Et udeareal på 200 m² til 200 slagtesvin kan nemt komme til at virke som en betonørken. Gennem en opdeling i flere zoner vil landmænd kunne give de forskellige områder en reel værdi for grisene.

pECOSYSTEM sætter blandt andet fokus på, hvordan man kan tilgodese grisens rodeadfærd ved hjælp af et rodeområde. Andre muligheder for at øge værdien af udeområdet, kunne være at indrette et område til hvile-zone med liggevægge, der giver mindre gennemgangstrafik og forstyrrelser og giver flere grise mulighed for at ligge bekvemt med støtte fra væggen.  Disse hvileområder kunne måske overdækkes for at give læ om vinteren og skygge om sommeren.

For at tilgodese grisenes behov for hudpleje kunne man indrette et område med kløpinde, som vi kender fra kvægstalde. Ligesom et område kunne indrettes til termoregulering med overbrusning eller sølekar i sommerperioden.

Måske skulle vi overveje, om alt grovfoder skal tildeles på et enkelt sted i stien, eller om det skal tildeles forskellige steder; det ville give grisene lettere adgang til grovfoderet og mulighed for at opdele sig i mindre grupper. Måske skulle man også overveje at skifte mellem to eller flere typer grovfoder, så  foderets nyhedsværdi bevares.

Større stier giver både udfordringer og muligheder

Selvom der er mange gode tiltag i den økologiske produktion med krav om ekstra plads, strøelse, adgang til udeareal og grovfoder, må vi erkende, at vi også ser f.eks. halebid i denne produktionsform. Spørgsmålet er, om vi udnytter de ekstra ressourcer godt nok, eller om vi ved nytænkning kan udnytte dem endnu bedre.

I forbindelse med udarbejdelse af en oversigt over de økologiske staldtyper i projektet pECOSYSTEM springer det i øjnene, at der tænkes meget i kasser. En større sti er ofte bare en forøgelse af stiens længde og bredde, mens der er meget lidt fokus på at udnytte de ekstra kvadratmeter på en ny måde.

Med et samlet arealkrav på 460 m² til en flok på 200 slagtesvin, giver det os nogle andre muligheder for at tage højde for, at grise er nysgerrige og undersøgende dyr, men samtidig stiller det også krav til, at vi indtænker, at grise er skovdyr, der lever i mindre flokke, så store åbne arealer er ikke nødvendigvis det mest optimale.

I stedet for kun at kigge på om lovgivningen er overholdt, burde vi fokusere mere på, hvordan vi får mest mulig værdi ud af de ekstra investeringer.

Udfordringen er, at så snart vi bevæger os væk fra den traditionelle sti, er der meget lidt forskning og erfaring på området. Samtidig er det ofte små detaljer og management, der afgør, om et tiltag virker eller f.eks. resulterer i øget svineri. Dette gør, at de landmænd, der  omsætter nytænkning til praksis, løber en risiko, da nybygning og ombygning er en stor investering, som de skal leve af og med i mange år.

Gode intentioner og dyre kvadratmeter kan blive til større glæde for grise, landmænd og forbrugere, når vi sammen giver området større opmærksomhed og nytænker  slagtesvinestiens indretning. Ideen med de skitserede forslag er at åbne op for en diskussion om nogle af de muligheder en større sti giver for at tilgodese grisenes naturlige adfærd. Godt udtænkt kan det  være til gavn for både grise, landmænd og forbrugere.

Artiklen er skrevet af (fra venstre): 
Heidi Mai-Lis Andersen, akademisk medarbejder, Institut for Agroøkologi, AU Foulum,
Merete Studnitz, specialkonsulent, Phd, SEGES, Økologi
og Marianne Bonde, Dyrlæge, Phd, Udviklingscenter for Husdyr på Friland 

Om pECOSYSTEM

Projektet pECOSYSTEM er en del af Organic RDD 2-programmet, som koordineres af ICROFS (Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer), og det har fået tilskud fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under Miljø- og Fødevareministeriet. Læs mere om projektet på: http://agro.au.dk/forskning/projekter/pecosystem/ eller på ICROFS' hjemmeside http://icrofs.dk/forskning/dansk-forskning/organic-rdd-2/pecosystem/