Økologiske og konventionelle produkter har samme klimaaftryk – men økologien vinder på andre bæredygtighedsparametre
Drivhusgasemissionerne fra økologisk produktion er generelt lavere per hektar sammenlignet med tilsvarende konventionel produktion. I Schweiz, Sverige og Danmark har man samlet alle de studier, man har kunnet finde, der sammenligner klimaaftrykket af økologiske og konventionelle fødevarer pr. kg. produkt - og hvor der bruges de gældende retningslinjer for livscyklusvurderinger. Samlet set viser studierne, at klimaaftrykket fra økologiske og konventionelle fødevarer er på samme niveau.
Bæredygtighed dækker over andet end klimaaspektet
Ved livscyklusanalyser ser man på produkternes klimaaftryk, fra de står i supermarkedet og hele vejen tilbage i kæden. En livscyklusanalyse (LCA) er en miljøvurdering, hvor alle delprocesser, der påvirker fremstillingen af et specifikt produkt (f.eks. 1 kg hvede) inddrages. Alt, hvad der går ind på bedriften i form af foder, husdyrgødning, diesel, elektricitet mv. tages med i beregningerne sammen med det, der går ud fra bedriften i form af afgrøder, mælk, kød mv. Desuden estimeres emissioner til jord, luft og vand og inddrages i beregningerne.
Forsker Marie Trydeman Knudsen, ved Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet, understreger, at man bør inkludere biodiversitet, pesticider og kulstoflagring i den samlede miljøvurdering. Blandt andet viser et stort reviewstudie, at biodiversiteten eller artsrigdommen pr. hektar er ca. 30% højere i det økologiske landbrug. Et reviewstudie har også vist, at kulstoflagringen er højere i økologisk landbrug - til gavn for jordens frugtbarhed og klimaet.
Hvordan spiser vi mere klimavenligt?
Det er veldokumenteret, at klima- og miljøeffekter er størst ved produktion af animalske produkter, hvad enten man sætter tænderne i en konventionel eller økologisk bøf. Dels er der et tab forbundet med, at husdyrene omdanner planternes/foderets energi og protein til kød og mælk, og dels dannes drivhusgasser ved husdyrenes fordøjelse og ved håndteringen af husdyrgødningen. En reduktion af kødforbruget vil kunne frigøre store arealer, som i dag bruges til foderproduktion, til i stedet at producere vegetabilsk føde til mennesker. Ift. til klimavenligt forbrug er det relevant at nævne, at indkøbsstudier viser, at de kunder, som køber en stor andel økologiske varer, også køber flere grøntsager og mindre kød.
Hvis man vil nedbringe sit klimaaftryk, skal der både sættes ind i produktionen, men også i forbruget af fødevarer. Man skal ikke købe mere, end man har brug for, men reducere madspildet - og kødforbruget skal sænkes.
Hvordan bliver landbruget mere klimavenligt?
Landbruget - både det konventionelle og det økologiske - skal bidrage med løsninger til at reducere klimaaftrykket. Landmænd er optagede af at være en del af løsningen og ikke en del af problemet. De økologiske landmænd udfordrer eksempelvis sig selv ved ikke at bruge pesticider og kunstgødning, hvilket er ensbetydende med, at de nødt at udvikle nye måder at drive landbrug på.
Der er behov for, at landbruget fortsat arbejder for at udvikle nye dyrkningssystemer, der kan øge kulstoflagringen og minimere udledningen af lattergas ved hjælp af nye sædskifter, efterafgrøder og dyrkningssystemer med minimeret jordbearbejdning. Forskningen viser, at omlægning af økologisk dyrkningspraksis, fodring af husdyrene og håndtering af husdyrgødning i kombination med bioraffinering og biogasproduktion vil forbedre klimaprofilen yderligere, ligesom anvendelse af vedvarende energi og teknologi til energibesparelse kan reducere energiforbruget - begge dele til inspiration for hele landbruget.