Kan økologi brødføde verden?

Der er store udfordringer i det eksisterende fødevaresystem, som skal løses. En omfattende rapport støttet af FN og verdensbanken viste for nogle år siden, at den biologiske mangfoldighed er så negativt påvirket af bl.a. intensivt landbrug, at det også går ud over naturens serviceydelser til landbrugsproduktionen selv. Dette gælder f.eks. bestøvning og regulering af skadegørere på afgrøderne. Det samme gælder jordens frugtbarhed, som mange steder er ødelagt i en grad, så kunstgødning ikke er tilstrækkeligt til at opretholde og forbedre udbytterne. Dertil kommer, at klimaændringer i mange egne gør det vanskeligt for bønderne at forudse regnmønstre over året og dermed, hvornår de skal så og gøde m.m.

Der er brug for udvikling og udbredelse af landbrugsformer, som tager hensyn til og vedligeholder naturgrundlaget, herunder biologisk mangfoldighed og jordens frugtbarhed, samt dens evne til at optage og holde på vand. Det skal være landbrugsformer, der er tilpasset klimaændringer og reducerer klimapåvirkningen, og som samtidig sikrer dyrevelfærd og mindsker antibiotikaforbruget.

Dertil kommer, at millioner af mindre landbrug producerer meget lidt, fordi de enten mangler viden, teknologi, kredit eller markedsadgang – eller det hele på én gang. Det gør deres mulighed for at intensivere deres landbrug begrænset - og hvis de låner penge til f.eks. kunstgødning eller pesticider, risikerer de at blive forgældede pga. ekstremt høje renter.

Ingen kender svaret på, hvordan vi på en bæredygtig måde kan brødføde ni mia. mennesker og samtidig vedligeholde naturens servicefunktioner, som landbruget er helt afhængig af. De mest udbredte nuværende landbrugsformer kan ikke. Økologisk jordbrug er et forsøg på at finde en vej, som bedre balancerer forskellige hensyn og samtidig producerer mad nok til alle.

Økologi af eget valg

De sidste 50 års landbrugsudvikling viser, at det for millioner af bønder ikke er så let og risikofrit at intensivere ved at bruge kunstgødning og pesticider, som mange har troet. Der er i stedet behov for at intensivere ved at bruge lokale ressourcer, økologiske metoder og en mangfoldighed af afgrøder til at forbedre jordens frugtbarhed og fremme fødevaresikkerhed og god ernæring.

Mange projekter har vist, at man kan intensivere produktionen ved økologiske metoder, hvilket både øger fattige bønders fødevaresikkerhed og giver indtægt via forbedret markedsadgang og reduceret gældsætning pga. det lave behov for at købe hjælpestoffer.

Samtidig har økologiske metoder forbedret naturgrundlaget i udpinte områder, så der kan produceres mere mad til eksport til byerne. Hvis bønder vælger de økologiske muligheder for at intensivere produktionen, står det dem jo frit for senere at investere i f.eks. kunstgødning, hvis de finder det relevant. Men mange vælger at fortsætte med at udvikle deres økologiske produktionsform og sælger overskuddet på lokale markeder og til byernes befolkning.

Løsningerne er på vej

Verden har brug for al den idérigdom og innovation, som dygtige landmænd, rådgivere og forskere kan udvikle sammen. Økologien er et forsøg på radikal innovation, en produktionsform under udvikling. Andre gode initiativer forsøger at forbedre konventionelt jordbrug ved f.eks. at undgå pløjning eller udvikle metoder til at reducere pesticidforbruget, såkaldt IPM (Integrated Pest Management). Økologerne skal være opmærksomme på mulighederne i samarbejde med sådanne initiativer. Men samtidig har økologerne bredere mål end andre alternative landbrugsformer og adskiller sig derfor i deres udvikling af nye metoder.

Det er vigtigt at huske, at de strenge regler for økologisk jordbrug er udviklet af landmændene selv, og at alle økologiske landmænd frivilligt har valgt at ville følge dem. Reglerne om ikke at bruge kunstgødning og kemiske pesticider fremmer udviklingen af metoder til at sikre gødning, jordens frugtbarhed, forebyggelse af skadegørere osv. Altså metoder til at fremme og vedligeholde naturens egne servicefunktioner, som konventionelle jordbrugsformer i vidt omfang har glemt.

Det moderne økologiske jordbrug har blot et par generationer af landmænd på bagen, selvom det naturligvis bygger på traditionelle landbrugsformer og mange generationer af viden. Og allerede nu viser mange undersøgelser, at både biologisk mangfoldighed i agerlandet og jordens frugtbarhed fremmes af økologisk jordbrug. Til gengæld er klimapåvirkningen fra de fleste økologiske produkter på niveau med tilsvarende konventionelle.

Nytænkning gavner alle

Økologien står også bag udviklingen af moderne teknologi som f.eks. lugerobotter, som kan køre mellem grøntsagsrækkerne. Dette kan også blive til gavn for konventionelle producenter.

I Afrika har forskere og landmænd sammen udviklet økologiske metoder til at undgå skadegørere i majs gennem smarte blandingsafgrøder med kvælstoffikserende afgrøder samt metoder til såkaldte skovlandbrug, hvor træer kan gøde majs, når de smider bladene. I begge systemer er udbytterne på niveau med eller højere end tilsvarende dyrkning baseret på kunstgødning - og med meget færre omkostninger for de landmænd, som bruger dem. Derfor forekommer det letsindigt på forhånd at afskrive de innovative kræfter i den globale økologiske bevægelse på baggrund af en forsimplet opskalering fra en global dækning på ca. en procent til op mod 100 procent.

Landbrug og kost hænger sammen

Man kan ikke diskutere fremtidens landbrugsformer og fødevareforsyning uden samtidig at overveje befolkningens kost.

Hvis fremtidens ni mia. mennesker skulle have den samme mængde kød og mælkeprodukter, som vi spiser i dagens Danmark, ville det have endnu større omkostninger for naturen.

I dag bruges ca. to tredjedele af den globale planteproduktion til dyrefoder, og det er velkendt, at husdyrprodukter beslaglægger væsentligt mere land og flere ressourcer samt påvirker miljøet mere samlet set end vegetabilske produkter med samme ernæringsværdi.

Der er stadig mange mennesker globalt set, som ville have glæde af – og heldigvis snart får købekraft til – at spise mere animalsk protein. Men der er også mange forbrugere, som kunne klare sig med mindre af både animalsk protein og fedt samt letfordøjelige kulhydrater; uden nødvendigvis at skulle leve vegetarisk.

Faktisk er der nu verden over flere overvægtige end direkte sultne. Skal vi tænke i fremtidens landbrug, skal vi også overveje fremtidens kost. Det er ikke mindre realistisk at forestille sig en sundere kostsammensætning med færre animalske produkter i de rige lande, end at lave regnearksberegninger over jordens samlede fødevareproduktion under konventionelle eller økologiske scenarier. Under forudsætning af en afbalanceret kost – som også ville være mere miljø- og klimavenlig – er det ikke urealistisk at forestille sig en stor omlægning til økologiske jordbrugsformer over de næste generationer. Også selvom de økologiske kornudbytter er lavere end konventionelle.