Globalt set er der stor fokus på at udvikle fødevaresystemer i en mere bæredygtig retning. Den økologiske sektor spiller en vigtig rolle i denne udvikling, da den leverer samfundsgoder, der blandt andet bidrager til beskyttelsen af miljø, biodiversitet og dyrevelfærd. Samtidig er den økologiske fødevareproduktion, ligesom den konventionelle, ofte udfordret af klimapåvirkningen – og af at klimavenlige løsninger kan have en negativ påvirkning på andre dimensioner af bæredygtighed som eksempelvis dyrevelfærd. Naturlighed vægtes ofte højt af de økologiske forbrugere i deres valg af fødevarer, hvilket kan medføre en uvilje mod brug af teknologiske løsninger til klimavenlige løsninger. 

For at positionere økologi som et centralt redskab i udviklingen af en bæredygtig fødevareproduktion er det nødvendigt at vide mere om forbrugernes syn på koblingen mellem økologi og bæredygtighed, og forbrugerne afvejer forskellige dimensioner af bæredygtighed. 

Formålet med SO-FOOD

SO-FOOD vil analysere samspillet mellem økologisk forbrug og forbrugernes syn på bæredygtighed samt holdninger til klimavenlig teknologi.

Det forventede udbytte af projektet er 

• Viden om samspil mellem forbrug af økologiske varer og klimapåvirkning af forbrug
• Viden om forbrugernes holdninger til anvendelse af teknologi til produktion af klimavenlige økologiske produkter
• Viden om samspil mellem opfattelser af bæredygtighedsbegrebet og forbrug af økologiske varer
• Viden om hvordan økologiske fødevarer kan udvikles i en bæredygtig retning, så de er i tråd med forbrugernes opfattelser af bæredygtighed 

Projektet trin-for-trin

Projektet er bygget op om fire centrale analyser:

1. Har økologiske forbrugere et mere klimavenligt fødevareforbrug end ikke-økologiske forbrugere?
2. Anser forbrugere teknologidrevet bæredygtighed for at være mere/mindre acceptabelt, hvis fødevaren er økologisk?
3. Har økologiske forbrugere et mere holistisk syn på bæredygtighed end ikke-økologiske forbrugere?
4. Prioriterer økologiske og ikke-økologiske forbrugere forskellige bæredygtighedsdimensioner – og afhænger eventuelle forskelle mellem forbrugernes prioriteringer af om varerne er økologiske

Spørgsmålene skal besvares ved hjælp af selv-rapporterede købsdata på husstandsniveau, suppleret med seks fokusgruppeinterviews og to spørgeskemaer.