I projektet, der ledes af Sanna Steenfeldt fra Institut for Husdyrvidenskab på Aarhus Universitet, prøver man i samarbejde med DLG, SEGES, Danæg og to økologiske ægproducenter at afprøve, hvad der sker, hvis man nedsætter indholdet af fosfor i foderet temmelig meget.

-Vi arbejder med fire forskellige behandlinger, hvor fosfor bliver reduceret til forskellige niveauer, helt ned til, at der stort set ikke er uorganisk fosfor i foderet. Ud over det har vi to forskellige calcium strategier, hvor vi i halvdelen af de fire forskellige fosforblandinger tilsætter calcium til foderet, som man også gør ude ved producenterne i dag.  I den anden halvdel af blandingerne er calcium taget ud af foderet og tildeles separat cirka tre timer inden lyset slukkes, forklarer Sanna Steenfeldt.

Calcium til tiden

Og hvad har det med fosfor at gøre? Jo, calcium er vigtigt for at danne skallen omkring ægget, og den proces foregår om natten.  Teorien er, at når calcium tildeles umiddelbart inden det skal bruges, mobiliserer hønerne mindre calcium fra knoglerne om natten. Hentes der calcium fra knoglerne, hentes der nemlig også fosfor i samme ombæring, da knogler er opbygget af en forbindelse mellem calcium og fosfor. Men fosforen fra knoglerne kan hønerne ikke bruge til noget, så den udskilles i gødningen, hvilket er netop det, man vil undgå. Det calcium hønerne æder separat inden lyset slukkes, vil ophobe sig i kro og kråse og bliver derfor opløst langsommere. Dermed er det tilgængeligt, når der er brug for det til dannelsen af æggeskallen. Der anvendes i alle behandlinger skaller med en stor partikelstørrelse som calciumkilde.

Æggeskallen - den perfekte emballage Æggeskallen er ideel indpakning til ægget. Den holder ægget friskt og holder bakterier ude. Hvis ægget får en revne ødelægges den barriere, og ægget kan ikke bruges til salg til private forbrugere. Hvis der er tale om store revner eller ægget helt går i stykker, kan det svine andre æg til, der så heller ikke kan bruges til privat konsum. Derfor er en stærk skal på ægget vigtig, og skaltykkelsen er en afgørende parameter for skalstyrken. Kilde: Anders Katholm, underdirektør i DLG med ansvar for fjerkræfoder Foto: Colourbox

Æggeskal skal ikke forringes

Undervejs i forsøgene måler man på en række produktions-parametre. Det er f.eks. vigtigt, at hønerne producerer samme antal æg som normalt og at æggets størrelse er som forventet, samt ikke mindst, at æggeskallen ikke forringes eller svækkes. Her måler Danæg skalstyrken ved de forskellige behandlinger, for at holde øje med, om de forskellige foderblandinger har en negativ effekt på æggeskalsstyrken. Dårligere æggeskaller er nemlig ikke smart, da det giver flere knækæg, dvs. æg der tager skade undervejs på f.eks. pakkerierne. Knækæg giver tab både for producenten og pakkeriet samt ressourcespild i form af æg, der må kasseres.

Et komplekst problem

Fosfor er vigtigt for den fysiologiske opbygning, men når æglæggerne først er udvoksede, har de et lavt behov for fosfor. Og jo ældre de bliver, jo dårligere bliver de også til at udnytte fosfor.

Sanna Steenfeldt siger: -Det her er et komplekst problem, og det kan være svært at rykke ved. Men bare man kan rykke noget, kan det trods alt betyde noget i tons fosfor, der udbringes på markerne. Men vi må ikke komme så langt ned i fosfor, at vi kompromitterer hønernes velfærd. Hvis det går ud over deres knoglestyrke i benene eller i vingerne, så er det uacceptabelt.

Forsøg ude hos producenterne starter tidligst i slut 2021, for de blandinger, der skal testes hos producenterne, afhænger af, hvad forsøget på AU viser. Hønerne er nu 42 uger og netop kommet udendørs. Der indgår 1120 høner i alt af racen Decalb White, der er en udbredt æglægger race, som bruges af både konventionelle og økologiske producenter. 

Projektet her er en unik mulighed for at se effekter og konsekvenser over en hel æglægningsperiode. 
-Anders Katholm, underdirektør i DLG med ansvar for fjerkræfoder  

Lovende målinger indtil videre

Målingerne indtil nu viser,  at de forskellige niveauer af fosfor i de foderblandinger, der afprøves, ikke har nogen negative effekter på æggeskalsstyrken.

Sanna Steenfeldt siger: - Produktionsparametrene ser gode ud indtil videre, de producerer det de skal og æggeskalsstyrke og ægvægt ser fint ud.  Men man skal huske, at hønerne også er unge nu. Generelt ser man, at når hønerne bliver ældre, kan der blive problemer med æggeskalsstyrken. Og der kan det jo være, at det bliver et større problem hos dem i forsøget, der får mindre fosfor. Status lige nu er at det ser godt ud, og så må vi afvente, hvordan det udvikler sig i de kommende måneder.   

Med hensyn til foderforbrug og separat tildeling af calcium, er det gået som forventet. Hønerne spiser samlet set ikke mere, fordi de får tildelt separate calciumskaller, de har tværtimod nedsat deres foderforbrug, så de lander på nogenlunde samme samlet indtag.  Der er for nyligt taget blodprøver til måling af knoglestyrke samt calcium og fosfor indhold, og samtidig kører der fordøjelighedsforsøg, hvor der måles på udnyttelsen af calcium og fosfor. Resultaterne af disse målinger foreligger efter sommeren. Hønsene er desuden blevet vejet og fjerbedømt.
-Fjerdragten er fin og dødeligheden lav, og der er heller ingen problemer med trædepuder, fortæller Sanna Steenfeldt.

Værdifuld viden om fosforbehov under danske forhold

Foder- og grovvareselskabet DLG er partner i Orpheus- projektet, og her forklarer Anders Katholm, underdirektør i DLG med ansvar for fjerkræfoder:

-Det primære fokus for DLG er at få fastlagt høners behov for fosfor. Der findes en del udenlandske undersøgelser på området, men disse undersøgelser har typisk kun foregået for en del af æglægningsperioden. Da vi er overbevist om at ændringer i en del af æglægningsperioden kan påvirke ægproduktionen på længere sigt, er projektet her en unik mulighed for at se effekter og konsekvenser over en hel æglægningsperiode. DLG har også interesser i ægpakkeri hvorfor skalstyrke, som også undersøges i projektet, er vigtig for at få optimal udnyttelse af æggene.

Om de forskellige calciumstrategier siger Anders Katholm:
-Den anden del af projektet hvor en anderledes udfodring af calcium sandsynligvis kan påvirke hønernes fosforbehov er lige så interessant, da det potentielt kan nedsætte fosforniveauet i foderet og også give værdifuld viden om vekselvirkningen mellem foder og fodringsstrategi.

Slutteligt fortæller Anders Katholm:
- Jeg forventer at vi får fastlagt hønernes behov for fosfor i foderet under danske forhold. Disse resultater vil vi herefter meget hurtigt implementere i DLG’s økologiske foderblandinger. Jeg forventer også, at projektet kan give svar på, om en ændret fodring kan sænke hønernes behov for fosfor. Hvis det er tilfældet starter en mere kompliceret proces, hvor vi vil arbejde på at promovere denne ændrede fodring og samtidig tilbyde foderblandinger, der er tilpasset dertil.