Det økologiske regelsæt giver gode rammer for velfærd hos småkalve. De økologiske kalve går mindst et døgn hos koen efter fødslen, kommer i gruppe fra 7-dages alderen, får komælk i 3 måneder og kommer ud på græs i sommerhalvåret, når de er blevet 4 måneder.
Reglerne indebærer dog samtidig særlige udfordringer med smittespredning og højere sygdomstryk. Med 8,5 % er kalvedødeligheden (1-180 dage) højere i økologiske end i tilsvarende konventionelle malke-kvægsbesætninger. Det er væsentligt over branchens målsætning om højst 5,5 % dødelighed.
Nyere forskningsresultater viser, at økologiske kalve i de første leveuger har et højere niveau af mavetarminfektioner end konventionelle kalve. En af hovedårsagerne til den højere dødelighed kan netop være diarre.
Formålet med projektet var at udvikle den bedste managementstrategi til forebyggelse af diarre i kalvens første 6 leveuger.
Projektet fokuserede på tre indsatsområder:
Målet var at facilitere en hurtig og drastisk reduktion i sygdom og død i kalvens første 6 leveuger.
Projektet arbejdede for at udvikle bedste management-praksis for sikker immunisering af kalvene, sikker gruppeopstaldning og mælkefodring med pasteuriseret mælk.
Projektperiode: 1-1-2016 til 31-12-2017
Resultaterne i ViOrCa viste:
ViOrCas resultater bekræftiger vigtigheden af at give kalvene en god immunisering ved sikring af tidlig råmælk. På basis af resultaterne anbefaler ViOrCa overvågning af, at kalven får råmælk fra moderen hurtigst muligt efter kælvning. Hvis ikke koen giver råmælk, bør der gives råmælk fra en råmælksbank – gerne med et højt immunoglobulinindhold. Der er ikke grund til at nedfryse råmælk fra køer, som har et lavt immunoglobulin- indhold; niveauet af immunoglobulin kan måles på stedet med en Brix-måler. Projektet fandt desuden, at det ikke er noget problem at sætte kalvene i grupper af fire efter en uge, blot man sikrer, at kalvene er blevet godt immuniseret, og at mælkehygiejnen er god. Hvis mælkehygiejnen generelt er god, så forbedres kalvenes sundhed ikke yderligere ved pasteurisering af mælken. Sidst, men ikke mindst anbefaler ViOrCa en systematisk pasningsrutine omkring immunisering af kalvene.
Hygiejne (fra sut, skål, boks, etc.) er essentiel, og der er behov for forskning, der kristisk undersøger virkningen af god hygiejne under økologiske forhold, herunder risikoen for cryptospiridiose and coccidiose. Desuden er der behov for at blive forsket i udvikling af procedurer for hurtig indgreb ved sygdom, med andre ord hvordan vi opnår god sygdomsmanagement, herunder tildeling af elektrolyt, flytning til sygebokse mm. Herudover mangler vi en større viden om sammenhængen mellem længden af ko-kalv samvær og kalvens robusthed over for sygdomme.
Jan Tind Sørensen
Aarhus Universitet,
Institut for Husdyrvidenskab,
Epidemiologi og Management
Mail: JanTind.Sorensen@agrsci.dk
Tlf.: 8715 7923
Mobil.: 2078 3343
SEGES,
Finn Strudsholm
Mail: fns@seges.dk
Calvex
Hans Christian Christiansen
Mail: hcc@calvex.dk