Træer i svinefolden kan mindske kvælstoftab

Undersøgelserne i pECOSYSTEM viser, at træer, som poppel og pil, er mere effektive til at reducere risikoen for kvælstofudvaskning end ren græs. Få rækker træer i hver fold, svarende til 20 % trædække, har dog ikke vist sig tilstrækkeligt til at modvirke et ofte meget højt kvælstofoverskud i folde til diegivende søer. Flere træer og færre dyr per hektar kombineret med et lavere input af kvælstof via det tildelte foder er derfor nødvendigt. Træer i svinefolden giver grisene et naturligt nærmiljø, hvor de har gode muligheder for søge skygge og afkøling. Især med en placering af hytten mellem træerne forventes træerne at have en afgørende positiv effekt på velfærden. Det gælder særligt for højdrægtige og diegivende søer, der har en meget høj varmeproduktion.   

Længere tid hos soen giver robuste grise

To-tre uger ekstra tid hos soen fordobler næsten pattegrisenes vægt ved fravænning uden, at soens huld påvirkes negativt. Senere fravænning giver tilsyneladende heller ikke anledning til pattebid eller andre yverskader. Foderforbruget til diegivende søer stiger med op til 40 % i perioden, hvor de har pattegrise. Alligevel er det muligt at opnå en samlet fodereffektivitet på niveau med øvrige bedrifter, hvor grisene tages fra soen efter syv uger. Dette skyldes formentlig, at foderudnyttelse fra fravænning til slagtning forbedres som følge af mere robuste grise ved fravænning.

Grise elsker rod i tilværelsen

Rodekummer på staldenes løbegårde giver slagtesvinene gode muligheder for at udfolde naturlig adfærd. Undersøgelserne i projektet har vist, at grisene bruger kummerne flittigt til både rode- og hvileadfærd. Kummerne forbedrer hygiejnen, men der er stadig en høj grad af tilsvining på resten af udearealet; etablering af rodekummer kan således ikke stå alene i forhold til at reducere ammoniaktab fra staldene. Et fortsat fokus på forbedret fodereffektivitet og bedre styring af grisenes gødeadfærd er således nødvendigt.

Foderforbruget bør reduceres i slagtesvineperioden

I forhold til at reducere miljø- og klimaaftrykket i eksisterende produktionssystemer, er det helt afgørende at reducere foderforbruget i slagtesvineperioden. Dette udgør ca. 65% af det samlede foderforbrug i økologisk svineproduktion. Helt op til 73 % af klimaaftrykket ved produktion af et kg levende vægt knytter sig til slagtesvineperioden, hvilket i høj grad er knyttet til foderforbruget.  

Resultaternes betydning - implementering i praksis

pECOSYSTEM har undersøgt og videreudviklet nye produktionskoncepter, som har et stort potentiale for at forbedre dyrevelfærden for både søer, smågrise og slagtesvin samtidig med, at det reducerer den økologiske svineproduktions miljøbelastning. Projektets resultater understøtter således målet om en fortsat stor forbrugertillid til økologiske fødevarer både i Danmark og udlandet, hvilket er helt afgørende i forhold til den danske økologiske fødevareproduktions fortsatte udvikling og fremgang.

Det er vigtigt at fremtidige forsknings- og udviklingsaktiviteter bidrager til, at de nye koncepter bliver endnu mere attraktive for de økologiske svineproducenter. Det gøres bl.a. ved at have fokus på at gøre koncepterne mere rentable. Eksempelvis er det vigtigt at undersøge mulighederne for at øge den økonomiske værdi af høstet træbiomasse på bedrifter, hvor der er plantet træer i svinefoldene.

Tilsvarende er det essentielt, at myndigheder har fokus på, at reguleringen ikke blokerer for nye innovative tiltag. Der er fortsat et stort behov for at reducere miljøbelastningen fra økologisk svineproduktion. Især ammoniaktab fra slagtesvinestalde og kvælstoftab fra svinefolde. Træer i foldene har et stort potentiale for at reducere tabene betydeligt, men der er behov for mere viden om, hvordan foldene skal indrettes for at maksimere effekten. Endelig er det vigtigt med en samtidig indsats i forhold til at reducere forbruget af foder, især forbruget af foderprotein.