Kan man påvirke den økologiske slagtekyllings adfærd gennem ændrede fodringstrategier og berigede udearealer? Er der nogle racer, der klarer sig bedre end andre og kan de eventuelt være med til at differentiere markedet? Og kan produktionen udvikles på en måde, så danskerne køber mere øko-kylling? For trods danskernes stadigt stigende efterspørgsel på økologiske varer, udgør øko-kyllingen kun omkring 1 procent af kyllingesalget i Danmark.

Disse udfordringer satte Multichick-projektet sig for i 2014 at finde løsninger på og i det hele taget identificere, hvordan produktionen og branchen kan udvikle sig og samtidig indfri forbrugernes forventninger til den økologiske kylling. Projektgruppen fremlagde sine resultater på Økologi Kongres 2017 i slutningen af sidste år, hvor Multichick-projektet afholdt en afsluttende workshop. Multichick-projektet er et Organic RDD-projekt koordineret af ICROFS.

Berigede udearealer og nedsat protein stimulerer fødesøgning
Kyllingernes velfærd kan blive bedre, hvis kyllingerne bevæger sig mere og kommer udenfor og bruger udearealerne bedre. For når kyllingerne bevæger sig længere væk fra stalden, er risikoen for trædepudesvidninger mindre, og kyllingernes knogler og muskler bliver stærkere.

To genotypers tilvækst og adfærd blev undersøgt i projektet. Eksempelvis undersøgte man i sommerperioden adfærden og tilvæksten af to mere langsomt voksende racer, den sorte kylling ’Label skovkylling’ og den brune ”Scan Label” i forskelligt indrettede udearealer. Resultaterne viste, at indretter man udearealet med træer og buske vil kyllingerne søge ud blandt vegetationen og væk fra stalden. Hvis kyllingerne, ud over træer, har adgang til græs og urter i udearealet samtidig med, at de får foder med et lavere proteinindhold vil kyllingerne i højere grad bruge udearealet til at søge føde.  

En alsidig produktion
”Scan Label”, der er en fransk race, havde en lavere tilvækst end ”Label Skovkyllingen”. Men forsøget konkluderede, at begge racer kan klare sig med et lavere proteinindhold, og de har en aktiv og naturlig fødesøgningsadfærd. Kombinationen af langsomt voksende racer og foder med et lavere proteinindhold kan være en mulig strategi for den økologiske slagtekyllingeproduktion til at reducere importen af soja og til at lette overgangen til 100 procent økologisk foder.

Racer, der vokser langsommere, og som har en veludviklet fødesøgningsadfærd, kan desuden være vigtige kilder til en mere alsidig produktion, og de kan føre til slagtekyllinger med en anderledes smag og udseende end de racer, den økologiske produktion bruger i dag.  

Muligheder i markedsudvikling
Selvom der er mulighed for at udvikle og optimere primærproduktionen og tilgodese dyrenes velfærd samtidig med at forbrugerne får indfriet deres forventninger til det økologiske produkt, skal produkterne jo også afsættes. Derfor bidrog forskellige aktører i værdikæden til projektet og gav hver deres bud på muligheder og begrænsninger for en positiv markedsudvikling. Meningen med workshoppen på kongressen var derfor også at bringe de forskellige aktører i værdikæden sammen for at diskutere, hvor øko-kyllingen skal bevæge sig hen.  

Øko-kylling med en historie
I branchen producerer de store producenter titusinder af slagtekyllinger, som de kan afsætte til supermarkederne til glæde for mange forbrugere. De mindre nicheprægede producenter laver unikke specialprodukter og afsætter kyllingerne i egne eller få og mindre butikker. De leverer for eksempel ofte til restauranter, der gerne vil betale for den historie kyllingen repræsenterer samt kvaliteten og smagen.

Forskerne har i projektet undersøgt, hvad nicheproduktioner, som special-øl og gourmetmel, har gjort for at få succes i Danmark, og hvad den økologiske kyllingesektor kan lære af de to brancher. Selvom de er vidt forskellige varer, så kan den kvalitetsudviklingsproces og historiefortælling, special-øl og gourmetmel har formået at skabe de senere år, tilsvarende bruges i den økologiske slagtekyllingesektor. Her er der potentiale for at skabe forskellighed mht. bl.a. smag, dyrevelfærd, produktionsform og –sted samt historie, for på den måde at skabe en merværdi tilknyttet det enkelte produkt.

Potentiale i gentænkning
Den økologiske slagtekyllingeproduktion ligger inde med et betydeligt udviklingspotentiale, for danskernes efterspørgsel på økologiske kyllinger er stadigt stigende. Det kan undre, at markedsandelen er så lille, når økologiske varer har en markedsandel på omkring 8 procent af det samlede fødevaresalg, og når vi danskere i stigende grad er optaget af dyrevelfærd, smag, sund mad og klimavenlig produktion.

Denne fødevaretrend passer den økologiske kyllingeproduktionen godt ind i, og projektresultaterne viser, at det burde være muligt for branchen at udnytte dette potentiale ved at gentænke kyllingeproduktionen og skabe samt kommunikere den merværdi, som forbrugerne gerne vil betale for.

Bevægelse i forskellig retning
Men i forbindelse med projektet og på den afholdte workshop blev det tydeligt, at de forskellige aktører i værdikæden ser forskelligt på, hvor den økologiske slagtekylling skal bevæge sig hen.

Detailledet ønsker mindre og mere ensartede kyllinger for at sælge dem til en lavere stykpris. Kyllinger på friland vokser ofte uens, så det vil kræve væsentlige ændringer i den økologiske produktion, og det vil slå knude på den produktion producenterne gennem de seneste tyve år har bygget op.  

Hvad gør branchen så ved udviklingspotentialet af selve produktet, indfrielse af det uudnyttede markedspotentiale, og udvikling af nicheprodukter og afsætningskanaler?

Hertil supplerer Sanna Steenfeldt, seniorforsker og projektleder for Multichick-projektet:

De endelige resultater fra Multichick-projekt bliver offentliggjort senere på året. 

Læs kronikken på Altinget.dk:

• Forskere: Øko-kyllingen står ved en skillevej

Læs mere om:

• Multichick-projektet her på sitet
• Bedre øko-kyllinger med nye genotyper og fodringsstrategier
• Røre i hønsegården?
• Attraktive udearealer øger økologiske kyllingers aktivitet
• Anvendelse af afskallet havre som foder til økologiske slagtekyllinger