Kvælstof i økologisk landbrug på dagsordenen til XXII International N Workshop

Den internationale kvælstofkonference, XXII International N Workshop, bliver afholdt i Aarhus d. 17.-21. juni 2024, og som noget nyt vil der i år være en særlig session med fokus på kvælstof i økologisk landbrug.

Titlen for årets konference er ”Resolving the Global Nitrogen Dilemma Opportunities and Challenges,” men løsningerne på udfordringer med kvælstof skal ikke kun findes i det konventionelle landbrug. Med et mål fra EU om, at der i 2030 skal dyrkes økologisk på 25% af landbrugsarealet, er det vigtigt også at forholde sig til kvælstof i økologisk landbrug. Derfor vil der på dette års udgave af konferencen være en session med fokus på økologi.

Udfordringer og løsninger i økologisk landbrug

Sessionen ”Nitrogen in organic farming - improving availability and reducing losses” vil fokusere på ny forskning og udvide vores viden om, og forståelse af, kvælstof i økologisk landbrug. Derudover vil der være fokus på at udforske løsninger ud fra et multi-stakeholder perspektiv.

Der er mulighed mulighed for at indsende et abstract og bidrage til sessionen frem til d. 15. marts 2024.

Du kan blive klogere på konferencen i artiklen fra Institut for Agroøkologi her eller på hjemmesiden. Der er direkte link til den økologiske session her.