Økologisk svineproduktion har udfordringer og mulige løsninger

Udvaskning af kvælstof, ammoniakfordampning og vejret er nogle af de største udfordringer i økologisk svineproduktion. Forsøg med indretning af udearealer til slagtesvin og plantning af træer kan muligvis forbedre dyrevelfærden og reducere miljøbelastningen.

Et vådt efterår er en udfordring i forhold til at mindske udvaskning af kvælstof på friland. Planter man træer, kan de optage noget af regnvandet og næringsstofferne til egen vækst.

Den økologiske svineproduktion har nogle udfordringer i forhold til at mindske miljøbelastningen. For når dyrene gøder på koncentrerede områder i foldene og på det faste gulv i slagtesvinenes udeareal, giver det problemer i forhold til henholdsvis udvaskning af næringsstoffer og ammoniakfordampning. Derudover kan sol og regn påvirke udvaskning og fordampning, mens manglen på skygge og læ kan påvirke dyrevelfærden.

Nyt integreret produktionskoncept 
I forskningsprojektet pECOsystem forsøger forskerne i samarbejde med erhvervet at finde mulige løsninger bl.a. gennem et nyt integreret produktionskoncept. Brian Holm ved Brørup er økologisk svineproducent og deltager i forskningsprojektet. Han har deltaget i en del forskningsprojekter efterhånden, og det er han glad for.

 - Jeg er glad for, at forskerne interesserer sig for at gøre økologisk svineproduktion mere miljøvenlig og vil forbedre dyrevelfærden. Vi vil jo gerne give dyrene den bedste dyrevelfærd under kontrollerede forhold og samtidig mindske miljøbelastningen. Og selv om det giver mere arbejde, så er det slet ingenting i forhold til det dejlige syn, der møder os, når grisene går inde mellem træerne og nyder det, siger han.

Brian Holm er en af de to producenter, som har stillet sin produktion til rådighed for projektet. 

Træer hjælper miljøet og velfærden 
En måde at mindske udvaskning af kvælstof i foldene på er ved at plante træer, for træer kan optage næringsstoffer fra de dybere lag og er robuste over for grisenes adfærd. Planter man træer får grisene også mulighed for at komme i skygge og få læ, og de kommer ligeledes tættere på deres naturlige miljø, nemlig at leve i skovkanten. Men hvor gøder grisene, og hvor skal træer og fodertrug placeres i folden, det forsøger projektet at finde mulige løsninger på. 

Brian Holm vil sammen med familien plante poppel langs hegnene på friland, så alle hans udedyr får træer at gå ind under.

Bedst med poppel 
For at forbedre foldene på friland går familien Holm i februar i gang med at plante 5-6000 poppelstiklinger langs foldene.

- Vi har jo syv børn og nogle svigerbørn, så vi laver en familiesammenkomst og går så ellers i gang med at plante, siger Brian med et smil.

Poplerne suger noget af regnvandet fra den våde jord og optager dermed næringsstoffer fra bl.a. dyrenes gødning. Poplernes kroner vil give god skygge, og når de er stammet op, kan søerne ikke få fat i grenene og tage dem med ind i hytterne for at lave redder. Derimod kan grisene bruge stammerne til at gnubbe sig op ad.

- Vi vil lave bælter med poppeltræer og græs, så dyrene kan søge i skygge og gnubbe sig op ad træerne. Vi har en idé om, at hvis vi laver større afstand mellem poppelrækkerne og placerer hytten mellem træerne, bliver hytten ikke så varm om sommeren, fordi den står i skygge. Hvis hytten er varm, vil soen ikke være derinde, og hun kan ske at fare ude mellem træerne. Det er ikke godt for smågrisene, som skal have det forholdsvis varmt for at overleve og trives. Hvis soen vælger at tilbringe det meste af tiden uden for den varme hytte og smågrisene inden for, så får smågrisene ikke nok mælk. Vi har for store tab, når det sker, siger Brian.

I forhold til søernes og smågrisenes gøde-adfærd tyder de foreløbige resultater af projektet på, at det er en fordel at placere hytten tæt på træerne og fodertruget længst væk fra træerne, for så vil grisene afsætte mest gødning i nærheden af træerne. 

Livlig aktivitet i rodekummen i slagtesvinenes udeareal.

Pileflis som rodemateriale 
Som en del af pECOsystem-projektet undersøger erhvervet i samarbejde med forskerne også om tildeling af pileflis som rodemateriale og grovfoder i slagtesvins udeareal kan påvirke grisenes gøde-adfærd og velfærd. Piletræerne fra farefolde er med til at suge kvælstof op af jorden til egen vækst. For at undgå tab af kvælstof til jorden, skal pil høstes inden bladene falder af. Når grisene får flisen fuldendes kvælstofcirklen i systemet.

Projektgruppen håber, at grisene ikke vil gøde i rodekummen men i stedet søge ud på spaltegulvet. For kan man undgå, at dyrene gøder på det faste gulv, kan man formodentligt mindske ammoniakfordampningen. Resultaterne foreligger ikke endnu, men hos Brian er der ro i udearealet, og rodekummen er godt besøgt. 

Gøde-adfærd og vægge i løbegården 
Projektgruppen forsøger også at berige udearealet med forskellige vægge, som grisene kan ligge op ad. Formålet er at se om forskellige udformninger af vægge, og hvordan de er vendt i forhold til verdenshjørnerne, kan påvirke dyrenes gøde-adfærd og derved mindske ammoniakfordampningen. Foreløbige resultater fra den del af undersøgelsen tyder på, at væggene har en effekt, men at effekten er besætningsafhængig.

Væggene kan muligvis også have en positiv indvirkning på velfærden, fordi de kan skærme mod vejr og vind. Hos Brian Holm tilbringer grisene meget tid udenfor, også om vinteren, og han mener, at grise har et særligt behov for at komme af med varme.

- Jeg tror generelt, at grise har det varmt, også om vinteren. For selv om vi synes, det er koldt ude, så vælger grise ofte at være ude og endda at bruge sølehullerne om vinteren, påpeger han. 

Slagtesvin uden halebid 
Inde i slagtesvinestalden møder vi rolige slagtesvin med krølle på den intakte hale, for Brian Holm har ikke haft problemer med halebid i nogen tid.

- Når vi har haft episoder med halebid, har vi forsøgt os med forskelligt legetøj, så som fodbolde. Men det mest effektive er faktisk at observere dyrene, og finde det dyr, der bider og sætte det ud. Det kræver mange mandetimer, men når først synderen er fundet, så er problemet løst, og der falder ro over stalden, forklarer Brian.

Dygtige medarbejdere er alfa og omega 
Brian Holm har 10 ansatte, hvoraf én hjælper til i den økologiske ægproduktion, som hans kone Ingeborg står for. Medarbejderne er alle specialiseret inden for pasning af dyrene i farefolden, drægtige søer, smågrise, slagtesvin mv.

- Vores medarbejdere betyder alt. De er meget dygtige og går op i, hvordan dyrene har det. Når vi mødes til frokost i køkkenet alle mand, snakker vi om udfordringer og problemer i produktionen, og så kan vi jo rådgive og hjælpe hinanden. Samtidig ved vi også alle, hvad der foregår, og hvem der har brug for ekstra hjælp, påpeger Brian.

Dygtige og engagerede medarbejdere er også en del af forskningsprojektets fokus, som gennem workshops og undervisningsmateriale forsøger at inspirere landbrugsstuderende til at se økologisk svineproduktion som en potentiel og attraktiv karrievej.  

Fakta om Brian Holms produktion

  • 600 søer 
  • 9.000 slagtesvin ud af 15.000 producerede 
  • 3 ugers holddrift 
  • Fravænning ved 7 uger 

Læs mere om:

***

En tilsvarende artikel er bragt i HYO den 5. januar 2018.

pECOsystem er et Organic RDD 2 projekt, som koordineres af ICROFS (Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer). Det har fået tilskud fra GUDP under Miljø- og Fødevareministeriet. I projektet deltager Aarhus Universitet, SEGES, Økologisk Landsforening, Udviklingscenter for Husdyr på Friland, Videncenter for Svineproduktion (SEGES), to økologiske svineproducent Brian Holm og Bertel Hestbjerg.