Sygdom og manglende livskvalitet har store omkostninger, både for den enkelte og for samfundet. Ofte bliver sundhed sidestillet med fravær af somatisk sygdom, mens andre varianter af sundhedsbegrebet inkluderer mental sundhed og livskvalitet samt styrket modstandskraft.
En del forbrugere forventer, at økologiske produkter er sundere, og ifølge økologerne selv udgør sundhed et af økologiens fire hovedprincipper: Økologisk jordbrug bør opretholde og forbedre jordens, planternes, dyrenes, menneskenes og planetens sundhed som en udelelig enhed.
Økologisk fødevareproduktion adskiller sig fra konventionel produktion på en række områder, der kan have direkte eller indirekte betydning for folkesundheden via den sundhedsmæssige kvalitet af fødevarerne, fødevaresikkerheden og kostens sammensætning. Økologisk produktion bygger bl.a. på forsigtighedsprincippet med fravalg eller meget reduceret brug af pesticider, kunstgødning, veterinære lægemidler og tilsætningsstoffer.
EU’s økologiforordning, EF 834/2007, har bl.a. som mål at sikre produktion af fødevarer af høj kvalitet, som ikke skader menneskers sundhed og velfærd. Derfor bygger den på forsigtighedsprincippet og forbyder bl.a. anvendelse af GMO, syntetiske pesticider, tilsætnings- og hjælpestoffer i foder og fødevarer. Desuden er reglerne for anvendelse af medicin, herunder antibiotika, til dyr meget restriktive. Fødevarer skal så vidt muligt forarbejdes ved biologiske, mekaniske eller fysiske metoder. Der er kun et begrænset antal hjælpestoffer og tilsætningsstoffer tilladte i produktion og forarbejdning af økologiske fødevarer og fodermidler sammenlignet med konventionel produktion og forarbejdning. F.eks. må der ikke anvendes nitrit og nitrat i henhold til den danske lovgivning (Fødevarestyrelsen, 2015), mens dette er tilladt i begrænset omfang til kødprodukter i henhold til EU forordning EF 889/2008. Efterlevelsen af ovennævnte regler kan potentielt påvirke fødevarernes kvalitet og indhold af potentielt skadelige stoffer - og dermed menneskers sundhed.
Det er en kompleks videnskabelig udfordring at undersøge om og hvordan, økologisk kost påvirker menneskers sundhed, idet et givent forsøg skal kunne bekræfte eller afkræfte, at der opnås en forbedret sundhedsstatus, uanset hvilken definition af sundhed, der anvendes. Sådanne målinger er i sig selv vanskelige at gennemføre, især blandt "sunde" individer. En yderligere udfordring er, at der er mange andre faktorer end kost (og om kosten er økologisk), der påvirker et individs sundhedsstatus. For blot at nævne nogle eksempler: Rygning, alkoholindtag og motion.
Der er to grundlæggende udfordringer i forhold til at dokumentere, hvorvidt og i hvilket omfang økologisk produktion og økologiske fødevarer påvirker human sundhed: Dels er der behov for klare definitioner af sundhed og klare markører for sundhed og risici. Dels er der behov for udvikling af videnskabelige metoder og for mere forskning, som er målrettet mod at påvise økologiens effekt på human sundhed.
Flere danske og udenlandske studier peger på, at forbrugere, der køber store andele økologiske fødevarer, har en relativt sundere kostsammensætning (Denver et al. 2015; Hoffmann & Spiller 2010; Kesse-Guyot et al. 2013) og i højere grad følger de officielle kostanbefalinger end den gennemsnitlige forbruger gør. Uanset om økologiske fødevarer isoleret set er sundere end tilsvarende konventionelle varianter, kan der derfor argumenteres for, at der er en sammenhæng mellem økologisk fødevareforbrug og at spise sundt. En sammenfatning af økologiens rolle og potentiale i forhold til øget efterlevelse af kostrådene synes således at være, at der ikke er belæg for at hævde en simpel positiv kausal sammenhæng, således at det økologiske forbrug skaber en sundere levevis. Snarere ser det ud til, at forbrug af økologiske fødevarer indgår i en pakke af praksisser, som er forbundet med sundere kost.
Organic RDD9-projektet SustainFood ønsker at skabe ny viden om økologiske fødevarers klima-, miljø- og sundhedspåvirkning. Derudover er der et delmål om at estimere klimaaftryk og miljøaftryk for de vigtigste økologiske fødevarer, samt undersøge sammenhænge mellem økologisk fødevareforbrug og kardiometaboliske risikofaktorer.
Organic RDD6-projektet GrOBEat vil udvikle en bæredygtig strategi for den økologiske oksekødsproduktion til fremtidens forbruger, hvor kvalitet erstatter kvantitet, hvilket i følge de nyeste hypoteser i forbrugervidenskab bidrager til sundere spisevaner og øget tilfredsstillelse. Projektet udvikler en mere rentabel strategi for oksekødsproduktion, hvor der tilbydes produkter, der lever op til forbrugernes krav ift. dyrevelfærd, biodiversitet samt klima og samtidig øger forbrugerens velvære.
Organic RDD8-projektet OnePlate vil via en forbruger- og interessentundersøgelse bidrage til udviklingen af 'One-Plate konceptet'. Konceptet skal testes i et randomiseret kontrolleret interventionsstudie blandt danske familier sammenlignet med deres sædvanlig kost. Effekten af konceptet måles ift. acceptabilitet samt formodede sundheds- og miljømæssige gavnlige effekter.
Organic RDD2.2-projektet OrgHealth har undersøgt, i hvilket omfang et øget forbrug af økologiske fødevarer vil føre til, at forbrugerne vil ændre deres kostsammensætning i retning af de officielle kostråd.
Projektets undersøgelser viser, at opfattelsen af “sund mad” er nuanceret:
Når forbrugerne taler om sundhed i forhold til økologisk mad, trækker de hovedsagligt på en forståelse af sundhed som renhed. Men, når fokus er sat på sundhed generelt, trækker deltagerne også på tre andre sundhedsperspektiver; hovedsageligt ernæringsperspektivet men også nydelsesperspektivet og det holistiske perspektiv. OrgHealth har fundet en positiv sammenhæng mellem et højt forbrug af økologiske fødevarer og et højt forbrug af frugt og grønt samt lavere forbrug af kød. At de økologiske forbrugeres kost i højere grad lever op til kostrådene end øvrige forbrugeres, hænger tilsyneladende sammen med, at når man først begynder at fokusere på ét aspekt af sundhed, fører det naturligt videre til fokus på andre aspekter af sundhed.