Et nyt produktionskoncept med fokus på at mindske miljøbelastningen og forbedre dyrevelfærden i økologiske svineproduktion blev præsenteret på første dagen af Økologi-Kongres 2017. Projektet, som koordineres af ICROFS, går under navnet pECOsystem.

Påvirkning af klima og miljø
Seniorforsker John E. Hermansen fra Aarhus Universitet forklarede om Co2 udledning, ammoniak fordampning og udvaskning af kvælstof i produktionen. Ud fra en beregningsmodel havde han skruet på forskellige knapper for at se, hvilken indvirkning de forskellige parametre påvirkede klima-miljøbelastningen.

Han konkluderede at:

• De største klima- og miljøeffekter er knyttet til foderet, dvs. fremskaffelse og forbrug 
• Reduktion af ammoniakfordampningen fra udearealerne har betydning for flere miljøkategorier og bør få stor opmærksomhed 
• Der er ingen modsætninger mellem at forbedre miljøet for grisene og miljøpåvirkningen pr. kg. svinekød – tværtimod. Forbedret miljø kunne for eksempel være senere fravænning på friland, træer i foldene og lavere ammoniak i staldene.

Og med den viden gik den næste taler på podiet. 

Vi skal plante træer
Brian Holm, som er økologisk svineproducent ved Brørup, lagde en stor begejstring for dagen, og var helt enig med tidligere formand for FN’s generalforsamling Mogens Lykketoft, der holdt åbningstalen om FN’s verdensmål og klima tidligere på dagen. Vi skal plante flere træer, end vi bruger – det kan kun gå for langsomt med at komme i gang, mente Brian Holm.

Brian Holm er én af de to økologiske svineproducenter, som har stillet sin produktion til rådighed for projektet. I Brian Holms produktion vil de plante træer for at give dyrene skygge, og fordi forskning har vist at grisene gøder mellem træerne, og træerne kan optage næringsstofferne fra gødningen. Så de plantede pil og derefter popler. Ulemper ved pil er, at de har tendens til at vælte og skyde meget, så de ældre søer tager pileskuddene og bruger dem som redebygningsmaterialer inde i hytterne. Derfor valgte Brian Holm at fokusere på popler.

Han har plantet to rækker poppelstiklinger mellem foldene og med tilstrækkelig afstand fra hinanden, så maskiner kan køre imellem. Lidt ulemper er der også ved poppeltræer, for de skal holdes rene et par år, og de tager lidt jord, men fordelene er mange: velfærd til grisene, diversitet, skygge, læ, træstammen som kløpind, kulstofbinding, nytteinsekter og ikke mindst menneskevelfærd.

I slagtesvineproduktionen har Brian Holm gennem pECOsystem-projektet forsøgt sig med pile-flis i en rodekumme i grisenes udeareal. Grisene bruger kummen meget, men det lader også til, at de gøder i den.   

Drømmen om et godt griseliv
Den anden producent, som har stillet sin produktion til rådighed for projektet er Bertel Hestbjerg der holder til syd for Holstebro. I sit indlæg fortalte han, om erfaringerne med at forlænge fravænningsalderen fra 7 uger til 10 uger.

Han var betænkelig, for kunne soen holde til det - det er jo store dyr. Faktisk har det vist sig, at soen er i bedre kondition ved 10 uger end ved 7 uger. Soens mælkeydelse falder 4-5 uger efter faring, og de sidste tre uger er produktionen faldet så meget, at grisene bliver mere og mere selvstændige, æder eget foder, og dermed presser de ikke soen.

I forhold til brunst og løbning ser det ud til, at en del søer kan løbes indenfor få dage efter fravænning, og nogle først efter 14-15 dage, så det er ikke en samlet og ensartet brunstperiode. Hos Bertel Hestbjerg vil de gerne have stærke grise, som kan klare sig uden zink. De har oplevet mindre fravænningsdiarré og har ikke brugt zink i lange perioder. Desuden har de haft færre behandlingskrævende grise end før de forlængede fravænningsalderen. Fravænningsvægten ligger gennemsnitligt på omkring 24-26 kg, og når det er rigtig godt på 28-29 kg. Til sammenligning var fravænningsvægten ved 7 uger 12-14 kg. Grisene æder omkring 1 kg foder om dagen de sidste 21 dage, så det er forholdsvis lidt mælk, de får fra soen. Med den megen foder har det også været nødvendigt at få opgraderet foderautomaterne, så de kan tage mere foder.

Bertel Hestbjerg påpegede desuden, at grisene aldrig har haft så høj en kødprocent som nu. Og at smågrisestalden blev sparet væk, nu hvor grisene blev fravænnet senere.   

Læs mere om projektet:

• pECOsystem

Lav pattegrisedødelighed og god so-velfærd
En af udfordringerne i økologisk svineproduktion er søer, der føder flere grise, end de selv kan passe. Når soen får store kuld, vejer den enkelte gris mindre og den er svagelig, og det er en medvirkende årsag til, at mange pattegrise dør.

Ph.D.-studerende ved Aarhus Universitet, Sarah-Lina AA. Schild fremlagde resultater om hytteklimaet i faremarken. Sommeren er en udfordring for soen, der kan have problemer med varmen, derfor har søer brug for skygge og for at sølebade. Grise kan ikke svede og soens øvre kritiske temperatur er 25-27?C. En varmebelastet so kan føre til længere faringer, øget risiko for sygdom, lavere mælkeproduktion, og alt sammen kan føre til at flere grise dør.

Temperaturmålinger i hytterne viste, at temperaturen i hytterne flere gange overstiger soens kritiske temperatur. Derfor forsøgte projektgruppen at placere hytten mellem poppeltræer, så hytten stod i skygge. Soens respirationsrate var højere inde end ude. Når temperaturen var høj opholdt søerne sig ude, hvor de også kunne sølebade og komme i skygge.

Pattegrise er kuldefølsomme. Deres nedre kritiske temperatur er 34?C. Hvis temperaturen er lavere kan grisene blive underafkølet og fryse ihjel, eller de bliver svage og får ikke nok råmælk, og de kan blive lagt ihjel. I forsøget var vinteren ikke problematisk for pattegrisene, men forsøget blev også gennemført i en mild vinter.  

Genetik der matcher produktionen
Lene Juul Pedersen, Seniorforsker ved Aarhus Universitet fremlagde den seneste forskning fra projektet VIPiglets, der undersøger risikofaktorer for pattegrisedødelighed i økologiske besætninger og mulige løsninger.

Først og fremmest fremlagde Lene Juul Pedersen ønsker til avlsmål for moderlinjen i økologisk produktion:

• So der kan passe egne grise
• Mange fravænnede grise 
• Lav dødelighed 
• Høj fravænningsvægt 
• En so med god holdbarhed

Med det udgangspunkt fremlagde Lene Juul Pedersen resultater fra en undersøgelse, hvor egenskaber hos moderdyr og deres afkom fra Topigs Norsvins TN70-linje var blevet sammenlignet med LY-moderdyr fra DanAvl under økologiske produktionsforhold.

Konklusionen på undersøgelsen var, at den økologiske svineproduktion kan drage fordel af at anvende moderdyr, der føder færre men større grise end dem, der i dag udbydes fra DanAvl, hvor avlslinjer er tilpasset den intensive indendørs produktion.

Læs mere om undersøgelsen og dens resultater:

• Økologiske svineproducenter kan med fordel skifte genetik 
• VIPiglets  
• Økologer sætter nyt avlsmål for søer 
• Sammenhæng mellem smågrises død og hytteklima kortlægges
• Forskning bekræfter: Skygge til grise er godt af flere grunde
• Norsk genetik viser gode takter i faremarken

Læs mere om kongressen:

• Antibiotikafri økologisk kvægproduktion
• Økologi-Kongres 2017  (kongressens egen hjemmeside)