I et markforsøg har forskningsprojektet GrainLegsGo målt, hvor meget kulstof der tilføres jorden i bælgplantebaserede dyrkningssystemer, især når de kombineres med efterafgrøder.

Mængden af tilført kulstof er afgørende for jordens mikroorganismer, fordi de bruger kulstoffet til at opbygge organisk materiale, hvilket forbedrer jordens sundhed og frugtbarhed.

Forsøget viser, at friske bælgplanter som hestebønner, ærter og korn-bælgfrugt i blanding tilfører jorden kulstof på niveau med vårbyg. Tilførslen omfatter kulstof i både rodbiomasse og rodexudater, som er afgørende for opbygningen af organisk materiale i jorden. Selvom bygplanter producerer mere overjordisk kulstof, bliver denne del af afgrøden ofte høstet og fjernet, så den bidrager ikke meget til opbygningen af kulstof i jorden. Kulstoffet fra rødder og rodafsætning forbliver derimod i jorden, hvor det bidrager til jordens organiske materiale.

Blandninger øger kulstofmængden

I det samme markforsøg etablerede vi også efterafgrøder, som voksede hele efteråret efter høsten af de friske bælgplanter i juli. Vi fandt ud af, at det samlede kulstofudbytte fra efterafgrøderne var det samme, uanset hvilke typer bælgplanter, der gik forud. Når vi taler om det samlede kulstofudbytte her, inkluderer vi både kulstof over og under jorden, fordi hele efterafgrøden, både rødder og skud, tilføres jorden. Det er interessant, at når vi dyrkede en efterafgrødeblanding af almindelig rajgræs, vejbred og cikorie som efterafgrøder, steg kulstoftilførslen både over og under jorden sammenlignet med almindelig rajgræs alene.

Bælgplantesystemer er selvforsynende med kvælstof

Kort sagt fandt vi ud af, at dyrkningssystemer baseret på friske bælgplanter som hestebønner og ærter tilførte jorden næsten lige så meget kulstof som vårkorn.

En særlig fordel ved bælgplantebaserede systemer er, at de er selvforsynende med kvælstof. I modsætning til vårbyg, som blev gødet med 100 kg kvælstof pr. hektar i gylle, trivedes bælgplanter uden yderligere kvælstof og understøttede stadig væksten af efterfølgende dækafgrøder.

Den reduktion i afhængigheden af eksterne input sænker ikke kun omkostningerne, men har også potentiale til at minimere negative miljø- og klimapåvirkninger, herunder udledning af drivhusgasser.

GrainLegsGo er en del af Organic RDD6-programmet, som koordineres af ICROFS. Projektet har fået tilskud fra GUDP under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Yderligere har forsøget fået tilskud fra CatCap projektet (Grant no. 33010-NIFA-19-709), og EJP-Soil projekterne MaxRoot-C og MIXROOT-C.

Artiklen blev bragt i Økologi - Inspiration til jordbruget, juli 2024