KALVvedKO
KALVvedKO
- Kalve hos køer i malkekvægbesætninger
At kalve skilles fra deres mor efter et døgn er et åbenlyst dilemma i økologiske malkekvægbesætninger. Det bryder med de økologiske principper, men har været accepteret praksis gennem mange årtier, især af hensyn til mælkeudbyttet til humant konsum. Dilemmaet har i stigende omfang vækket forbrugernes opmærksomhed.
Schweiziske, hollandske, tyske og skandinaviske pionerer har gennem en årrække vist, at det kan lade sig gøre at have kalve sammen med malkekøer under deres forhold, men vi ved meget lidt om, hvordan det kan fungere under danske produktionsforhold.
Formålet med projektet
Organic RDD-projektet KALVvedKO undersøger forskellige aspekter af dilemmaerne vedrørende fravænning, samt fordele og udfordringer ved at lade kalvene gå sammen med deres mødre gennem mælkefodringsperioden. KALVvedKO søger at løse disse dilemmaer gennem forskning og udvikling af nye robuste og innovative staldsystemer til danske forhold.
Gennem projektet opnås viden om skånsom adskillelse, staldindretning, og sundhedsfremmende pasning, som muliggør ko-kalv samvær gennem mælkefodringsperioden på en sikker og bæredygtig måde for både ko, kalv og mennesker, med størst mulige udbytte i form af sunde dyr, høj produktkvalitet af både mælk og kød, samt god økonomi og troværdighed i forhold til de økologiske principper. Samtidig vil projektet hjælpe med at skabe grundlag for at tage informerede valg for mælkeproducenter, om hvorvidt sådanne systemer er farbare veje for dem, eller ej.
Projektperiode: 2019-2022
Resultater og anbefalinger
KALVvedKO identificerede en række praktiske og tekniske barrierer, som projektet kunne foreslå løsninger til.
De nuværende strukturer i mange malkekvægbesætninger udgør en barriere:
Pladsen er indrettet til effektivt at rumme lakterende køer, ikke kalve. Mange tyrekalve bliver solgt indenfor den første levemåned. Kalvene drikker en større mængde mælk end i systemer med meget tidlig fravænning. Incitamentsstrukterer, tilskud, afgifter samt markedsforhold skal ændres for at stimulere udviklingen.
Projektet pegede på nogle mulige staldindretninger til kalve med deres mødre, inklusiv kalveskjul, fravænning og halvtidssamvær. Disse kan løse nogle udfordringer. I praksis blev løsningen for mange at udvikle ammetantesystemer. Optimalt indrettet imødekommer det en del af kalvenes behov.
Hvis man ønsker, at moderkøerne skal imødekomme deres naturlige behov for at drage omsorg for deres kalve, skal hele malkekvægsystemet gentænkes og indrettes - fx med en ko-kalv stald som tillader samvær en væsentlig del af døgnet.
Udformningen er næsten udelukkende influeret af strategiske valg i forhold til, hvad der er muligt. Den menneskelige omsorg giver sig udtryk i, hvorvidt beslutningstagerne i den enkelte besætning er fokuseret på kalvene eller køerne, samt kommunikationen mellem de involverede i pasningen samt relaterede aktører fx rådgivere.
Projektet opnåede dialog gennem arrangementer og udgivelser. Denne skal holdes i gang og fortsat inddrage mejerier og andre kerneaktører.
Perpektivering
Projektets resultater peger på konkrete måder at indrette ko-kalv-systemer på, dels gennem forsøgene, dels via de beskrevne cases, interviews, og staldskoler. Scenarie-beregningerne har afdækket vigtige overvejelser ved overgang til ko-kalv-systemer. Mange resultater er udbredt gennem videoer og online inkl. en Facebookgruppe til erfaringsudveksling.
KALVvedKO har bidraget væsentligt til at italesætte dilemmaet med tidlig adskillelse og tyr/kvie ulighed, samt mulige ko-kalv-systemer, både i og udenfor Dk. Debatten fortsætter.
Resultaterne gavner økologiske køer og kalve, samt landmænd og rådgivere, som gerne vil etablere ko-kalv systemer. Der er stort behov for at fortsætte forskningen og udviklingen af systemer, hvor kalven går med sin mor.
Projektleder
Mette Vaarst,
Insitut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet,
Blichers Allé 20, Postboks 50, DK-8830 Tjele
Mette.Vaarst@anis.au.dk
Tlf.: 22901344
