I GrainLegsGo vil vi undersøge muligheden for at fremme dyrkningen af bælgplanter som fødevarer i Danmark (ærter, hestebønner, sojabønner, grønne bønner). En øget produktion af bælgplanter vil have både miljø- og klimamæssige fordele og også åbne mulighed for at bidrage til den cirkulære bioøkonomi, da biomassen fra afgrøderne vil kunne bruges til f.eks. biogas eller forarbejdes til brug i eksempelvis tekstilindustrien.
Projektperiode: 01.01.2021-31.12.2024
En mere bæredygtig og grønnere europæisk landbrugssektor kræver ændringer i vores kost fra kød til planteproteinkilder. Det vil for mange bidrage til forbedret sundhed. Skift til en større produktion af bælgfrugter til konsum kan også forbedre agroøkosystem-tjenesterne gennem øget jordfrugtbarhed, diversificerede afgrødedr og reducerede klima- og miljøpåvirkninger. Alligevel er det danske økologiske areal dyrket med bælgplanter meget lavt (3,6%), og kun en lille del heraf er til konsum for mennesker.
Formålet med GrainLegsGo er at øge dyrkning af friske bælgfrugter til konsum, samtidig med at det giver miljø- og klimafordele og fremmer cirkulær bioøkonomi. Med en tværfaglig tilgang bringer GrainLegsGo nøgleinteressenter sammen, øger forbrugernes bevidsthed og fremmer dyrkningen af traditionelle og nye bælgfrugter til frisk høst. Ved at optimere afgrøden af bælgplanter (screening af arter og sorter til tidlig høst) øger GrainLegsGo effektiviteten og produktiviteten i økologiske dyrkningssystemer, også takket være mere produktive efterafgrøder og færre tilfælde af skadedyr og sygdomme.
I løbet af en fire-års periode undersøges:

Danske bælgfrugter til human konsum har et langt større potentiale for fødevarediversitet end hidtil tænkt.
Grønne bælgfrugter fra danske marker kan også være hestebønner og sojabønner, og dyrkningen af disse giver gode muligheder for at gentænke økologiske dyrkningssystemer. Tidlig høst af bælgfrugter og efterafgrøder giver mulighed for øget jordfrugtbarhed og kulstofopbygning, samt mulighed for sidestrømme af grøn biomasse til bioraffinering. Ændring i fødevaresystemet kræver en målrettet indsats med en lang række aktører, som skal involveres og løfte i fællesskab for at ændre udbuddet af bælgfrugtbaserede fødevarer.
Ændringer i fødevaresystemet rækker udover landbrugere og rådgivere. Der er brug for at involvere aftagerleddet for at sikre en forandring, samtidig med et øget fokus på at øge diversiteten af produkter (fødevarer, foder og biomasse), der produceres på danske marker.
Danske økologiske bælgfrugter har potentialet til at øge diversiteten af afgrøder, som kan danne grundlaget for en økologisk produktion af fødevarer. Det kræver nytænkning og mod i landbrugssektoren at omfavne de muligheder, som den grønne omstilling byder.
Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet
Fastnet: +4587157418