Webinar: Hjælp os med at forbedre videndelingsplatformen ’EU Farmbook’
Med et øget pres på naturressourcer og en stigende klimapåvirkning er der behov for at intensivere overgangen til et mere bæredygtigt og robust landbrug, som både er konkurrencedygtigt, miljø- og klimavenligt, og som kan modstå kriser. Men hvordan sikrer vi, at forskningsfaglig viden når hele vejen ud til landmændene og rådgiverne, hvor den kan gøre en forskel?
Pilot-versionen af platformen ’EU FarmBook’ blev lanceret i januar, og ICROFS er som en del af projektet EUREKA ved at udvikle et ”proof of concept” for den åbne, online platform, som allerede på nuværende tidspunkt indeholder en lang række værktøjer og materialer fra europæiske multi-aktør projekter.
Du er inviteret til at lære platformen og dens funktionaliteter at kende - og til at give os feedback på, om den rammer dine (og slutbrugernes) behov.
Vi afholder et 1-times webinar. Du kan vælge at deltage enten d. 14. eller 17. marts, begge dage kl. 14-15.00
TILMELD DIG WEBINARET D. 14. MARTS
TILMELD DIG WEBINARET D. 17. MARTS
Hvorfor deltage?
Hvad enten du er landmand eller rådgiver, som er interesseret i praksisorienteret viden og de seneste resultater og anbefalinger fra forskningen - eller om du selv deltager i et ’multi-actor’ projekt og ønsker at dele din viden og materialer, så kan dette webinar være relevant for dig.
Til webinaret vil du få et hurtigt overblik over EU Farmbook-platformen, det eksisterende indhold og platformens funktionaliteter.
Hjælp os med at forbedre platformen
Som afslutning på webinaret har du mulighed for at dele dit syn på platformens funktionaliteter – og hvor godt du mener, at den kan give den information, som landmænd og rådgivere har brug for.
Din feedback skal være med til at forbedre platformen.
AgendaIntroduktion til platformen ’EU Farmbook’ Afprøv platformen ! Feedback: Rammer platformen dine behov, og hvordan kan vi videreudvikle den i fremtiden? |
Om EUREKA
EUREKA-projektet har 21 partnere fra 15 lande, som har samarbejdet på at udvikle og teste den online vidensplatform 'EU FarmBook', der både henvender sig til konventionel og økologisk landbrug.
Har du spørgsmål vedrørende EUREKA-projektet eller i forhold til selve webinaret, kontakt Helene Uller-Kristensen, Forskningsformidler, ICROFS.