Status og aktiviteter i 2013:
Der er i forbindelse med projektet blevet etableret en ”high throughput” analysemetode ved Institut for Husdyrvidenskab, AU, til samtidig måling af androstenon og skatol i spæk. Metoden er udviklet til også at kunne måle på spækbiopsier. Implementering af en sådan metode har været nødvendig da der i forbindelse med projektet skal foretages mere end 6000 spækanalyser for skatol og androstenon.
Ved dyrkning har der været fokuseret på forskellige sorter af lupin, cikorie og jordskokker. For alle tre afgrøder har det vist sig at de er mulige at dyrke i DK med gode udbytter. For jordskokker og cikorie er det for en praktisk anvendelse imidlertid nødvendig at vaske og tørre produkterne og det har vist sig at være ret omkostningstungt.
Udvalgte partier af de dyrkede afgrøder har været afprøvet i forsøg med grise og såvel cikorie som jordskokker har vist sig at være istand til at nedsætte skatolindholdet i spæk med ca. 70% hvis produkterne tilsættes fodret så inulinkoncentrationen i fodret er højere end 5%. Der blev ingen effekt fundet på androstenon i spæk. Lupin viste hverken effekt på skatol eller androstenon i spæk. Udover at reducere koncentrationen af skatol i spæk blev det også fundet at tilsætning af 25 % cikorie til fodret var i stand til totalt at reducerende etableringen af knudeorm hos i grise. Ligeledes blev det vist at cikorie havde en markant effekt på det mikrobielle økosystem i mave-tarmkanalen (ændrede bakterisammensætningen og reducerede produktionen af skatol mens produktionen af specielt smørsyre blev øget).
Tildeling af 15 % cikorie til fodret den sidst uge inden slagtning viste at skatol indholdet i spæk blev reduceret med ca. 67 % og det må forventes at det er i stand til at reducere frasorterings procenten i samme størrelsesorden. Antallet af grise i undersøgelsen var imidlertid for lille til at kunne give et entydigt svar på dette. Dette undersøges pt. i et forsøg der forventes afsluttet først i 2014, forsøget gennemføres med så mange grise at der kan beregnes produktions økonomi på forsøget. Tilsvarende forsøg gennemføres med korn de sidste 3 dage inden slagtning og 15% jordskokker 4 dage inden slagtning.
I en undersøgelse med 25% cikorie blev grise slagtet ved tre forskellige vægte (62, 98 og 118 kg levendevægt). Resultaterne viste, at koncentrationen af androstenon i spæk steg markant med slagtevægten (alderen) af grisene. Lavere slagtevægt (alder ved slagtning) kan således meget vel vise sig at være løsningen til androstenon problemet i økologisk svineproduktion mens skatol problemet kan løses ved tilsætning gennem fodringen.
Også forsøget med tildeling af cikorie (15 %) eller lupin (15 %) til slagtesvin blev gennemført ved 2 slagtevægte (75 og 95 kg). Også i dette forsøg blev det fundet at en lavere slagtevægt reducerede androstenon i spæk (skatol indholdet blev øget fra 1,23 ppm ved en slagtevægt på 75 kg. til 1,73 ved en slagtevægt ved 95 kg). Slagtewægten påvirkede ikke skatol indholdet i spæk.
Der gennemført forsøg i fem økologiske besætninger der har til formål at udvikle det bedste management koncept for produktion af ukastrerede hangrise i økologisk svineproduktion med minimering af risiko for ornelugt kombineret med høj dyrevelfærd og høj produktivitet. Betydningen af gruppestørrelse og grupperingsstrategi for grisenes velfærd vurderes ved adfærdsobservationer baseret på systematiske videooptagelser samt kliniske vurderinger af skader og sår.
I forbindelse med forsøgene er der udviklet en tilsmudsningsskala til vurdering af hygiejne for den enkelte gris. Tilsmudsningen af de individuelt mærkede grise, vurderes fire gange i løbet af opvæksten, og denne vurdering knyttes sammen med deres risiko for ornelugt bestemt ved skatol og androstenon niveau ved slagtning.
Der er gennemført fire ud af fire gentagelser. Resultaterne fra første gentagelse er bearbejdet. Det blev fundet, at 15 % af grisene havde et skatol niveau over den fastsatte grænseværdi på 0,25 µg/g (gennemsnitsværdi 0,15 µg/g), og at 71 % af grisene havde et androstenon indhold over den foreslåede grænseværdi på 1 µg/g (gennemsnitsværdi 2,4 µg/g). Der var nogen variation mellem de fem deltagende besætninger, især i skatol, mens variationen var knap så markant for androstenon. Også i dette forsøg blev der fundet en tendens til højere androstenon niveau ved tungere slagtevægt (stigende fra 0,96 ppm ved 80 kg levendevægt til 2,43 ppm ved 110 kg levendevægt). Bearbejdning af hele datamaterialer vil vise, om sammenhængen er sikker nok til, at androstenon niveauet kan sænkes betydeligt ved at sænke slagtevægten. Hvad angår skatol, skal sammenhængen mellem hygiejne og skatol niveau analyseres nærmere, men de foreløbige resultater viser ikke nogen klar sammenhæng.
Meget tyder således på, at det koncept der vil blive anbefalet til at reducere mængden af økologiske hangrise der frasorteres, vil blive en kombination af fodring med cikorie eller udelukkende korn de sidste 4-7 dage inden slagtning sammenholdt med slagtning af grisene ved en lav slagtevægt (80 til 90 kg levendevægt).
Der er indgået aftale med økologisk svineproducent Brian Holm om at gennemføre et demonstrationsprojekt hos ham. Dette muliggør at den indsamlede viden fra de øvrige aktiviteter i projektet kan demonstreres samlet og at et endeligt koncept til prodiktion af hangrise uden kastration kan afprøves og demonstreres under praktiske produktionsforhold. Det endelige opsæt af demonstrationsforsøget planlægges på et projektmøde der afholdes den 8. januar 2014.
I samarbejde med 5 andre Organic RDD og Core-Organic projekter blev der den 12 og 13 juni 2013 afholdt en international workshop samt en dansk temadag under temaet: Fremtidens udfordringer i økologisk og frilands svineproduktion. Ved begge arrangementer var en session helliget hangriseproduktion, med indlæg fra NO-CAST partnere samt udefra kommende forskere med fokus på ornelugtsproblematikken. Til den internationale workshop deltog 37 forskere og rådgivere fra 6 lande, mens den danske temadag havde deltagelse fra 48 økologiske svineproducenter, rådgivere og forskere
Status og aktiviteter i 2012
Der er i 2012 igen dyrket 3 sorter rod-cikorie, bl.a. lupin, og 4 kloner jordskokker til analyser for indholdsstoffer og til grise-fodringsforsøg. Cikorien er fremstillet, som man ville producere i kommercielt miljø og giver sammenlignelige udbytter. Oparbejdning og tørring er bekostelig og må tages i betragtning ved implementering i erhverv. Der er blevet etableret en "high throughpuf' analysemetode ved lnstitut for Husdyrvidenskab, AU, til samtidig måling af androstenon og skatol i spæk og i spækbiopsier. Metoden kan også måle skatol og indol i blod, men er ikke følsom nok til at måle androstenon i blod. En LC/MS/MS metode er under udvikling til måling af skatol og androstenon i blod.
ldentificeringen af udvalgte bioaktive komponenter i cikorie og deres effekt undersøges ved dyrkning af primære leverceller fra grise. Effekterne undersøges på flere omiske niveauer: genregulering, proteinsyntese og enzymaktivitet. Effekten pa nøgleenzymer i metabolismen af skatol og androstenon relateres til resultat fra fodringsforsøg med hele dyr. Der er gennemført et større forsøg med tildeling af knudeorm og cikorie til foder til han- og hun grise. Formålet var at se, om tildeling af 25% cikorie var i stand til at reducere etableringen af knudeorm, og om knudeorm havde en effekt på skatol og androstenon indholdet i spæk. Resultaterne viste, at 25% cikorie havde en markant effekt på det mikrobielle økosysten i mave-tarmkanalen og totalt eliminerede skatolindholdet i tarm og spæk, hvorimod der ikke blev fundet nogen effekt på androstenon i spæk. I undersøgelsen blev grisene slagtet ved tre forskellige vægte (62, 98 og 118 kg levendevægt). Resultaterne viste, at koncentrationen af androstenon i spæk steg markant med slagtevægten (alderen) af grisene. Lavere slagtevægt (alder ved slagtning) kan såaledes meget vel vise sig at være løsningen til androstenon problemet i økologisk svineproduktion mens skatolproblemet kan løses ved tilsætning af cikorie til foderet.
Foreløbige resultater fra forsøget viste endvidere, at cikorien bevirker, at ormene etableres og udvikles dårligere, hvorved grisene belastes mindre. De voksne orm producerer stort set ingen æg, hvorved grisenes omgivelser ikke kontamineres og smittepresset mindskes.
Der er også der gennemført forsøg med tildeling af cikorie (15%) eller lupin (15%) til slagtesvin ved 2 slagtevægte (75 og 95 kg. De foreløbige resultater bekræfter, at cikorie reducerer skatol i spæk. Derimod blev der ikke fundet nogen effekt af lupin. Hverken cikorie eller lupin havde effekt på androstenon i spæk. Også i dette forsøg blev det fundet at en lavere slagtevægt reducerede androstenon i spæk, men påvirkede ikke skatol indholdet i spæk.
Der gennemføres forsøg i fem økologiske besætninger der har til formål at udvikle det bedste management koncept for produktion af ukastrerede hangrise i økologisk svineproduktion med minimering af risiko for ornelugt kombineret med høj dyrevelfærd og høj produktivitet. Betydningen af gruppestørrelse og grupperingsstrategi for grisenes velfærd vurderes ved adfærdsobservationer baseret pa systematiske videooptagelser samt kliniske vurderinger af skader og sår. I forbindelse med forsøgene er der udviklet en tilsmudsningsskala til vurdering af hygiejne for den enkelte gris.
Tilsmudsningen af de individuelt mærkede grise, vurderes fire gange i løbet af opvæksten, og denne vurdering knyttes sammen med deres risiko for omelugt bestemt ved skatol og androstenon niveau ved slagtning.
Der er gennemført tre ud af fire gentagelser. Resultaterne fra første gentagelse er bearbejdet og de foreløbige resultater viser højere niveauer af skatol og androstenon end forventet. Det blev fundet, at 15 % af grisene havde et skatol niveau over den fastsatte grænseværdi pa 0,25 IJg/g (gennemsnitsværdi 0,15 IJg/g), og at 71 % at grisene havde et androstenon indhold over den foreslåede grænsevcerdi pa 1 IJg/g (gennemsnitsvcerdi 2,4 IJg/g). Der var nogen variation mellem de fem deltagende besætninger, især i skatol,
mens variationen var knap så markant for androstenon. Også i dette forsøg blev der fundet en tendens til højere androstenon niveau ved tungere slagtevægt.
De kommende resultater skal vise, om sammenhængen er sikker nok til, at androstenon niveauet kan
sænkes betydeligt ved at sænke slagtevægten. Hvad angår skatol, skal sammenhængen mellem hygiejne og skatol niveau analyseres nærmere, men de foreløbige resultater viser ikke nogen klar sammenhæng.
Der er indgaet aftale med en økologisk svineproducent, om at gennemføre et demonstrationsprojekt hos ham. Dette muliggør, at den indsamlede viden fra de øvrige aktiviteter i projektet kan demonstreres samlet og at et endeligt koncept til hvorledes produktion af hangrise uden kastration kan gennemføres, kan afprøves og demonstreres under praktiske produktionsforhold.
Status og aktiviteter i 2011:
WP1: Best feeding (R90%, D10%)
Formålet med WP1 er at udvikle den bedste fodringsstrategi til reduktion af ornelugt hos ukastrerede hangrise og samtidig sikre, at fodringsstrategien beskytter grisene mod infektion med Salmonella og parasitter.
Der er gennemført dyrkningsforsøg med 3 sorter rod-cikorie, 2 sorter blå lupin, en sort gul lupin og 4 kloner jordskokker. Forhold som høsttidspunkt og tørringstemperatur indgår i forsøgene. Fremstilling af de store mængder cikorie rod til griseforsøg (40 tons friskvare og 7 tons tørret formalet cikorie rod, cv. Orchids) har været en del mere omkostningstung en forventet ved start af projekt. Det dyrkede plantemateriale indgår i forsøg, der har til formål at afklare deres effekt på skatol or androstenon omsætniongen i leveren (Task 2.3), og hvorledes de påvirker den mikrobielle aktivitet i grisenes mave-tarmkanal og aflejringen af skatol og androstenon i spæk (Task 2.4). En hurtig metode (HPLC metode) til samtidig måling af skatol og androstenon i henholdsvis spæk og tarmindhold er indkørt. Endelig er der igangsat en afprøvning, hvor hangrise fodres med hhv. cikorie og lupin og slagtes ved hhv. 75 og 95 kg slagtevægt. Grisene blev slagtet fra ultimo november 2011 og til og med marts 2012. I forbindelse med afprøvningen udtages spækprøver til bestemmelse af skatol og androstenon med analysemetoden udviklet i Task 2.2. Infektionsforsøgene med parasitter og Salmonella gennemføres i 2012 og 2013.
WP2: Whole heard management concept (R80%, D20%)
Formålet med WP2 er at udvikle det bedste management koncept for produktion af ukastrerede hangrise i økologisk svineproduktion med minimering af risikoen for ornelugt kombineret med høj dyrevelfærd og høj produktivitet. Der er som planlagt indgået aftaler med 5 kommercielle økologiske svineproducenter om, at de er værter for de tre studier, der indgår.
Besætningssforsøgene blev startet i 3 kvartal 2011. Forsøgene fokuserer på at afklare: Den bedste gruppestørrelse og den bedste grupperingsmetode for produktion af hangrise (Task 2.1), at finde den optimale stihygiejne og adgang til udearealer(Task 2.2) og at finde den bedste slagtevægt (Task 2.3). Forsøgene omfatter to gruppestørrelser. I hver besætning gennemføres 4 blokke a 90 hangrise; 2 stier med 15 grise og 2 stier med 30 grise. I to af stierne (en lille og en stor) indsættes hangrise, som har gået i samme sti som fravæningsgrise og 2 stier (en lille og en stor) indsættes hangrise som blandes fra 2 fravænningsstier. Virkning af gruppestørrelse og grupperingsstrategi på grisenes velfærd vurderes ved adfærdsobservationer baseret på systematiske videooptagelser samt kliniske vurderinger af skader og sår. De sidste tre uger før slagtning bliver der, i stierne i to af blokkene i hver besætning, gennemført et ekstraordinær højt hygiejne niveau i såvel ude- som indeareal. Effekt af slagtevægt undersøges ved, at grisene i hver af de 5X4X4 stier slagtes ved 90 kg og halvdelen slagtes ved 110 kg. Alle variabler vurderes på grisenes skatol- og androstenon-niveau i spæk ved slagtning.
WP3: Demonstration of practicality, production economy and environmental impact (Dm 100%):
Arbejdet med demonstrationsdelen af NO CAST forløber parallelt med forsknings og udviklingsaktiviteterne i WP1 og WP2.