Økologisk svineproduktion er udfordret på både miljø og økonomisk konkurrenceevne. Lav fodereffektivitet kombineret med afhængighed af kraftfoder baseret på ikke-lokale proteinkilder øger næringstabet, klimaaftrykket samt behovet for landbrugsland.
Derved kompromitteres både produktionens økonomi og bæredygtighed. WI-FI tager fat på disse udfordringer med fokus på at optimere vinterfodringen af økologiske søer ved hjælp af grovfoder og recirkulerede restprodukter.
WI-FI projektets formål er at give ny viden om grovfoderindtag samt energi- og proteinbehovet hos udendørs søer om vinteren.
Derudover undersøges potentielle nye typer af grovfoder og recirkulerede restprodukter i markedet - og baseret på denne viden udvikles nye bæredygtige vinterfodringsstrategier med den rette balance af grov- og kraftfoder samt recirkulerede restprodukter. De nye foderstrategier demonstreres i kommercielle besætninger.
Endelig udvikles og testes et redskab til at vurdere klimabelastning på kommercielle økologiske svinebedrifter.
Projektet trin for trin |
---|
Identifikation af biomarkør for indtag af kløvergræsensilage og kløvergræspulp i plasma eller urin samt udnyttelse af kløvergræsensilage og kløvergræs pulp hos økologiske søer |
Identifikation af grovfoderindtag og -udnyttelse, energiindtag, energibehov til termoregulering/vedligehold/fysisk aktivitet/tilvækst og reproduktion hos økologiske søer om vinteren. |
Identifikation af potentielt nye typer af grovfoder og recirkulerede restprodukter til brug i økologisk svineproduktion |
Udvikling af nye vinterfodringsstrategier og afprøvning heraf i kommercielle økologiske besætninger. |
Udvikling af redskab til beregning af klimabelastning i økologiske svinebesætninger |
Projektperiode: 2020-2023
Gennem udvikling af bæredygtige fodringsstrategier har WI-FI bidraget til at løse nogle af de største udfordringer for økologisk svineproduktion til gavn for hele sektoren.
For nuværende er økologisk foder til grise sammensat i overensstemmelse med normer for konventionelle dyr. Der tages dermed ikke højde for det øgede energibehov til termoregulering eller for indholdet af næringsstoffer i grovfoderet. Derudover angives de konventionelle normer for næringsstoffer i gram pr. foderenhed og ikke som et dagligt behov. Det giver problemer, når økologiske dyr har brug for mere energi (foderenheder) pr. dag, men ikke nødvendigvis har et højere dagligt behov for næringsstoffer som vitaminer, mineraler og protein. Økologiske grise bliver derfor hurtigt overforsynede med dyre næringsstoffer.
Det overordnede mål med WI-FI projektet var at optimere fodereffektiviteten og reducere klimaaftrykket fra økologiske søer gennem udvikling af nye vinterfodringsstrategier
Det er projektet med overbevisende resultater lykkedes med. Miljøhensyn og den globale forsyningssituation gjorde det relevant at vurdere, om det er muligt at spare på protein i foderet til drægtige økologiske søer.
Projektet gik ud på at reducere protein-indholdet i foder til drægtige økologiske søer, og resultaterne har vist sig også at kunne implementeres i konventionelle so-besætninger. Lav-protein blandingerne har faktisk vist sig at give mere energi til søernes mælkeydelse, hvilket betyder, at pattegrisene vokser bedre i den efterfølgende diegivings-periode.
Økologiske besætninger kan således spare både penge og reducere kvælstofudledningen ved at medregne det protein, søerne får via grovfoderet om vinteren. WI-FI projektet viser altså ikke blot, at det kan lade sig gøre at reducere proteinniveauet uden negativ betydning for produktiviteten – det kan tilmed have en positiv effekt at gøre det tidligt og midt i drægtighedsperioden. Dette er vist både under eksperimentelle forhold og i praksis.
Derudover har WI-FI forsøgt at identificere nye typer af grovfoder og recirkulerede restprodukter i markedet til brug i økologisk svineproduktion. Projektet har lavet en omfattende interviewundersøgelse, hvor i alt 117 virksomheder har deltaget. Resultaterne findes i denne rapport.
Erfaringsindsamling fra tre bedrifter, der i dag anvender restprodukter i fodringen af deres grise, blev også gennemført. Hovedkonklusionerne her er, at for de større firmaer, som har både konventionel og økologisk produktion, udgør den økologiske del ofte en meget lille portion af den samlede produktion. Derudover er det forbundet med øgede udgifter at håndtere og opbevare særskilte restprodukter samt at leve op til den lovgivning, der følger med afsætningen af et restprodukt som foder. Derfor er der ingen gevinst for virksomhederne ved at adskille det økologiske og det konventionelle restprodukt. Yderligere er hovedproduktet i forvejen ofte meget billigt, hvorfor man ved adskillelse af det økologiske produkt risikerer, at restproduktet bliver dyrere end hovedproduktet, hvilket ikke virker motiverende. Der er en stigende interesse i anvendelse af restprodukter som fodermiddel i den økologiske griseproduktion, men der mangler en kortlægning af, hvilke restprodukter der findes i den danske økologiske fødevareproduktion, og hvilket potentiale der er i disse produkter.
Samlet set har WI-FI projektet bidraget til udvikling af en troværdig og bæredygtig økologisk griseproduktion ved at anvise optimerede fodringsstrategier baseret på en høj andel af lokalt produceret foder, både rest-/biprodukter fra lokale fødevarevirksomheder samt ensilage produceret på bedrifterne.
Maria Eskildsen
Institut for Husdyrvidenskab - Ernæring
Blichers Allé 20
Bygning F20, 3383
8830 Tjele, Danmark
maria.eskildsen@anivet.au.dk