Drivhusgasemissionerne fra økologisk produktion er generelt lavere per hektar sammenlignet med tilsvarende konventionel produktion. I Schweiz, Sverige og Danmark har man samlet alle de studier, man har kunnet finde, der sammenligner klimaaftrykket af økologiske og konventionelle fødevarer pr. kg. produkt - og hvor der bruges de gældende retningslinjer for livscyklusvurderinger. Samlet set viser studierne, at klimaaftrykket fra økologiske og konventionelle fødevarer er på samme niveau.