Ifølge EU-regelsættet for økologisk akvakultur skal økologisk fiskeproduktion udelukkende baseres på økologisk yngel. Men opdræt af regnbueørred, ikke mindst økologisk ørred, er udfordret på grund af gælle- og hudparasitinfektioner forårsaget af en række forskellige patogener. Blandt andet kan parasitten Costia (Ichthyobodo necator) være dødelig både for yngel og mindre fisk. Derudover forårsager en såkaldt ”Midichloria”-lignende bakterie rødpletsyge (RMS) i store fisk og medfører kassering af op imod 30% af fiskene ved slagtning.

Brug af hjælpestoffer og medicin i økologisk ørredproduktion er kun tilladt i begrænset omfang, og derfor anses de to ovennævnte patogener som en trussel mod et tilstrækkeligt udbud af økologisk yngel til videre produktion.

Det er af afgørende betydning at finde løsninger på forebyggelse og/eller behandling af Costia og rødpletsyge - ikke kun for at sikre produktion af økologisk ørred i Danmark, men også for at styrke hele grundlaget for en større produktion af robuste økologiske fisk. Organic RDD-projektet ShelterFish har derfor arbejdet på at udvikle nye metoder til håndtering af nogle af de primære sygdomsproblemer i den økologiske ørredproduktion. 

Effekter af (skygge)skjul på trivsel og velfærd hos yngel af regnbueørred på et økologisk dambrug

Forskerne i ShelterFish har evalueret/undersøgt fiskenes velværd i forhold til at give skjul og skygge til fiskene. I forsøg med regnbueørreder afprøvede man to typer af skjul; fuldskærme og delvis gennemhullede skærme. Velfærden hos fisk med skjul blev undersøgt og sammenlignet med en kontrolgruppe af fisk uden skjul. Fiskenes vækst, ydre læsioner og hormonresponser ved akut og gentagen stresspåvirkning blev undersøgt.

Et separat studium af de potentielle effekter ved tidlig indsættelse af skjul hos fiskeyngel viste, at fiskene senere i deres livscyklus udviste mindre kompetitiv adfærd i vanskelige omgivelser, sammenlignet med kontrolgruppen.

Afslutningsvist, blev et studium foretaget hos økologisk regnbueørred med indsættelse af et simpelt designet skjul for at undersøge fiskeynglens præference for skjul, samt de adfærdsmæssige responser på stress, såvel som kortisol-niveauet og væksten.

Eksperimentet viste, at 1) fiskene havde en klar præference for at bruge/blive beskyttet via skjul, specielt når de blev udsat for støj/bevægelse i vandet, og 2) skjulene havde ikke nogen effekter på fiskenes vækst, velfærdsindikatorer eller overlevelse – dog resulterede brugen af skjul i færre finneskader.

Baseret på disse resultater, specielt feltstudierne, anbefales det, at fremtidig forskning og forsøg går i dybden med at teste effekten af skjul hos regnbueørred, hvor man indsætter skjul gennem en længere periode, inden man tester for stresspåvirkning.

Alt i alt, viser disse studier, at der er potentiale i forhold til at bruge skjul for at forbedre velfærden, men yderligere forskning er anbefalet i forhold til at optimere typen og design af skjul, og hvornår ynglen skal introduceres for dem, for at opnå den bedste effekt.

Bæredygtigt middel kan måske fjerne parasit, som angriber regnbueørreder

Ichthyobodo er en ganske lille en-cellet organisme (10 tusinddele af en millimeter i længden) med to piskesvingstråde (flageller), som den bruger til at bevæge sig fra fisk til fisk. De fleste ferskvandsfisk kan angribes af Ichthyobodo, da den ikke er særlig specifik, men i Danmark er det opdræt af ørreder, der kæmper med snylteren. Den optræder imidlertid i to former:

• i et bevægeligt bønneformet stadium
• i en fastsiddende pæreformet celle, som optager føde fra huden Den fastsiddende type skader fisken en hel del, idet parasittens bagende bores godt ned i fiskens yderhud kaldet epidermis.

Der findes ikke vacciner mod denne infektion, hvorfor man ofte tilsætter aktive stoffer til dammene. Man har således traditionelt behandlet vandet i dammene med formalin for at komme Ichthyobodo-snylteren til livs,  men formalin må ikke anvendes  i økologiske dambrug.  Alternativt kan man i stedet anvende pereddikesyre (0,3 mg/l) og natriumperkarbonat (120 mg/l) for at slippe af med skadevolderen i dammen. Brintoverilte i højere koncentrationer kan også anvendes, men fisken synes ikke upåvirket af stoffet, hvorfor det næppe bør anbefales at bruge brintoverilte som førstevalg, hvis der er sådanne følsomme fisk i vandet.

Virkning af urter og antiparasitært middel mod Ichthyobodo
Hvidløg viste den højeste in-vitro evne til at slå parasitterne ned. Dernæst fulgte oregano, timian og astaxanthin, hvorimod koriander ikke viste sig at have en in-vitro effekt. Resultaterne viser, at brug af fodertilsætningerne på et tidligt stadium har en god direkte effekt på parasitterne – samt en indirekte effekt (ved at højne immunresponsen hos fisken).

Mere lovende resultater blev fundet med et bæredygtigt antiparasitært middel, en surfaktant produceret af bakterien Pseudomonas H6 (en biologisk sæbe), der viste sig at kunne fjerne Ichthyobodo. Den åbner cellemembranen på parasitten. Forsøgene viser, at Pseudemonas H6 har en god effekt på organismer, som inficerer gæller, skindet og finner på økologisk ørred, herunder Ichthyophthirus, og fjerne Amoebae, Ichthyobodo, Trichodina and Ambiphrya.

Undersøgelser viser, at forebyggende behandling (af gælle-patogener) dræber amøber ved følgende koncentrationer: 16.9 mg/ml (rå hvidløgs-ekstrakt), 100 mg/L (brintoverilte), 250 microgram/ml (bakterie surfaktant), 17.9 mg/ml (oregano ekstrakt), 7.5 ppt (NaCl).

Naturlig immunitet mod RMS kan forhindre værditab i økologisk ørredproduktion

Rødpletsyge (RMS) er en sygdom, der forårsager røde sårlignende mærker på regnbueørreder. Sygdommen slår ikke fiskene ihjel, men fisken bliver et mindre attraktivt produkt, og værdien falder.

Størstedelen af danskproducerede regnbueørreder bliver solgt som hele fisk, og i dette tilfælde bliver fisken nedgraderet pga. udseendet, hvilket betyder, at dambrugere enten må vælge at acceptere en lavere pris eller beholde fiskene i længere tid, indtil sygdommen forsvinder. Sidstnævnte er en udfordring ift. produktionsplanlægning og salg af fisk på dambruget. Oveni risikerer man en faldende forbrugertilfredshed og tabte markedsandele.

Eksperimenter på DTU har vist, at de røde mærker, afhængigt af vandtemperaturen, kan forblive på fiskene i ugevis. RMS er en koldtvands-sygdom, og symptomerne ses sjældent, når temperaturen overstiger 16 grader. Ved 12 grader går der cirka en måned, fra de første symptomer opstår, til sårene begynder at hele. Og selv på dette tidspunkt vil indtrykket af kvaliteten være påvirket, da fisken vil mangle skæl på de angrebne områder. Skællene er først for alvor regenererede efter flere uger.

Naturlig immunitet kan være vejen til kontrol
Da fiskenes vel- og adfærd ikke lader til at være påvirket, så har det været interessant for Organic RDD-projektet Shelterfish at undersøge, om det kunne være en løsning med overlæg at udsætte fiskene for RMS i en ung alder for at opbygge en naturlig immunitet mod udbrud i en senere alder. En sådan tilgang kan måske bedst sammenlignes med at tage sin tumling med hen og besøge en ven med skoldkopper for at få sygdommen overstået og opbygge immunitet inden voksenalderen, hvor sygdomsforløbet oftest er mere alvorligt. 

I samarbejde med økologiske dambrug har ShelterFish fundet, at det optimale tidspunkt at udsætte fisken for smitte indtræffer, når fisken flyttes fra kummehus ud i damme eller bassiner for at kunne vokse sig større, typisk ved en størrelse på 5-50 g.

For at det skal virke som tiltænkt, var det nødvendigt at undersøge ukendte egenskaber af RMS: Man vidste ikke, om fisk mellem 5-50 gram kunne få sygdommen, da det aldrig er blevet rapporteret. Omvendt var det vigtigt at vide, om småfisk blev påvirket for meget.

For det andet var det vigtigt at finde ud af, om fisken ville udvikle en beskyttende og langvarig immunrespons gennem hele den sidste del af produktionscyklussen.

Hos mennesker forventer man, at hvis vi bliver vaccineret mod en sygdom, vil vores immunsystem beskytte os mod geninfektion i en årrække - eller måske ligefrem gennem et helt liv. Selvom immunforsvaret hos fisk og mennesker ikke adskiller sig særlig meget, så danner fisk ikke altid ligeså robuste og vedholdende immunresponser, som mennesker gør – specielt ikke, hvis de har fået en sygdom eller er blevet vaccineret tidligt i livet.

Størstedelen af ørred produceret i Danmark bliver solgt som portionsstørrelser på 3-500 gram.  Denne størrelse opnås typisk efter 6-9 måneder. Dermed er det vigtigt, at fiskene er beskyttede imod sygdommen i mindst 9 måneder. For at være på den sikre side ventede ShelterFish et helt år, før de gen-eksponerede fiskene for RMS.

Forskerne har opnået lovende resultater, idet fiskene fik de typiske røde mærker, og samtidig var de små fisk øjensynligt ikke mere påvirkede af sygdommen end større fisk.

Resultaterne fra forsøgene viste, at under eksperimentelle forhold, kan man opretholde en beskyttende immunitet i minimum 13 måneder.

Mindre organisk materiale i dambrug giver sundere fisk

Vandkvalitet spiller en stor rolle i forhold til fiskenes trivsel og sygdomsudbrud i dambrug. Tidligere har opmærksomheden været rettet mod brug af kemikalier til at kontrollere forekomsten af hud- og gællesnyltere. Men der er god grund til også at se på mængden af organisk stof i vandet.

Opdræt af regnbueørred, særligt økologisk ørred, er udfordret på grund af gælle- og hudparasitinfektioner. Parasitten Costia kan være dødelig for både yngel og mindre fisk, og rødpletsyge (RMS), i store fisk, kan medføre kassering af en væsentlig del af fiskene.

Metoder til at nedsætte smitterisiko og øge iltindholdet

Driftsindretningen og indendørs faciliteter bør være funktionelt udformet og bestå af materialer, der kan tåle højttrykrensning og desinfektion. Enhederne skal være lette at tømme, og hele bundarealet skal kunne skylles rent. Udendørsdamme bør så vidt muligt have jævn bund og faste kanter for at undgå lommer, hvor vandet kan stå stille, og hvor foder og fækalier kan ophobes. Stabile og høje sider i dammene kan være med til at sikre, at der ikke løber beskidt overfladevand ned i dammene i forbindelse med nedbør.

Fodring indebærer ofte et utilsigtet foderspild, men hyppig rengøring vil øge mulighederne for at blive opmærksom på foderspildet, fjerne foderrester og evt. justere fodringsmetoden.

Vandgennemstrømning påvirker transporten af organisk materiale og opholdstiden i enhederne. Et øget flow vil give kortere opholdstid og mere bevægelse og derved flytte foderpiller og fækalier, så det lettere kan fjernes. Herved bliver der mindre føde for bakterierne og kortere tid til opformering.

Rengøring er et vigtigt forebyggende tiltag, hvor hyppig og effektiv fjernelse af organisk materiale (foderpiller, fiskefækalier, døde æg og fisk) nedsætter bakterietrykket og parasitforekomsten – og giver bedre iltbetingelser for fiskene.

Renseforanstaltninger omfatter forskellige former for renseteknologi og tekniske løsninger, der enten fjerner organisk materiale eller hæmmer og inaktiverer mikrobiel vækst. Slamkegler, hvirvelseparatorer, tromlefiltre, kontaktfiltre, proteinskimmere og keramiske filtre kan på forskellig vis fjerne eller tilbageholde hhv. større og mindre partikulært organisk materiale. Desuden kan ultraviolet (UV) bestråling hæmme den mikrobielle vækst, dog uden at fjerne organisk materiale. Vandbehandling med kemikalier kan være nødvendigt. Til økologisk opdræt er det muligt at anvende natriumklorid, brintoverilte, natriumpercarbonat (granuleret brintoverilte-produkt) og pereddikesyre. Hjælpestoffer kan hæmme bakterierne i vandfasen og afhjælpe parasitinfektioner, men de reducerer ikke mængden af organisk materiale.

Fremtidige perspektiver for forskning og udvikling

Fremtidig forskning og udvikling inden for økologisk akvakultur bør omfatte økologisk foder og ernæring, sundhed og velfærd, miljømæssige aspekter (herunder bæredygtig drift og brug af desinfektionsmidler ud fra et miljømæssigt, etisk og økonomisk perspektiv), forbrugerbehov, fødevaresikkerhed og handel. Et øget samarbejde og åbenhed mellem industri, forbrugere, myndigheder og forskningen skal facilitere og understøtte denne proces.