Skovmyren som skadedyrsbekæmper til frugtplantager
Aarhus Universitet har undersøgt, hvordan skovmyrer kan bruges som et bæredygtigt værktøj i integreret plantebeskyttelse.
Økologiske frugtavlere har få midler til at bekæmpe plantesygdomme og skadedyr. De seneste år har myrer dog vist lovende effekter mod både plantesygdomme og skadedyr - og de er ovenikøbet nemme at passe og flytte ind i frugtplantager. De fjerner blandt andet frostmålerlarver fra æbletræer om foråret. Samtidig mindsker de forekomsten af æbleråd og skurv, formentlig på grund af deres udskillelse af antibiotiske stoffer.
Tuefragmenter kan høstes uden at svække donorkolonier
I Organic RDD‑projektet AntFarm undersøger forskere, hvordan skovmyrer kan dyrkes ved at flytte dele af en såkaldt donor-koloni til en anden placering. Et centralt spørgsmål er, hvor hurtigt en donooloni kan genopbygge sin tue, når dele af den fjernes. Forsøgene viser, at kolonien kan være genetableret på omkring én måned, hvis myrene fodres. Uden fordring tager genopbygningen cirka dobbelt så lang tid.
Etablering kræver omtanke
Ved etablering af myrer skal der tages højde for, at for små tuer eller for tæt afstand mellem dem kan få kolonier til at flytte sammen. Det kan undgås ved at bruge tilstrækkeligt store tuefragmenter, holde en afstand på over 25 meter mellem tuerne og supplere med sand og duftmærket træ fra det oprindelige bo. Det efterligner skovmyrernes naturlige tuemiljø og øger chancen for, at de bliver, hvor man placerer dem.
Der er dog forhold, man skal være opmærksom på. Myrer kan beskytte bladlus, og de skal indgå som en del af et bredere IPM‑program – ikke som en enkeltstående løsning. Men som supplement til eksisterende metoder kan skovmyrer være et praktisk og bæredygtigt værktøj for både økologiske og konventionelle producenter.
Spørgsmål til seniorforsker Joachim Offenberg, Aarhus Universitet
- Kan frugtavlere selv transplantere myrer ind i frugtplantager?
Hvis man har adgang til en skov, man må tage dem fra, er det ikke vanskeligt at flytte dem. Man graver en tue eller blot en del af tuen graves op og placerer i en murerbalje. Dette hældes ud i et lille hul, man har gravet i plantagen. Husk at få mindst én dronning fra donortuen med. Kend hende på, at hun er lidt større end de andre myrer, har en mere blank krop og oftest sidder dybest nede i tuen. Få gerne tuemateriale med fra alle tuens dybder og ikke kun fra toppen. - Hvordan sikrer man en succesfuld etablering?
Nøglen er at tage store fragmenter (min. 90 liter), holde minimum 25 meters afstand imellem tuerne, give myrerne adgang til en 40% sukkeropløsning og tilbyde dem vand i små beholdere. Sukkeret forsyner dem med energi og sørger for, at de ikke begynder at opdyrke bladlus. Og det er meget vigtigt at placere en lille stub eller et kraftigt stykke træ i boet.
Artiklen er også bragt i Økologi - Inspiration til Jordbruget, 2. udgave, oktober 2026.
Sektor for Økologi har overtaget udgivelsen af magasinet, som DLBR-Økologi tidligere stod bag.
Det er nu et medlemstilbud for økologer i L&F. Er man ikke medlem, kan man tegne abonnement på bladet.