden foderstart) til molekylære undersøgelser samt traditionel bakteriologisk undersøgelse, hvor fokus er på mavetarmkanalen.
Endvidere er der udtaget prøver af indre organer til hhv. traditionel bakteriologisk undersøgelse og immunologiske undersøgelser. Ved yngelstørrelse på hhv. 1 g og 4 g er udført eksperimentel infektion med hhv. Flavobacterium psychrophilum og Yersinia ruckeri (begge sygdomsfremkaldende bakterier hos
regnbueørredyngel) på delmængder af ynglen der fodres med de forskellige foderkoder.
Dødeligheden følges, og der udtages endvidere prøver, både til traditionel bakteriologisk og molekylærbiologiske undersøgelser samt immunologiske.
De bakteriologiske undersøgelser er blevet foretaget løbende, mens de øvrige undersøgelser foretages, når alle prøver i forbindelse med forsøget er udtaget. Når alle undersøgelser opsummeres, forventes det at vi få klarlagt, om der er forskel på overlevelsen blandt yngel efter fodring med hhv. økologisk foder og konventionelt foder, også efter infektion, og der vil kunne gives et bud på, om den undersøgte økologiske foderkode samt tilsætning af probiotika resulterer i en sundere regnbueørredyngel. Resultaterne vil også give et fingerpeg om, hvordan det næste fodereksperiment skal opsættes.