Resultater
Projektets overordnede formål har været at øge den danske produktion af højkvalitets økologiske æbler. Det er sket ved forskning, udvikling og demonstration i hele værdikæden fra plantage over lagring til forbrugerne.
Det er vigtigt at reducere risici forbundet med sortsvalg, skadedyr, sygdomme, holdbarhed og ressourcekrævende produktionsmetoder. Der er fokus på robuste æblesorter, udvidet sæson ved at forbedre lagringsteknologien, nye mekaniske og biologiske teknologier til at regulere ukrudt, sygdomme, skadedyr og nyttedyr i produktionen. Overvindelse af disse risikofaktorer i produktionen vil føre til forbedret udbytte, indtjening, frugtkvalitet og sæsonlængde, samt en øget forbrugertillid. Det medfører øget konkurrencedygtighed over for importerede økologiske æbler, og der vil være gode muligheder for eksport.
Resultaterne er til gavn for æbleproducenter, men også forarbejdningsindustrien kan udnytte den øgede adgang til dansk økologisk frugt til brug i udviklingen af nye produkter. Forbrugerne får mulighed for at købe dansk økologisk kvalitetsfrugt på et mere stabilt grundlag, og miljømæssigt vil en mere bæredygtig produktionspraksis og mindre afhængighed af bekæmpelsesmidler gavne miljøet.
Forbrugernes interesse for økologisk frugt er stigende, og selvom æbler udgør det suverænt største frugtareal i Danmark, så importerer Danmark en betydelig mængde af økologiske æbler, som vel at bemærke er produceret med adgang til væsentlig flere hjælpestoffer, end det er tilladt at bruge i Danmark. Udfordringen for de danske økologiske æbleproducenter er skadedyr, svampesygdomme og en ustabil forsyningssikkerhed, samt en mangel på sorter af god frugtkvalitet der kan dyrkes økologisk. Projektet har haft fokus på at udvikle nye strategier og teknikker, der skal adressere disse problemer og hjælpe avlerne til at forbedre produktiviteten.
Robuste sorter
Der er udført sortsforsøg med 30 æblesorter, hvoraf størstedelen er nye krydsninger, som ikke tidligere er afprøvet under danske forhold. Efter 2013 sæsonen blev sorterne inddelt i tre kategorier. Ti sorter (Your Choice, Sansa/Galak, Gaia, Telss 47/5, A987-74, Poul Sloth, Fragrance, HL782, Tells A931 og Maribelle) er udvalgt som ”særligt lovende”, da de sundhedsmæssigt har klaret sig godt og udvist flere af følgende karakteristika: attraktivt udseende og størrelse, god frugtkvalitet, god holdbarhed efter lagring (hyldeliv), stort tidligt og stabilt udbytte, og/eller attraktiv træform.
Andre ti sorter tilhører kategorien ”Lille fremtidigt perspektiv” (Vysocina, Katja, Pomfital, Tells58/6, Smeralda, Gemini, Artika, Ginger Gold, A40R4T119) pga. sygdomsmodtagelighed, dårlig frugtkvalitet, eller risiko for utilstrækkelig modning under danske forhold. Derudover er der en restgruppe, som endnu ikke på forsvarlig vis kan bedømmes, da der kun er set frugter på træerne i en sæson.
Nye innovative metoder til ukrudtsbekæmpelse
Ukrudtsbrænderen er blevet modificeret, så det nu er muligt at blæse den genererede varmluft ca. 25-30 cm udenfor brænderen. Dermed kan ukrudtet bekæmpes 60 cm ved siden af træerne og imellem træerne. Fremkørselshastigheden er 3 km/t og effekten er 96 KW. Der er udført en test på en græsplæne, hvor bekæmpelsen har haft markant virkning på græsset, både ved siden af og imellem træerne. Der blev målt en temperatur på en målepind, som agerede træstamme, på ca. 168,5°C i 0,6 sekunder.
Prototypen blev fremvist i funktion i æbleplantagen ved Åbent hus arrangement hos Institut for Fødevarer i august 2014, og der er efterfølgende ikke observeret nogen skader på træerne. Der søges midler fra Markedsmodningsfonden til at få ukrudtsbrænderen endelig afprøvet og færdigudviklet.
Markforsøg med alternativ ukrudtsbekæmpelse
Forsøgene med forskellige ukrudtsbehandlinger viser at mekanisk renholdelse er den bedste metode til ukrudtsbekæmpelse i økologiske plantager. I forsøget er der også afprøvet rapshalm, nedbrydelig ukrudtsdug og ”ukrudt”. Alle alternativer gav i vinteren 2012/13 store skader på træerne. I rapshalmen blev træerne ødelagt af mus, som gnavede barken af træerne, og det samme var tilfældet, om end i mindre grad, for træer plantet i ukrudtsdug.
Træer i permanent ukrudt var udsat for alvorlige frostsprængninger i barken, som førte til nedsat trævitalitet. Kun i trærækker, hvor jorden var holdt ren for ukrudt med mekanisk jordbearbejdning, var der meget få skader som følge af mus eller frost.
Nye lagringsteknikker
Mange æblesorter kan opbevares efter høst på køl, og dermed forlænge sæsonen for dansk produceret frugt. For at forlænge æblernes holdbarhed efter høst og sikre forbrugerne en god kvalitet, skal æblerne opbevares ved lav iltkoncentration og lav temperatur. Lagringsforsøg med faldende iltkoncentration (dynamisk kontrolleret atmosfære, DCA) i sammenligning med konstant lav iltkoncentration (CA) viste, at det er muligt at fastholde en høj kvalitet af økologiske æbler på lager op til fem måneder ved hjælp af enten CA eller DCA og signifikant bedre end ved lagring under almindelig atmosfære.
Ethylenudvikling og respiration var meget lav under lagringen og signifikant lavere ved DCA end CA og almindelig atmosfære. Efter udtagning fra lageret og under 14-dages hyldeliv sker der dog et kraftigt fald i kvaliteten med hensyn til fasthed af de økologiske æbler uanset hvilken behandling, æblerne har fået under lagringen. Der er ingen forskel i resultaterne mellem de to metoder DCA og CA.
Årsagen til det kraftige fald i kvalitet under hyldeliv kendes ikke. Forbrugerne forventer en højere kvalitet af de økologiske æbler sammenlignet med de billigere konventionelle æbler. Det er derfor vigtigt at få afdækket de årsagssammenhænge, der kan være mellem æblernes kvalitetstab under hyldeliv og dyrkningsfaktorer i plantagen.
Blomsterstriber og nyttedyr
Forsøgene med blomsterstriber til bekæmpelse af æblevikler viser en gunstig effekt af æbletræers nærhed til blomsterstriber i forhold til overlevende æbleviklerlarver og på nyttedyrsaktiviteten i forår og sommer. Der var ikke signifikante forskelle i andel æbler med æbleviklerskader mellem behandlede plots med udsatte Trichogramma snyltehvepse og ubehandlede plots. Af de to arter var Trichogramma evanescens mindst ti gange mere aktiv end Trichogramma cacoecia både i juni og i juli beregnet ud fra antal æg, de nåede at parasitere på udsatte ægkort, og er dermed den af de to arter, der er mest egnet under danske forhold.
Parasiteringsaktivitet målt som andel af ægkort med parasitering viste parasitering i 70% af de udsatte ægkort i behandling med T. evanescens, 34% med T. cacoeciae og 54%, hvor vi satte en 1:1 blanding af de to arter ud. Det er dermed ud fra de udførte feltforsøg mest optimalt at anvende T. evanescens.
Naturstoffer mod æblebladhvepse
Planteekstrakterne kvassia (MD-Quassin), azadiracthin (NeemAzal T/S) og spinosad (Tracer), der er et fermenteringsprodukt fra en bakterie, er blevet undersøgt for deres effekt som bekæmpelsesmiddel mod æblebladhvepse. Undersøgelsen bekræftede, at der med både MD-Quassin og Tracer kan opnås en effektiv bekæmpelse (80%) af æblebladhvepsens larve, mens virkningen af NeemAzal T/S var signifikant dårligere med ca. 40% virkning. På nuværende tidspunkt er ingen af stofferne godkendt til udendørs brug i Danmark.
Mekanisk beskyttelse mod æbleskurv
Strategisk vanding er et af de tiltag, der er afprøvet til forebyggelse af æbleskurv. Idéen er at vande jorden under træet i tørt vejr, så sporerne udslynges fra de overvintrende blade, for derefter at dø af udtørring. Desværre har vandingsforsøgene i 2012 og 2013 ikke medført nedsat skurvangreb i flertallet af de forsøg, der er udført. Der er gennemført registreringer af skurvens ascosporer og deres reaktion på vanding.
Sporeaktiviteterne i 2012 viste, at naturligt regnvejr udløser 70 % ascosporer mod 30 % ascosporer efter sprinklervanding. Sporereaktionerne i 2013 viste, at udløsning af ascosporer øges ved vanding med regnvand og ved vanding med store dråber. Flere undersøgelser er nødvendige for at opnå en høj effekt af vanding på sporeudslyngning. Strategien udvikles fortsat i projekt ProtecFruit i 2014-2018.
Regntag over usprøjtede æbler har givet meget positive resultater og vist sig særdeles effektivt til forebyggelse af svampesygdomme. I 2012 og 2013 blev forekomsten af alvorlige skurvangreb i frugter af sorten Rød Elstar reduceret fra hhv. 72 og 60% til kun 2 - 0%, når træerne stod under tag. Forekomsten af råd på frugten efter lagring og hyldeliv kunne i begge år reduceres til omkring 1% under tag, hvilket er fuld på højde med, hvad der ses i konventionel produktion, når der anvendes pesticider rettet mod lagersygdomme.
Andre svampesygdomme (sodplet, flueplet og øjenplet) blev også reduceret af regntaget. I de første forsøgsår
kunne der ikke konstateres nogen entydige negative effekter af regntaget på frugtkvaliteten eller udbytte.