PEARISE

  • Resistens mod bladlus i danske økologiske ærtesorter

Fotograf: Stéphane Jumel, INRAE IGEPP

Ærter er spået en stigende betydning i Europa. Ærtens evne til at binde kvælstof i jorden mindsker behovet for gødning, og det giver både økonomiske besparelser og økologiske fordele. Derudover er ærter en vigtig kilde til plantebaseret protein, hvilket understøtter den stigende efterspørgsel efter bæredygtige og sunde kostvaner. 

Udbyttet af ærter har dog været ustabilt siden 1960’erne. Udvikling af økologiske ærtesorter, der er modstandsdygtige overfor skadevoldere, er derfor afgørende for økologiske landmænd.

Formålet med PEARISE

PEARISE-projektet iværksætter et forædlingsprogram med fokus på udvikling af bladlusresistente sorter til økologisk ærteproduktion. Øget resistens vil forbedre udbyttets stabilitet, og dermed rentabiliteten for økologiske landmænd. Derudover vil det fremme jordens sundhed og biodiversiteten gennem mere bæredygtige sædskifter.

Projektet trin for trin 

PEARISE vil: 

  • Udvikle en referencesamling af ærter, der kan anvendes i præ-forædlingsprogrammer.
  • Forbedre screeningsmetoderne for resistens mod ærtebladlus ved hjælp af AI-baserede metoder.
  • Identificere genetiske områder og molekyler, der er involveret i ærternes resistens mod bladlus.
  • Identificere de genetiske parametre for bladlusresistens i ærter.
  • Måle udbyttet af delvist resistente og modtagelige sorter under økologiske dyrkningsforhold.

Projektperiode

PEARISE løber fra 2026 til 2029.

Projektleder

Rémi Ollivier
Aarhus Universitet
Center for Kvantitativ Genetik og Genomforskning (QGG)
Phone number: +45 4046 5117
E-mail: remi.ollivier@qgg.au.dk

Projektpartnere

Aarhus Universitet, Center for Kvantitativ Genetik og Genomforskning (QGG)

Nordic Seed A/S