Økologien får 120 millioner kroner
Regeringen, SF og Enhedslisten har indgået en aftale om, at der frem til 2018 årligt bliver afsat 30 mio. kr. til økologi.
"Jeg er meget glad for, at Enhedslisten og SF bakker op om regeringens høje ambitioner for økologien. Aftalen betyder, at vi nu får mulighed for at styrke og videreudvikle dansk økologi – herhjemme og på vores eksportmarkeder," siger fødevareminister Dan Jørgensen om aftalen, der angiver, hvordan Finanslovens Økologipakke skal fordeles.
Ifølge Danmarks Statistik seneste opgørelse er den økologiske steget med 31 pct. på et år, hvilket betyder, at den nåede op på ca. 1,5 mia. kr. Samtidig går det også godt for økologien herhjemme. Omkring 600 offentlige køkkener er omlagt til økologi - især i daginstitutionerne.
Læs også: Danmark og Sverige er førende på økologi i Norden
De 120 mio. kr. fordeles således:
- 34 mio. kr. til at styrke eksport af dansk økologi
- 55 mio. kr. til fremme af afsætning af økologiske produkter på det nationale marked - herunder økologisk omstilling af offentlige køkkener
- 27 mio. kr. til økologiudvikling samt omlægning- og fastholdelsesindsats
- 4 mio. kr. til udvikling af økologisk svineproduktion