Der er lavet en detaljeret oversigt over affaldsstrømme og mulighederne for at anvende disse til at øge næringsstofforsyningen i økologisk jordbrug. Restprodukter med høj koncentration af næringsstoffer var mest effektive til at frigive næringsstoffer, hvorimod restprodukter med højt kulstofindhold var mere gavnlige for jordens fysiske og biologiske frugtbarhed i form af biologisk aktivitet, aggregatstabilitet, vandholdende evne og porøsitet. 

Afgasset gødning kan beriges med aske og biokul for øgning af fosfor- og kaliumindhold, men over 5 % på vægtbasis kan resultere i risiko for ammoniaktab ved udbringning. Træaske medførte en kraftig reduktion i biogasproduktionen, mens tilsætning af halmaske og biokul ikke gav hæmning. Forsøg med varierende doseringer af aske er nødvendige for at give klare anbefalinger. Fiskeensilage og fiskeaffald kan øge kvælstofindholdet i den afgassede gødning, men for stor dosering kan give problemer med biogasprocessen. Analyser af gødningsværdien fra et stort antal biogasanlæg viser en meget stor variation.

Rådgiveren får overblik over markbalancer via forbrug af næringsstoffer og aktuelle jordanalyser. Sædskifter kan optimeres på et væsentligt lavere eksternt input, når forfrugtsværdier udnyttes og afgrøder gødes efter økologisk optimum. Klima- og miljøprofilen kan forbedres med lavere input og højere effektivitet, men lattergasemissionen afhænger efter gældende regnemetode også af den totale kvælstofomsætning. Udsagnene er dokumenteret med data fra forsøg og modeller.

Perspektivering

Restprodukters anvendelighed afhænger af, hvad man ønsker at opnå – næringsstofforsyning eller langsigtet jordforbedring. En kombination af bio-baserede gødninger eller en blanding af organiske og mineralske gødninger kan bane vejen mod en mere bæredygtig og robust planteproduktion.

Tilsætning af aske og biokul før eller efter biogasprocessen er en mulighed, men dosering skal undersøges. Træaske havde negativ effekt, men ikke halmaske, som ikke er tilladt i økologisk produktion pga. tungmetaller. Forsøgene tyder dog på, at det ikke medfører øget tungmetalindhold i afgrøder. Ved tilsætning af aske øges risikoen for ammoniaktab. 

Kløvergræs i sædskiftet og ændret adfærd ved ompløjning af kløvergræs er de vigtigste ændringer ift. højere næringsstofeffektivitet, mindre miljøbelastning og reduceret klimapåvirkning.