Den mest dyrkede økologiske frugt er æble med et areal på 387 ha, svarende til 26,8%. af det samlede areal med æbler i Danmark. Derudover bliver der også dyrket økologiske pærer, blommer og kirsebær samt i mindre mængder også jordbær, solbær og blåbær mv. De økologiske jordbær sælges især direkte til konsum, mens andre typer bær typisk forarbejdes til saft, marmelade og lignende (Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2017).
Konventionelle frugtavlere høster i grove tal omkring 30 tons æbler pr ha, mens deres professionelle økologiske kolleger i gennemsnit høster 10 tons pr ha. Det store flertal af økologiske avlere, som driver æbleplantage på hobbyniveau og uden sprøjtning, har i bedste fald et gennemsnitligt udbytte på 2 tons pr ha. Skal man som æbleavler leve af sin produktion, må disse udbytteforskelle nødvendigvis afspejles i en tilsvarende prisforskel.
Den danske efterspørgsel efter økologisk grønt vokser også markant og er mere end fordoblet fra 2013 til 2016. Grøntsager vil i en fremtidig klimaoptimeret kost delvis erstatte animalske produkter, og ifølge de nationale kostanbefalinger skal grønt udgøre en andel på 2/5 af maden på tallerkenen.
Skal vi konkurrere med den udenlandske professionelle produktion, er det nødvendigt at forbedre udbyttet. Derfor har forskningen især fokuseret på at udvikle alternative bekæmpelsesteknikker, herunder varmtvandsbehandling for at undgå lagerråd og tagoverdækning i plantagen for at undgå skurv.
Den nuværende klima- og miljøprofil for økologiske grøntsager udfordres af en høj risiko for N-udvaskning og tab af kulstof fra jorden i frilandsgrøntsager og et højt energiforbrug til drivhusgrøntsager. Klima- og miljøprofilen på de grøntsager, vi spiser, er derfor afgørende for at opnå den højest mulige reduktion i kostrelaterede drivhusgasemissioner.
Økologiske frugtavlere har kun få midler til at bekæmpe plantesygdomme og skadedyr, hvilket ofte resulterer i lavere udbytter sammenlignet med konventionelle frugtavlere. De seneste år har myrer dog vist lovende effekter mod både plantesygdomme og skadedyr. Organic RDD8-projektet AntFarm vil undersøge skalerbarheden og omkostningerne forbundet med at opdyrke danske skovmyrer til kommercielt brug. Økologiske frugtavlere har kun få midler til at bekæmpe plantesygdomme og skadedyr, hvilket ofte resulterer i lavere udbytter sammenlignet med konventionelle frugtavlere. De seneste år har myrer dog vist lovende effekter mod både plantesygdomme og skadedyr, og da de ovenikøbet er nemme at passe og flytte ind i frugtplantagerne, kan de blive et vigtigt værktøj for de økologiske frugtavlere.
I Organic RDD5-projektet ComCrop undersøges en ny teknologi fra iværksættervirksomheden ComFerm ApS til hurtig kompostering og udvinding af gødningsstoffer fra biomasse med hensyn til funktionalitet og effekt i grøntsagssædskifter. Grøngødning, planterester og andre biomasser behandles med teknologien og testes for effekter på udbytte og jordens frugtbarhed. Testene foretages både i videnskabelige forsøg og i kommerciel praksis. På baggrund af forsøgsresultaterne vurderes teknologiens økonomiske potentiale for grøntsagsproducenter.
Organic RDD7-projektet CROPCUT udvikler ny teknologi til foder- og sukkeroedyrkning. Målet er at kunne tilbyde økologiske roeavlere en komplet løsning, hvor det nuværende manuelle og tidskrævende arbejde med udtynding og ukrudtslugning erstattes med en maskinel løsning.
Organic RDD6-projektet GrainLegsGo vil vi undersøge muligheden for at fremme dyrkningen af bælgplanter som fødevarer i Danmark (ærter, hestebønner, sojabønner, grønne bønner). En øget produktion af bælgplanter vil have både miljø- og klimamæssige fordele og også åbne mulighed for at bidrage til den cirkulære bioøkonomi, da biomassen fra afgrøderne vil kunne bruges til f.eks. biogas eller forarbejdes til brug i eksempelvis tekstilindustrien.
Organic RDD5-projektet Open Field Biocontrol undersøger om skovmyrer kan fungere som et biologisk alternativ til sprøjtemidler, fordi de kan beskytte frugter og bær imod skadedyr og plantesygdomme. Dette skyldes, at myrerne æder andre insekter og sygdomsvæv, samt at de udskiller antibiotiske stoffer, der hæmmer plantesygdomme.
Organic RDD6-projektet StripCrop undersøger potentialet for stribedyrkning under danske forhold. I forsøgene eksperimenterer projektet med afgrøder med forskellige egenskaber i de enkelte striber og undersøger effekten af stribebredden på en række parametre. Projektet moniterer virkningen på biodiversiteten, mængden af udvalgte skadedyr- og patogener, niveauer af nyttedyr, jordens frugtbarhed og udbytter over en årrække
Organic RDD 4-projektet ClimateVeg satte fokus på danske økologiske grøntsager fra friland og væksthusproduktion. Det overordnede mål med ClimateVeg var at dokumentere klima- og miljøprofilen for danske økologiske grøntsager og identificere forbedringsmuligheder i tæt samarbejde med store danske økologiske grøntsagsproducenter.
Organic RDD3-projektet DoubleCrop vil udvikle og implementere nye intensive økologiske dyrkningssystemer til rækkeafgrøder med højere diversitet og udnyttelse af ressourcer. Det skal gøres ved hjælp af dobbeltdyrkning, plantebaserede gødninger og vinterjorddække. Formålet er at standse brugen af konventionel gødning og mindske den negative påvirkning af miljøet gennem tab af næringsstoffer, mens produktiviteten øges.
Projektperiode 2017-2020
Organic RDD2.2-projektet MOVE havde til formål at udvikle en model for kommerciel vækst for interessante grøntsagssorter med særlige egenskaber. Projektet fokuserer på de gamle sorter af kål, rødbeder og spinat. MOVE omhandlede mulige metoder til godkendelse og inklusion af gamle sorter på officielle sortslister og demonstration af frøopformering hos erfarne frøproducenter. Det er det første trin i en proces, der skal sikre en produktion af økologiske kvalitetsfrø af sorter med særlige egenskaber og robusthed egnet for økologiske producenter.
Organic RDD2.2-projektet MothStop flyttede skovmyrer ind i en æbleplantage, hvor de forventedes at etablere sig og æde af larverne, så udbyttet af æbler kunne øges. Fordi myrer lever i tætte samfund, hvor sygdomssmitte er en fare, er de i stand til at producere antibiotika, som kan bekæmpe svampesygdomme. Spørgsmålene i projektet var blandt andet, om skovmyrer kan overleve som nyttedyr i en æbleplantage, om skovmyrene kan kontrollere skadedyr og reducere udbredelsen af plantesygdomme.
Projektperiode: 2016-2017
Organic RDD 2-projektet ProtecFruits formål var at bidrage til øget udbytte og areal i den økologiske frugtavl, reducere spild og minimere pesticidbelastning samt øge tilgængelighed af økologiske æbler og pærer produceret med respekt for de økologiske principper gennem udvikling af ny teknologi. Udbyttet i økologisk æble og pære er mindre end 33 % af udbyttet i en konventionel produktion pga. mindre frugter, svampesygdomme og skadedyr på trods af, at ’naturlige’ pesticider anvendes hyppigt. Æbleskurv (Venturia inaequalis) er en frygtet svampesygdom i æbleproduktion. Den giver plettede frugter og dermed lavere indtægt til frugtavleren.
Dyrkning af frugt under tag forebygger skurv
Arbejdet med dyrkning af frugt under tag eller markiser har stået på de seneste 5 år ved Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet. I alle årene har effekten mod svampesygdommen æbleskurv været overbevisende. Selvom et tag eller en regnmarkise ikke kan forhindre træerne i at blive våde i perioder med meget regn og blæst, så er blade og frugter typisk våde i kortere tid, hvilket reducerer skurvsvampens mulighed for at inficere. Det er ikke altid nok til at hindre angreb på bladene, men frugterne er længere tid om at blive inficerede. Også rådsygdomme, som typisk udvikler sig under lagringen, hæmmes.
Strategisk vanding forebygger æbleskurv
Forsøg i ProtecFruit viser, at vanding på strategiske tidspunkter i foråret kan forebygge angreb af æbleskurv.
Æbleskurv-svampen overvintrer i de visne blade, hvorfra ascosporerne slynges ud og smitter de unge blade i foråret. Ascosporerne modnes løbende og slynges ud efter regn. Når sporen lander på et æbleblad, kan den kun inficere bladet, såfremt bladet er fugtigt længe nok.
Netop sporernes behov for bladfugtighed har givet ideen til at ramme skurvsvampen på dette svage punkt. Hvis bladene ikke er fugtige ret længe, men tørrer ud, vil ascosporerne dø uden at skade æbletræet.
Mild varmtvandsbehandling giver mindre lagerråd
ProtecFruits resultater viser, at der er mindre lagerråd i æbler, som har fået en mild varmtvandsbehandling ved 50 oC i 3 minutter. Den positive effekt af varmtvandsbehandling kan ikke alene tilskrives den direkte virkning af varmtvandsbehandling på mikroorganismer, men også ændringer i frugternes kemiske sammensætning.
Nye resultater viser, at æbleskrællen indeholder forskellige fenolske stoffer, syv af disse stoffer er identificeret, og indholdet varierer mellem sorter. Det højeste fenolindhold blev fundet i ’Pinova’, som er et gul-rødt æble, mens indholdet var lavere i rød ’Ingrid Marie’. Indholdet af ukendt 2 og epicatechin, som er to fenolske stoffer, var højest efter varmtvandsbehandling i 3 minutter ved 50 oC. Denne behandling gav færre rådne frugter efter 14 ugers opbevaring ved 2 oC sammenlignet med ingen behandling eller varmtvandsbehandling ved 52 til 56 oC i 3 minutter. Andre forsøg viser, at varmtvandsbehandling ved 60 oC i 20 sekunder til æbler og 56 oC i 30 sekunder til pærer, er effektive metoder til at bekæmpe lagerskurv i æbler og råd i pærer. Brug af høj temperatur i kort tid kræver, at alle frugter, uanset frugtstørrelse, behandles ens, så varmeskader kan undgås.
Maren Korsgaard har i regi af Organic RDD-projektet ProtecFruit og GUDP-projektet FruitGrowth udarbejdet et overblik over 20 af de mest almindelige problemer i æbler og pærer.
> I kataloget kan du få tip til økologiske metoder, der kan forebygge og bekæmpe problemerne.
Lars Madsen fra Sæby Frugt forklarer på denne video, om hvordan overdækning af pæretræer kan forhindre angreb med skurv. Sæby Frugt har deltaget i projektet ProtecFruit og har, som en del af forsøget, pæretræer, der er overdækket og andre, der ikke er overdækket. Udover at frugterne er meget pænere, når træerne er overdækket, så er udbyttet markant bedre, og der er mindre ukrudt under træerne.