Der er blevet gjort agronomiske erfaringer med gennemførelse af stribedyrkning. Der er i vid udstrækning brugt robotter til håndtering, og det har fungeret tilfredsstillende. Dyrkning i striber er mest oplagt i et pløjefrit system, og dermed er etablering i en ren mark vigtig.

Erfaringerne med skadedyrsniveauet i stribedyrkning er positive, og de foreløbige resultater viser, at man opnår en bedre regulering af bladlus i smalle striber. Der blev samtidig fundet flere nyttedyr i de smalle striber, sandsynligvis fordi dyrene foretrækker mere diverse levesteder.

Der blev observeret ’gradienter’ i de mikrobielle samfund fra midten af striberne til yderkanten, hvilket tyder på en effekt på den mikrobielle diversitet af naboafgrøderne. Hvorvidt denne effekt er gavnlig for planten, kræver flere forsøg.

Der blev observeret højere sygdomstryk i midten af striberne, hvilket kunne skyldes en ’barriere-effekt’, altså at det er sværere for patogener at brede sig gennem marken. Der blev observeret senere sygdomsangreb i forhold til konventionelle marker.

Der blev ikke observeret signifikant forringede udbytter i de smalle striber.

God planlægning af sædskifte, ukrudtsstrategi og tilpasning af arbejdsbredde er essentiel for at få succes med stribedyrkning. Der skal være styr på især rodukrudt, men der er løsninger til ukrudtsbekæmpelse i pløjefri økologisk praksis, så det ikke spænder ben for stribedyrkning. 

Robotter er med deres smalle arbejdsbredde og lave vægt effektive mod ukrudt og velegnede til stribedyrkning.

Perspektivering

StipCrop har vist, at det er muligt at praktisere stribedyrkning, hvis det tilrettelægges optimalt - helst i pløjefri dyrkning. Dette kan gøres uden signifikante nedgange i udbytte og med gevinster i form af lavere skadedyrs- og sygdomstryk, samt højere forekomst af nyttedyr og effekter på den mikrobielle biodiversitet og aktivitet. Det visuelle udtryk af striberne i markerne kan højne befolkningens (forbrugeres) syn på økologisk jordbrug.

Der har været udfordringer med dels projektets korte løbetid (projektet antager, at nogle stribedyrkningseffekter først viser sig senere), og dels har det ikke været muligt at etablere monokulturer som kontrol. Grundet det store antal kombinationer har projektet koncentreret sig om byg/hestebønner. Det vil være gavnligt med mere detaljerede undersøgelser af optimale afgrødekombinationer.