Flere knaster på vejen mod mere klimavenlige madvaner

Forbrugerne forbinder ikke bare bæredygtige madvarer med at være klimavenlige, men mener også at der skal tages hensyn til miljøet og cirkulær økonomi. Der er dog stadig omfattende usikkerhed om klimabelastning af vores madvaner.

SO-FOOD har undersøgt samspillet mellem opfattelser af bæredygtighedsbegrebet og forbrug af økologiske varer. Foto: Helene Uller-Kristensen.

Fra mange sider er der stigende fokus på klimaet – også i forbindelse med produktion af madvarer - og især produktion af animalske madvarer. Men hvor tilbøjelige er forbrugerne til at spise mere klimavenligt?

Det spørgsmål forsøger vi at kaste lys over ved hjælp af data fra en spørgeskemaundersøgelse fra 2022, hvor 1.941 repræsentativt udvalgte danske respondenter deltog. Respondenterne er opdelt i tre økologiske grupper: En gruppe med den fjerdedel af respondenterne, der har den laveste økologiske indkøbsfrekevns, en gruppe med den fjerdedel af respondenterne, der har den højeste økologiske indkøbsfrekvens, og en tredje gruppe, der omfatter den resterende miderste halvdel. Klimahensyn i forhold til andre bæredygtighedselementer er undersøgt.

Vi havde en forventning om, at det store fokus på klima ville gøre, at mange forbrugere primært sætter lighedstegn mellem bæredygtighed og lav klimapåvirkning, men den blev ikke indfriet.

På figuren ses, at cirka 85 pct. af respondenterne mener, at ikke bare klima, men også miljø og cirkulær økonomi er vigtige elementer i forhold til at kunne kalde en madvare bæredygtig. Samlet set var omkring 10 pct. af respondenterne usikre på deres opfattelse af bæredygtighed, især var der mange i den laveste økologigruppe, der svarede ’ved ikke’ på spørgsmålene.

Et flertal af respondenterne mener, at det ikke kun er klima, men også miljø og cirkulær økonomi, som er vigtige elementer for at kunne kalde en madvare bæredygtig

Et flertal af respondenterne mener, at det ikke kun er klima, men også miljø og cirkulær økonomi, som er vigtige elementer for at kunne kalde en madvare bæredygtig.

Kun godt halvdelen af respondenterne kæder deres mad sammen med en klimapåvirkning. Desuden siger omkring en tredjedel, at de ikke ved, hvilke madvarer de skal vælge for at være mere klimavenlige.

Denne manglende viden er dog ikke ensbetydende med, at alle byder et klimamærke på madvarerne velkommen. Interessen svinger fra, at ca. 25 pct. af respondenterne i gruppen med det laveste økologiforbrug gerne vil have information om madens klimaaftryk til omkring 60 pct. i gruppen med det højeste økologiforbrug.

Er forbrugerne parate til at ændre deres madvaner for at mindske deres klimaaftryk?

Tja. I størrelsesorden 60 pct. af respondenterne siger, at de er villige til at skifte enkelte madvarer ud for at mindske deres klimaaftryk.

Derudover er en fjerdedel i den højeste økologigruppe villige til at udskifte mange madvarer og hver tiende i den mellemste økologigruppe, mens væsentligt færre i den laveste økologigruppe er parate til det.

Modsat er 40 pct. i den laveste økologigruppe helt afvisende over for at ændre deres madvaner, mens kun hver tiende i de to andre grupper er det. 

Der er brug for tiltag. Resultaterne understreger, at selvom klima er højt på dagsordenen, er der flere knaster på vejen mod mere klimavenlige madvaner. 

Knasterne består i, at 1) folk ikke tydeligt kobler klimaaftryk til madvaner, 2) der er usikkerhed om, hvordan man spiser mere klimavenligt, og 3) mange er faktisk heller ikke parate til at foretage de store ændringer i deres madvaner.

Projektet SO-FOOD er en del af Organic RDD 6-programmet, som koordineres af ICROFS (Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer) i samarbejde med GUDP.

SO-FOODs hjemmeside

Klummen er også bragt i Økologisk Landbrug januar 2023.