CCRotate

CCRotate

  • Rotation af efterafgrøder for at øge produktions- og klimaeffekter

Baggrund

Langvarige økologiske forsøg med efterafgrøder viser, at der kan opstå sygdomsproblemer ved gentagen brug af de samme efterafgrødearter. Derfor er der et behov for at undersøge muligheden for at designe nye efterafgrøde-sædskifter, som sikre efterafgrøde væksten og ikke påvirker hovedafgrødernes sundhed. Der er også et behov for at undersøge om veldesignede efterafgrøder kan hæmme ukrudtet, sådan at jordbearbejdning om efteråret kan reduceres. Desuden er gødningseffekten af efterafgrøder dårligt bestemt, hvilket betyder at fx kvælstof i efterafgrøderne ikke udnyttes optimalt.

Formål

CCRotate projektet undersøger i langvarige og nye markforsøg effekten af efterafgrødeblandinger på produktiviteten, ukrudtstrykket og klimaaftrykket. CCRotate udvikler et kamera-kunstig intelligens baseret system til bestemmelse af efterafgrøde biomassen, sådan at gødningseffekten af efterafgrøderne kan bestemmes og indgå i gødningsplanlægningen for den efterfølgende hovedafgrøde. Projektets resultater indarbejdes i rådgivningsværktøjerne for økologiske landmænd, sådan at både optimering af efterafgrøde blandinger, effekter på ukrudt og jordfrugtbarhed bliver tilgængeligt for landmanden. Sammen med det nye kamera-værktøj til bestemmelse af gødningseffekten forventes det at CCRotate vil optimere brugen af efterafgrøder hos økologiske landmænd.

              

Projektet trin for trin

  • Undersøgelse af aktuelt brug af efterafgrøder hos landmænd
  • Forsøg med efterafgrødeblandinger
  • Estimering af efterafgrøde biomasse og artssammensætning med kunstig intelligens billedegenkendelse
  • Optimering af efterafgrøde udnyttelse ift. klimaeffekter og hovedafgrøde produktivitet
  • Implementering af resultater i rådgivningen af landmænd

CCRotate i pressen



Resultater og anbefalinger

CCRotate har blandt andet vist at:

  • veldesignede efterafgrødeblandinger kan øge biomasseproduktionen, især hvis stærke bælgplanter bliver inkluderet i blandingerne
  • bælgplanter i efterafgrødeblandinger bliver selvregulerende i forhold til kvælstoftilgængelighed, når biomassen kommer over en kritisk masse på 1-1,5 Mg overjordisk tørstof per ha.
  • eftervirkningen af efterafgrøder kræver en høj biomasse produktion, over 1 Mg tørstof per ha, og at der er en lineær sammenhæng mellem efterafgrøde biomassen i efteråret og kvælstofeftervirkningen for den følgende afgrøde og
  • det er muligt at bestemme biomasse og artssammensætning af efterafgrøder på baggrund af billeder, og at automatisere billedindsamlingen via selvkørende robotter.

Projektets resultater har ført til en anbefaling om at tillade bælgplanter i blanding med stærke ikke-bælgplanter i pligtige efterafgrøder, hvilket nu er gældende regler.

Resultater:

  • har sammen med SoilCare og CatCap-projekterne også stillet spørgsmål ved, om efterafgrøder uanset vækst kan betragtes som havende et netto-bidrag af kulstof til jorden. Anbefalingen er at lave flere undersøgelser af hvilke mekanismer, der bestemmer størrelsen af netto-bidraget med kulstof fra efterafgrøder
  • understøtter at vi i fremtiden kan komme med anbefalinger om, hvordan man bedst afslutter efterafgrøder for at mindske lattergasudviklingen, men samtidigt også en anbefaling om at igangsætte flere undersøgelser, så datagrundlaget for anbefalingen styrkes.
  • viser et behov for flere undersøgelser af N flow mellem bælgplanter i dyrkningssystemet (bælgfrugt og efterafgrødeblandinger) og flerårigt ukrudt, og mekaniske metoder til reduktion af flerårigt ukrudt og
  • har lagt fundamentet for etablering af et billedbaseret prædiktionsværktøj med en anbefaling om, at et fremtidigt arbejde skal sigte mod at opnå større diversitet i efterafgrødetyper, vækstforhold og sammensætning for at etablere solide algoritmer til at forudsige biomasse og eftervirkning.

Perspektivering

CCRotates resultater er allerede blevet implementeret i praksis i forhold til at tillade bælgplanter i blanding i pligtige efterafgrøder. Projektets resultater vedrørende eftervirkningen af blandinger med bælgplanter kan medføre, at økologiske landmænd bliver mindre afhængige af at importere konventionel gylle til deres planteproduktion. Resultaterne har fokuseret på at målrette en del af kommunikationen mod rådgiver-gruppen for at få implementeret nye lovende metoder i den økologiske planteproduktion.

Resultaterne om positive effekter af veldesignede efterafgrødeblandinger vil få direkte betydning - ikke blot hos landmændene med en højere kvælstofudnyttelse - men også på samfundsmæssigt niveau, hvor det kan blive et værktøj mod en mere bæredygtig planteproduktion.

Projektleder

Jim Rasmussen
Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi
Tlf.: 87157418     
Mail: jim.rasmussen@agro.au.dk



Klimaindsatser i planteavlen Fælles markvandring CCRotate, GrainLegsGo, ClimOptic: Klimaindsatser i planteavlen, Foulumgaard sommer, 2021
Mediet <strong></strong> understøttes ikke. indsæt en korrekt URL til video fra YouTube.


Isotop mærkning af efterafgrøder