Klima- og miljøprofil af økologiske grøntsager

Klimaaftrykket af økologiske danske tomater blev estimeret til 1,06 kg CO₂e per kg, marineutrofiering blev estimeret til 0,72 g N eq. per kg - og det samlede energiforbrug til 24,6 MJ per kg økologiske tomater. Det direkte energiforbrug blev identificeret som den vigtigste hotspot og udgjorde hhv. 78% af klimaaftrykket, 75% af energiforbruget og 56% af marin eutrofiering. 

Klimaaftrykket af økologiske frilandsgrøntsager (pakket og klar til distribuering) blev estimeret til 0,198 kg CO₂e per kg for spidskål, 0,278 kg CO₂e per kg for romainesalat og 0,252 kg CO₂ eq. per kg for løg (fra stikløg). Marineutrofiering blev estimeret til 1,1 g N eq. per kg for spidskål, 1,2 g N eq. per kg for romainesalat og 0,7 g N eq. per kg for løg (fra stikløg). Det totale energiforbrug blev estimeret til 3,1 MJ per kg for spidskål, 3,5 MJ per kg for romainesalat og 3,7 MJ per kg for løg (fra stikløg). 

For spidskål var lattergasemissionerne fra gødning og afgrøderester ansvarlig for 40% af klimaaftrykket. For romainesalat var produktionen af stiklinger med brug af spagnum som vækstsubstrat ansvarlig for 40% af klimaaftrykket. For løg (fra stikløg) var tørring og lagring ansvarlig for 27% af klimaaftrykket. 

Anbefalingen for økologiske tomater er at have fokus på at reducere energiforbruget i væksthuse samt at vælge klima- og miljøvenlige energikilder. 

Anbefalingen for økologiske frilandsgrøntsager er at fokusere på optimeret N-udnyttelse, at erstatte eller minimere spagnum med produktion af stiklinger samt at forbedre energieffektiviteten og reducere tab i marken og processerne efter høst. 

Resultaterne fra mark- og potteforsøg viser at gødskning med plantebaserede gødninger kan opretholde udbytter af grøntsager og øge jordens frugtbarhed.
Tilsætning af en højkvalitetskompost øger denne positive effekt, samt kulstoflagring. Plantebaserede gødninger fra bælgfrugter er effektiv kvælstofgødning som kan produceres på bedriften. På denne baggrund anbefales at husdyrgødning i intensiv grøntsagsproduktion i vid udstrækning kan erstattes af egen produktion og anvendelse af plantebaserede gødninger ifht. kvælstof. 

Væksthusforsøget med tomat og andre grøntsager viser at det er lysmængden og ikke temperaturen der begrænser plantevæksten om vinteren
Tomater dyrket i innovative systemer (lavere energiforbrug) er mindre angrebet af svampe ift. system dyrket efter sædvanlig praksis, men der var lavere udbytter i innovative systemer. Forskellen mellem udbytterne var mindre i de efterfølgende forsøgsår, hvilket antyder, at de innovative systemer har en additiv positiv effekt under længere tids dyrkning. De innovative kræver endnu nogen udvikling, før konkrete anbefalinger kan formuleres til erhvervet. 

Optimerede systemer (forbedringsmuligheder)
Resultaterne for økologiske tomater viste, at de største effekter i reduktion af klima- og miljøprofilen kan opnås ved at fokusere på energiforbruget og energikilderne i væksthusene, hvor valg af energikilde er den vigtigste faktor. For økologiske tomater viste beregningerne, at de forventede ændringer i energisystemet (dansk gennemsnit) i 2030 kan forventes at reducere klimaaftrykket med 69%, energiforbruget med 48% og eutrofieringen med 47%. Desuden viste resultaterne, at en tomatproduktion, der startes tidligere end normalt (okt./dec. sml. med jan/feb.), har 3-4 gange højere klimaaftryk, hvilket primært skyldes brug af supplerede lys og øget varmebehov, der ikke blev opvejet af det højere udbytte. 

Resultaterne for optimeringsmuligheder for økologiske frilandsgrøntsager (romainesalat, spidskål og plantede løg) viste, at de største effekter for reduktion af klima- og miljøaftryk var en forøgelse i høstandele i marken, reduktion af frasorteringstab efter høst af løg, optimeret håndtering af afgrøderester samt reduktion eller erstatning af spagnum som vækstmedie til produktion af stiklinger. Derudover er der generelt positiv effekt ved en øget kvælstofudnyttelse og energieffektivitet. 

Anbefalinger: I den økologiske tomatproduktion, anbefales det at have hovedfokus på at vælge klima- og miljøvenlige energikilder samt øge energieffektiviteten i væksthuse. Samtidig kan forbedring af den naturlige skadedyrskontrol i INN2-systemet, hvor naturlige fjender såsom parasitoide hvepse trives, reducere behovet for pesticider og fremme biodiversiteten. 

I frilandsgrøntsagsproduktionen anbefales det at have fokus på en forøgelse i høstandele i marken samt optimeret kvælstofudnyttelse og håndtering af afgrøderester samt øget energieffektivitet. For planteløg (fra stikløg) og romainesalat (fra stiklinger) gælder endvidere, at der bør være fokus på reduktion eller erstatning af spagnum som vækstmedie til produktion af stiklinger - og endelig gælder det for løg, at der bør være fokus på energiforbrug og tab under lagring. 

Perspektivering

ClimateVeg har vist, hvordan man kan dyrke flere økologiske grønsager til at efterkomme forbrugernes efterspørgsel. Dyrkningen er mere bæredygtig, hvor jordens frugtbarhed opretholdes og øges. 

Plantebaserede gødninger har været i centrum i ClimateVeg, og projektet har vist, hvordan disse kan anvendes i intensiv grøntsagsproduktion til erstatning af konventionelle gødningskilder, fx husdyrgødning.