Økologiske forbrugere har et mere klimavenligt fødevareforbrug end ikke-økologiske forbrugere

De analyserede data viser overordnet en tydelig sammenhæng mellem forbrug af økologiske fødevarer og klimaaftryk. Estimater af klimaaftrykket fra 1800 danske husstandes fødevareindkøb viste, at de mest dedikerede økologiske forbrugere havde et CO2-aftryk, der var en tredjedel lavere end forbrugere, der sjældent købte økologisk. Desuden fandt vi, at husstande med et højere økologiforbrug, forbrugere med intentioner om at købe danske varer samt at spise efter sæsonen såvel som forbrugere med en udtrykt bekymring for klimaforandringer havde et lavere klimaaftryk fra fødevareforbruget end andre husstande.

Langt de fleste forbrugere i undersøgelserne var opmærksomme på, at deres handlinger påvirker klimaet, men de forbandt ikke nødvendigvis deres klimaaftryk med madforbrug. Kun hver fjerde respondent angav, at de forsøgte at købe klimavenlige madvarer – hovedsageligt blandt de mest økologiske forbrugere. Omkring halvdelen af forbrugerne sagde, at de gerne ville spise mindre oksekød (primært loyale økologiske forbrugere). Mens det på tværs af forbrugerne var mest populært at udskifte oksekød med kylling, var det især blandt de loyale økologiske forbrugere også en interesse i at øge indtaget af fisk og vegetariske retter.

Omkring 60 procent af de adspurgte forbrugere tilkendegav, at de godt ville udskifte enkelte madvarer for at mindske deres klimaaftryk. Herudover svarede cirka hver tiende forbruger (op til en fjerdedel i den højeste økologigruppe), at de godt ville udskifte mange madvarer.

Et onlineeksperiment vedrørende forbrugernes villighed til at vælge et mindre klimabelastende måltid viste, at både information om de enkelte måltiders CO2-aftryk samt ændring af default valget fra oksekød til en plantebøf kunne få signifikant flere forbrugere til at fravælge oksekødsbøffen.

Både økologiske og ikke-økologiske forbrugere forbinder klima, miljø, cirkulær økonomi og dyrevelfærd med bæredygtighed

Spørgeskemaanalyserne viste, at langt størstedelen af de adspurgte så ikke bare klima, men også miljø og cirkulær økonomi som vigtige elementer i forhold til at kunne kalde en madvare bæredygtig – og næsten lige så mange inkluderede dyrevelfærd som en vigtig del af bæredygtighed. Vores forventning om, at det store fokus på klima ville gøre, at mange forbrugere primært ville sætte lighedstegn mellem bæredygtighed og lav klimapåvirkning, blev dermed ikke indfriet.

Ikke-økologiske forbrugere italesætter økologi som kontrast til klimavenlighed

Resultaterne fra fokusgrupperne viste, at forbrugerne havde forskellige opfattelser af økologiske fødevarers klimavenlighed. Blandt nogle forbrugere blev økologi italesat som kontrast til klimavenlighed med begrundelser om, at et økologisk fødevareforbrug kredser om det lokale miljø, men ikke det globale klima.

Blandt andre forbrugere blev økologi og klima opfattet som forbundet. I dette perspektiv blev fødevarers klimavenlighed vurderet i en holistisk forståelsesramme, hvor dyrevelfærd, biodiversitet, lokalmiljø, forurening og klima blev set som sammenhængende. Denne gruppe af især dedikerede økologiske forbrugere mente, at det var for forenklet at sætte klimavenlighed lig med CO2-udledning.

Forbrugere fokuserer primært på fødevaregrupper i forhold til klimavenlighed

Resultaterne fra fokusgrupperne viste, at forbrugerne sjældent omtalte økologi i sammenhæng med klima, medmindre økologi var omdrejningspunktet for diskussionerne. Derudover fandt vi, at når forbrugerne talte frit om fødevarers klimavenlighed, lagde de primært vægt på fødevaregrupper. Eksempelvis blev kød, især oksekød, set som meget klimabelastende, og der var generel enighed om, at det at spise mere vegetarisk/vegansk førte til et mindsket klimaaftryk.

Overordnet set var forbrugerne således opmærksomme på, at deres handlinger påvirker klimaet, men de forbandt det ikke (nok) med deres madvaner – og de ville nødigt ændre drastisk på deres forbrug af animalske produkter. Manglende viden og manglende lyst til viden var nogle af barriererne.

Resultaternes betydning - implementering i praksis

Projektets resultater kan i høj grad bruges i praksis, da de peger på, at mange forbinder økologi med både bæredygtig og klimavenlig produktion, og at økologi derfor er et troværdigt værktøj i forhold til klimadagsordenen i den udstrækning, at den økologiske produktion kan leve op til forbrugernes forventninger.

Herudover peger projektets resultater på, hvad der begrænser folk i at ændre deres kostvaner i retning af en mere klimavenlig kost, hvilket bør indregnes i kommende handlingsplaner. Og endeligt peger resultaterne på, at der er forskellige opfattelser af, hvad der er klimavenligt, og at et lavt CO2-aftryk kun er en blandt flere indikatorer på klimavenlig produktion.