Grise

Fakta om økologisk griseproduktion

I den økologiske griseproduktion er dyrevelfærd i centrum, og dyrene skal have mulighed for at udøve deres naturlige adfærd. Man tilstræber derfor, at opdrætsmetoder og staldforhold imødekommer grisenes udviklingsmæssige, fysiologiske og adfærdsmæssige behov.

Disse aspekter bliver afspejlet i reglerne for økologisk griseproduktion.

Søer og pattegrise 
I økologisk griseproduktion går alle søer på friland, hvor de bor i hytter. Her kan de græsse og rode i jorden. Om sommeren skal grisene have adgang til bruse- eller mudderbad, så de kan afkøle sig.

Grise bliver født på friland og går sammen med soen, indtil de er mindst syv uger gamle. Det betyder, at de i deres første leveuger dels lever af somælk, og samtidig langsomt vænner sig til almindeligt foder. Desuden har de mulighed for at rode i jorden, hvilket er med til at styrke deres immunforsvar.

I den økologiske griseproduktion er det forbudt rutinemæssigt at klippe haler og slibe tænder på grisene.

Slagtegrise
Økologiske slagtegrise holdes oftest i stalde, hvor de har et indendørsareal med masser af halm, de kan rode i. Grisene har også mulighed for at komme udenfor i en tilhørende løbegård.

Mindst 95 pct. af foderet skal være økologisk, og det må ikke indeholde GMO. Grisene skal have fri adgang til grovfoder i form af for eksempel friskt grønt, hø, ensilage eller rodfrugter. 

Begrænset brug af antibiotika
Der er meget restriktive regler for brug af antibiotika og anden medicin. Derfor er der også lav risiko for, at der udvikles antibiotika resistente bakterier.


Hvad siger forskningen om grisenes sundhed og velfærd?

De økologiske besætninger bliver stadigt større, og produktionen pr. dyr er stigende ligesom i den konventionelle husdyrproduktion. Det stiller krav til udvikling af den økologiske husdyrproduktion i forhold til at fastholde og forbedre dyrevelfærden og -sundheden. Der foregår også udvikling af nye økologiske landbrugsformer, typisk på mindre husdyrbrug, hvor der synes at være et uudnyttet potentiale for at udvikle dyrevelfærden og sundheden yderligere. 


Forskningsprojekter om sundhed og velfærd i regi af ICROFS


Planter som antibakterielt foder til forebyggelse af diarré hos smågrise

Organic RDD4-projektet MAFFRA II vil videre- og færdigudvikle et naturligt, plantebaseret, antimikrobielt foderadditiv til smågrise, som forebygger fravænningsdiarré og kan reducere/erstatte brugen af antibiotika og zink. Projektet vil dokumentere, at de meget lovende forskningsresultater, opnået ved brug af antimikrobielle plante-cocktails i  pilotstudiet (MAFFRA), også kan opnås i større skala og ved anvendelse i praktisk økologisk griseproduktion. Projektet vil optimere og opskalere produktionen fra råvarer til færdigprodukt i de udvalgte planteprodukter og ’sidestreams’. Endelig dokumenteres de økonomiske forhold omkring anvendelsen af nye multi-komponente foderadditiver i griseproduktion.


Afsluttede projekter:


Mere robuste og tunge pattegrise

Organic RDD2-projektet VIPiglets har sat fokus på, at én ud af tre pattegrise i den danske økologiske griseproduktion dør før fravænning. Denne meget høje pattegrisedødelighed er en væsentlig barriere for at opnå en højere vækstrate i økologisk griseproduktion. Den høje dødelighed antages at være relateret til fødsel af flere grise, end soen kan passe, som samtidig er små og svage.

Det anvendte avlsmateriale synes mindre egnet til økologisk produktion, hvor soen farer i svært tilgængelige hytter, har lange laktationer, og hvor det er svært at håndtere overskydende grise i et kuld.

 


Antibakteriel fodertilsætning til smågrise

Organic RDD2.2-projektet MAFFRA har sat fokus på, at mave-tarminfektioner hos smågrise reducerer dyrenes velfærd, øger dødeligheden og er et alvorligt problem både i økologiske og konventionelle besætninger. Der anvendes store mængder af antibiotika, zink og kobber til behandling og forebyggelse af diarre og infektioner i den konventionelle griseproduktion, og i mindre grad også i den økologiske. Antibiotikaforbruget kan medføre øget forekomst af multiresistente bakterier.

Organic RDD2.2-projektet MAFFRA har undersøgt om planter med antibakterielle egenskaber kan bidrage til at hæmme patogene bakterier i grises maver og tarme, dels mod patogene E. coli, der associeres med fravænningsdiarré, dels effekten mod gavnlige tarmbakterier i en in vitro testmodel med mave-tarmindhold samt i et pilotstudie med fravænningsgrise.   

Økologisk griseproduktion baseret på græs-protein

Organic RDD3-projektet SuperGrassPork arbejdede for at udvikle et system til produktion af økologiske grise, hvor en stor del af proteinfoderet kommer fra lokalt produceret kløvergræs.

Fremtidens forskning inden for sundhed og velfærd bør omfatte:

  • Managementstrategier til forebyggelse af sygdomme samtidig med at antibiotikaforbruget holdes på et lavt niveau 
  • Udvikling af avlsstrategier målrettet økologisk husdyrproduktion, dvs. dyr med høj livskraft, sundhed og velfærd.
  • Forskning i metoder til faringsovervågning og at lave en målrettet indsats mod små svage grise ved fødsel.
  • ’Proof of concept’, om plantecocktails faktuelt kan forhindre eller hæmme fravænningsdiarré i økologiske grise under praktiske storskalaforhold
  • Afdækning af økonomisk bæredygtige planteråvarer inden for de mest lovende arter, eksempelvis ‘sidestreams’ og restprodukter af allicinholdige løgarter og sure bær til en bæredygtig pris og i opskalerede mængder

Hvad siger forskningen om klima- og miljøbelastning?

Klima- og miljøbelastningen i den økologiske produktion er i dag ikke væsentligt forskellig fra den konventionelle produktion.  Samtidig er der risiko for kvælstofudvaskning på frilandsarealerne til søer. Endelig er de nuværende staldsystemer, hvor mange udearealer består af faste gulve, ikke optimale i forhold til hygiejne og ammoniakfordampning. 

Der er fortsat et stort behov for at reducere miljøbelastningen fra økologisk griseproduktion. Især ammoniaktab fra slagtegrisestalde og kvælstoftab fra grisefolde. Træer i foldene har et stort potentiale for at reducere tabene betydeligt, men der er behov for mere viden om, hvordan foldene skal indrettes for at maksimere effekten. Endelig er det vigtigt med en samtidig indsats i forhold til at reducere forbruget af foder, især forbruget af foderprotein.


Forskningsprojekter om reduceret miljø- og klimabelastning i ICROFS regi


Mindre klimabelastning med lokalt produceret protein til økologiske slagtegrise

Organic RDD7-projektet ENTRANCE udvikler ressourceeffektive fodringsstrategier til danske økologiske slagtegrise, baseret på 100% lokalt produceret foder. Det forventede resultat er en innovativ fodringsstrategi, der opretholder eller øger fodereffektiviteten og samtidig reducerer klima- og miljøpåvirkningen.

Udegående søer og træer i nye foldkoncepter til gavn for miljøet 

Organic RDD6-projektet OUTFIT udvikler, demonstrerer og undersøger nye foldkoncepter med forskelligartede træer i nye designs, som forventes at reducere emissioner fra økologisk griseproduktion. Projektet skal give ny viden om 1) næringsstoftab ved etablering af træer i nye foldkoncepter, 2) ernæringsmæssig værdi af grøn træbiomasse ensileret til drægtige søer, 3) muligheder for at opsamle kvælstof i hotspots i foldene ved brug af træflis, og 4) de nye foldkoncepters effekt på klimaaftryk og økonomi. 

Optimeret brug af grovfoder skal forbedre fodereffektiviteten og reducere klimabelastningen 

Organic RDD5-projektet WI-FI undersøger potentielle nye typer af grovfoder og recirkulerede restprodukter i markedet - og baseret på denne viden udvikles nye bæredygtige vinterfodringsstrategier med den rette balance af grov- og kraftfoder samt recirkulerede restprodukter.  De nye foderstrategier demonstreres i kommercielle besætninger.


Afsluttede projekter:


Konkurrencedygtig, troværdig og ressourceeffektiv økologisk griseproduktion

Organic RDD2-projektet pECOSYSTEM har undersøgt, hvordan miljøbelastningen kan reduceres og dyrevelfærden forbedres ved 1) at plante træer på de marker, der anvendes til søer, 2) lade smågrisene være på marken i længere tid hos soen og 3) give slagtegrisene adgang til rodekummer på udendørs løbegårde i staldsystemerne.

Fremtidens forskning inden for reduceret miljø- og klimabelastning bør omfatte:

  • Udvikling af staldsystemer med mindre ammoniakfordampning  
  • Fokus på at gøre nye koncepter mere attraktive for de økologiske griseproducenter. Eksempelvis er det vigtigt at undersøge mulighederne for at øge den økonomiske værdi af høstet træbiomasse på bedrifter, hvor der er plantet træer i grisefoldene. 
  • Undersøgelse af hvordan foldene skal indrettes for at maksimere effekten af træer i foldene.
  • En indsats i forhold til at reducere forbruget af foder, især forbruget af foderprotein.