Mekanisk vækststandsning af kartofler har givet gode resultater
Mekanisk vækststandsning efterfulgt af flammebehandling af kartoffelstubbene har givet gode resultater – i nogle sorter mere end i andre.

Vækststandsning af kartofler til lagring gør knoldene ensartet skindfaste og lagerfaste. Skindfasthed begrænser mekaniske skader på knoldene under høst og sygdomsudbrud og råd under lagring. Da Miljøstyrelsen ikke længere giver dispensation, kan den konventionelle kartoffelproduktion ikke anvende Reglone til vækststandsning. Branchen har derfor undersøgt flere rent ikke-kemiske muligheder og kombinationsmuligheder med tilladte pesticider. Nogle af de ikke-kemiske løsninger kunne også være interessante for økologerne. I denne artikel omtales resultaterne fra GUDP-projektet TERMINATOR, hvor vi blandt andet har undersøgt anvendelsen af Crown Crusher, som er en mekanisk løsning til vækststandsning i kartofler.
Godt forarbejde nødvendigt
Crown Crusher (CC) river/flosser kartoffelstænglerne over i en forudindstillet højde fra kamtoppen, hvorved kartoffeltoppen falder ud til siderne. Ved vækststandsning med aftoppere sker der derimod en findeling af kartoffeltoppen. Erfaringerne fra TERMINATOR viser, at forarbejdet er afgørende for et godt resultat med CC. Kammen skal være lige, ensartet og så fast som mulig. Knoldene skal placeres i midten af kammen, således at kartoffelstænglerne overvejende spirer frem i kamtoppen, da fremspiring i kamsiderne føre til uens stublængder efter CC-behandling. Lange stubbe er sværere at vækststandse end de helt korte. Senhypning af kammen, hvor kartoffelstænglerne samles i ’buketter’ på kamtoppen, gør det nemmere at sætte korte kartoffelstubbe ved mekanisk vækststandsning.
Sorten af stor betydning
Sortseffekten er meget stor ved mekanisk vækststandsning, måske endnu større end tidspunktet og kvælstofniveauet. Det er ellers god praksis, at kartofler skal vækststandses efter sortens afsluttede blomstring. Stivelsessorterne Kuras og Ydun var generelt svære at vækststandse mekanisk. Ydun kunne ikke vækststandses tilfredsstillende selv ved vækststandsning 14 dage efter afsluttet blomstring (medio august) – heller ikke selv om der kun var tildelt 30 kg N ha-1. Derimod var spisekartoffelsorten Spunta meget let at vækststandse selv under sortens blomstring. Spisekartoffelsorten Folva var tilsvarende nem at vækststandse lige efter afsluttet blomstring (vækststandsning under blomstring blev ikke undersøgt).
Brænding en fordel
Vækststandsning med CC kan næppe stå alene, da selv korte kartoffelstubbe kan vokse videre. Her kan flammebehandling være et godt supplement med en eller to overkørsler efter en CC-behandling. Der mangler dog mere systematiske undersøgelser af brændingens effekter ved forskellige gasdoseringer og stublængder. Brændingens effekter på bakterier, der forårsager sortbensyge, er også vigtige at få klarlagt. Mekanisk vækststandsning mistænkes for at kunne sprede bakterierne, især ved dannelsen af safttåger i forbindelse med brugen af aftoppere. Er brænding effektiv mod bakterierne, kan en aftopper sandsynligvis anvendes i stedet for CC.
Kartoffelskimmelangreb under lagringen er et andet sygdomsproblem, som skal håndteres. CC er udstyret med en separeringsfunktion, hvor kartoffeltoppen lægges mellem kammene og ikke på kamtoppen med risiko for skimmelspredning til knoldene.
- Læs mere om Crown Crusher på msrplanttechnology.dk
- Læs mere om TERMINATOR-projektet i Grøn Projektbank
Artiklen blev bragt i Økologisk Landbrug avisen, december 2024
GUDP står for Grønt Udviklings- & Demonstrationsprogram og er et statsstøtteprogram under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Formålet er at fremme udviklingen af fremtidens fødevareproduktion gennem økonomisk støtte til innovative og forretningsorienterede projekter.