Workshop om bæredygtigt foderprotein fra lokalproducerede grønne biomasser

26. maj præsenterede OrganoFinery og MultiPlant foreløbige resultater, og Aarhus Universitets pilotanlæg i Foulum til bioraffinering blev demonstreret. Desuden drøftede deltagerne udfordringer og mulige løsninger, som tegner sig for fremstilling af bioraffineret økologisk proteinfoder ud fra græsmarksafgrøder.

Workshoppen var velbesøgt med 75 deltagere, der repræsenterede landbrug, maskinstationer, maskinudrustning, fodervirksomheder, konsulenter, forskere, myndigheder og interesseorganisationer.

Tilslutningen og debatten viste en stor interesse fra mange sider for at finde frem til et bioraffineringskoncept, der vil kunne realiseres i kommerciel skala.

Der blev drøftet emner som:

  • Kaskadeudnyttelse /udvinding af flere værdistoffer¨

  • Flerstrengsbioraffinaderier der kan håndtere flere typer biomasser og producere flere outputs

  • Fuld udnyttelse af udstyrskapacitet

  • Begrænsning af transportomkostninger

  • Åben innovation med involvering af brugerne. 

Dagens præsentationer og resultatet fra workshoppens diskussioner kan findes herunder:

Workshoppens indledning og program v/Kell Andersen, Agro Business Park og Erik Fog, SEGES

Status for MultiPlant-projektet v/Jørgen Eriksen, Aarhus Universitet Institut for Agroøkologi

Status for OrganoFinery-projektet v/ Mette Lübeck, Aalborg Universitet Institut for Kemi og Biovidenskab

Markedet for økologisk græsprotein v/ Karen Hamann, Instituttet for Fødevarestudier og Agroindustriel Udvikling

Eksempler på økonomien ved fremstilling af græsprotein v/ Niels Tvedegaard, Københavns Universitet Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi

Resultater fra workshoppens gruppedrøftelser (udfordringer og løsninger)


Læs mere om projekterne

Besøg MultiPlants hjemmeside

Besøg OrganoFinerys hjemmeside

Projekterne er en del af Organic RDD 2-programmet, som koordineres af ICROFS (Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer), og det har fået tilskud fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under Miljø- og Fødevareministeriet.