Faktaark om rækkedyrkningssystem med korn og efterafgrøder

Den største udfordring for at opnå højere og mere stabile udbytter i økologisk planteavl er knyttet til tilstrækkelig kvælstofforsyning og bekæmpelse af aggressivt ukrudt. Projektet RowCrop har udviklet et rækkedyrkningssystem med korn og efterafgrøder, som muliggør radrensning i begge afgrøder.

Ved at etablere efterafgrøder i forbindelse med den sidste radrensning i en kornafgrøde og radrense stubben efter høst er det muligt at lave mekanisk bearbejdning af hele dyrkningsfladen i løbet af vækstsæsonen og samtidig have konstant bevoksning

RowCrops system er sammensat af tre elementer:

  1. Radrensning af korn sået på 25 cm rækkeafstand
  2. Etablering af kvælstoffikserende efterafgrøder i mellem rækkerne ved sidste radrensning
  3. Radrensning i efterafgrøden efter høst, så rodukrudt bekæmpes.

I faktaarkene kan du bl.a. læse om hvordan;

  • øget rækkeafstand på 25 cm med radrensning forbedrer ukrudtsbekæmpelsen uden at reducere udbyttet.
  • øget rækkeafstand muliggør etablering af efterafgrøder ved sidste radrensning.
  • øget rækkeafstand i hovedafgrøden og tidlig undersåning kan forbedre efterafgrødens vækst, give en bedre kvælstof-eftervirkning og stabilisere udbytterne over tid.
  • radrensning om efteråret mellem rækker af eftergrøder giver mulighed for at bekæmpe rodukrudt samtidig med, at efterafgrøden gror videre.


Faktaark


Projektet RowCrop er en del af Organic RDD 2-programmet, som koordineres af ICROFS (Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer). Det har fået tilskud fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under Miljø- og Fødevareministeriet.

Besøg RowCrops hjemmeside