Klimabelastningen fra planteproduktion og animalsk produktion er på samme niveau pr. kg produkt inden for økologisk og konventionel produktion. En lang række studier viser desuden, at drivhusgasudslippet fra økologisk produktion er lavere pr. hektar sammenlignet med tilsvarende konventionel produktion (Meier et al., (2015), Treu et.al (2017), Clausen et al. (2013).
I et nyere igangværende review med direkte sammenligninger mellem klimapåvirkning af samme produkt ved henholdsvis konventionel og økologisk produktion (Hashemi et al., 2021), er der identificeret 50 studier, hvor produktionen er i Danmark eller under europæiske produktionsforhold. Dette review viser også, at der ikke er nogen entydig forskel i klimaaftrykket pr kg produkt ved sammenligning mellem konventionel og økologisk produktion. Ligesom de foregående studier viser også dette review, at der generelt er et højere arealforbrug pr kg produkt ved økologisk produktion, som sammen med det stort set samme klimaaftryk pr kg produkt betyder, at der er et lavere klimaaftryk pr ha ved økologisk produktion i forhold til konventionel ved sammenligning inden for produkt.
Hvis man også inkluderer biodiversitet, pesticider og kulstoflagring, vinder økologien på de miljø- og klimamæssige hensyn. Biodiversiteten pr. hektar er langt højere i det økologiske landbrug, hvilket er til gavn for jordbundsdyr og mikroorganismer, bestøvende insekter og naturlige fjender af skadelige insekter og sygdomme. Studier viser også, at kulstoflagringen er højere i økologisk landbrug - til gavn for jordens frugtbarhed og klimaet.
Det er veldokumenteret, at klima- og miljøeffekter er størst ved produktion af animalske produkter, hvad enten man sætter tænderne i en konventionel eller økologisk bøf. Dels er der et tab forbundet med, at husdyrene omdanner planternes/foderets energi og protein til kød og mælk, og dels dannes drivhusgasser ved husdyrenes fordøjelse og ved håndteringen af husdyrgødningen. En reduktion af kødforbruget vil kunne frigøre store arealer, som i dag bruges til foderproduktion, til i stedet at producere vegetabilsk føde til mennesker. I denne forbindelse er det relevant at påpege, at indkøbsstudier viser, at de kunder, som køber en stor andel økologiske varer, også køber flere grøntsager og mindre kød.
Omlægning af økologisk dyrkningspraksis, fodring af husdyrene og håndtering af husdyrgødning vil i kombination med bioraffinering og biogasproduktion kunne forbedre klimaprofilen, ligesom anvendelse af vedvarende energi og teknologi til energibesparelse kan reducere energiforbruget – begge dele til inspiration for hele landbruget.
Ved livscyklusanalyser ser man på produkternes klimaaftryk, fra de står i supermarkedet og hele vejen tilbage i kæden. En livscyklusanalyse (LCA) er en miljøvurdering, hvor alle delprocesser, der påvirker fremstillingen af et specifikt produkt inddrages. Alt, hvad der går ind på bedriften i form af foder, husdyrgødning, diesel, elektricitet mv. tages med i beregningerne sammen med det, der går ud fra bedriften i form af afgrøder, mælk, kød mv. Desuden estimeres emissioner til jord, luft og vand og inddrages i beregningerne.
Ved vurderingen af klimaeffektivitet er det vigtigt at sondre mellem de nationale emissionsopgørelser og livscyklusvurderinger (LCA). Der er mange ligheder mellem de to opgørelsesmetoder i forhold til emissionsfaktorer og data, mens den store forskel mellem de to opgørelsesmetoder er systemafgrænsningen. Hvor de nationale opgørelser har et nationalt og sektorperspektiv og indregner alle drivhusgasemissionerne inden for landets grænser, så har livscyklusvurderingen et kæde- og produktperspektiv og inkluderer således også emissioner uden for landets grænser
Fordelen ved livscyklusperspektivet er, at det giver et indblik i alle de emissioner, der er knyttet til produktionen af et landbrugsprodukt. De emissioner, der er knyttet til produktionen af f.eks. importeret soja eller handelsgødning vil således ikke indgå i de nationale opgørelser af f.eks. dansk produceret svinekød, men vil være en del af emissionerne i en livscyklusvurdering af dansk produceret svinekød. De to forskellige opgørelsesmetoder kan derfor supplere hinanden for at få det bedst mulige overblik over drivhusgasemissioner indenfor og uden for landets grænser, og deres fordeling gennem kæden og mellem de sektorer, der er knyttet til landbrugsproduktion.
Opgørelse af klimaaftrykket er stærkt afhængig af om, og hvordan bidraget fra ændret arealanvendelse (LUC) medtages, og at dette bl.a. bevirker, at metodevalg har indflydelse på sammenligning af økologiske og konventionelle produkter.
Benyttes såkaldt direct Land Use Change (dLUC), vil afgrøder, der er dyrket i forbindelse med ændret arealanvendelse (f.eks. fra regnskov til landbrugsjord), få pålagt et stort ekstra klimabidrag fra LUC - ud over det klimabidrag, der kommer fra selve dyrkningen. Et eksempel kan være konventionelle sojabønner, som dyrkes i områder af Sydamerika, hvor der ryddes skov.
Det økologiske system er i mindre grad baseret på foder fra områder med regnskovsrydning, hvorfor økologiske fødevarer typisk vil tillægges et mindre bidrag fra dLUC end de tilsvarende konventionelle fødevarer.
Det modsatte ses, hvis der benyttes såkaldt indirect Land Use Change (iLUC), hvor man pålægger alle dyrkede arealer en ensartet klimabelastning per ha baseret på en fordeling af den samlede klimabelastning fra ændret arealanvendelse (LUC). Her vil der så være en direkte sammenhæng mellem arealforbruget til produktion af fødevaren og bidraget fra iLUC.
Da der generelt er et større arealforbrug til at dyrke de økologiske afgrøder sammenlignet med tilsvarende konventionelle, vil der være et højere iLUC klimabidrag per kg økologiske fødevarer end for den tilsvarende konventionelle fødevarer, hvilket har betydning for sammenligning af produkternes klimaaftryk, når bidrag fra iLUC medtages.
Dele af ovenstående beskrivelse af livscyklusvurdering stammer fra DCA's publikation "Vidensyntese om livscyklusvurderinger og klimaeffektivitet i landbrugssektoren", (DCA rapport nr. 200, 2022)
> CCRotate - undersøger i langvarige og nye markforsøg effekten af efterafgrødeblandinger på produktiviteten, ukrudtstrykket og klimaaftrykket
> ClimateVeg - dokumenterer klima- og miljøprofilen for danske økologiske grøntsager og identificerer forbedringsmuligheder i tæt samarbejde med store danske økologiske grøntsagsproducenter.
> ClimOptic - udvikler, dokumenterer og demonstrerer optimerede organiske gødninger til anvendelse i samspil med ændringer i sædskifte og gødningshåndtering for mere klimaeffektiv økologisk planteproduktion.
> ECOCO2W - udvikler nyt foderadditiv som et vigtigt klimatiltag for økologiske husdyrproducenter for at kunne reducere enterisk metanproduktion hos mælkekøer med 30%
> ENTRANCE - udvikler ressourceeffektive fodringsstrategier til danske økologiske slagtegrise, baseret på 100% lokalt produceret foder. Det forventede resultat er en innovativ fodringsstrategi, der opretholder eller øger fodereffektiviteten og samtidig reducerer klima- og miljøpåvirkningen.
> FertiHood - øger udbytte og reducerer klimaaftryk via forbedring af jordens frugtbarhed og evne til at frigive næringsstoffer ved recirkulering af restprodukter fra landbrug og samfund.
> GrainLegsGo - øger dyrkningen af bælgplanter (ærter, hestebønner, sojabønner, grønne bønner) til human konsum - både friske eller frosne (som grønne ærter), hvilket har både miljø- og klimamæssige fordele, samt åbner mulighed for at bidrage til den cirkulære bioøkonomi.
> GrassRotate - gennemfører detaljerede undersøgelser af ændringer i jordens kulstoflager i både over- og underjord - for at undersøge potentialet ift. at modvirke klimaforandringerne ved at benytte mere artsrige græsmarksblandinger og øge græsandelen i sædskiftet.
> GrOBeat - udvikler en bæredygtig strategi for den økologiske oksekødsproduktion til fremtidens forbruger, hvor kvalitet erstatter kvantitet, hvilket i følge de nyeste hypoteser i forbrugervidenskab bidrager til sundere spisevaner og øget tilfredsstillelse. Projektet udvikler en mere rentabel strategi for oksekødsproduktion, hvor der tilbydes produkter, der lever op til forbrugernes krav ift. dyrevelfærd, biodiversitet samt klima og samtidig øger forbrugerens velvære.
> OnePlate - gennemfører en forbruger- og interessentundersøgelse, som skal bidrage til udviklingen af One-Plate konceptet, der samtidig optimeres i forhold til mindskning af klimaaftryk og miljøbelastning.
> OUTFIT - udvikler økonomisk bæredygtige foldkoncepter, der sikrer lave næringsstoftab samtidig med høj dyrevelfærd, biodiversitet og kulstofbinding.
> SO-FOOD - analyserer samspillet mellem økologisk forbrug og forbrugernes syn på bæredygtighed samt holdninger til klimavenlig teknologi.
> SustainOrganic - fokuserer på at kortlægge de mest gængse fødevarers påvirkning på miljøet ud fra livcyklusanalyser.
> WI-FI - optimerer vinterfodringen af økologiske søer ved hjælp af grovfoder og recirkulerede restprodukter.
Afsluttede projekter
> OrganoFinery - arbejdede blandt andet på at vurdere biogaspotentialet i grøn biomasse efter proteinudvinding.
Anne Grete Kongsted (AU)
Erik Fog (ICOEL)
Hanne Lakkenborg Kristensen (AU)
Jim Rasmussen (AU)
Jørgen Eriksen (AU)
Jørgen E. Olesen (AU)
Kirsten Halsnæs (DTU)
Lisbeth Morgensen (AU)
Mette Lübeck (AAU)
Natalja Nørskov (AU)
Peter Kappel Theil (AU)
Tove Christensen (KU)
Troels Kristensen (AU)
FORSKNING, UDVIKLING OG RÅDGIVNING BØR OMFATTE:
• Nye dyrkningssystemer, der kan øge kulstoflagring og minimere udledningen af lattergas via nye sædskifter og efterafgrøder og dyrkningssystemer med minimeret jordbearbejdning.
• Nye fodringssystemer til kvæg til reduktion af metan fra fordøjelsen.
• Nye staldsystemer og systemer til håndtering af husdyrgødningen til reduktion af metanudledninger, som i kombination med biogasproduktion af efterafgrøder og planterester kan øge bioenergi-produktionen.
• Produktion af fødevarer, proteinrigt foder, gødning og energi i en kombination af bioraffinering og biogas baseret på flerårige afgrøder som kløvergræs.
• Nye teknologier til reduktion af energiforbruget, herunder effektivisering og elektrificering af stald- og markoperationer.
• Brug af biogas som drivmiddel i traktorer og landbrugsmaskiner, herunder transport af landbrugsvarer.